Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
i Hinden og saa til det runde Vindue, hvis Hinde drives udad;
men saalænge Vandet i den ovre Kanal er mere fortættet end det
i den nedre, maa Mellemtrappen boie sig nedad, er Fortætningen
kommen til den nedre Kanal, maa Mellemtrappen boie sig opad,
og den maa altsaa, naar det er en Tone, som høres, udføre lige-
saadanne Svingninger som Stigboilen, denne som Trommehinden
og denne som Luften i Øregangen. Inde i denne Hinde, Mellem-
trappen, man betænke dens Smalhed og Tyndhed, — findes nu del
Cortiske Organ, hvis Betydning Helmholtz bar paaviist, og som her
skal beskjæftige os.
Mellemtrappen er foroven og forneden begrændset af tynde
Hinder, som ere befæstede ved Beenkaninije, der springe frem paa
Siderne af Sneglegangens Indre. Tæt ved den nederste af disse
Beenkamme, eller rettere den af de nederste, som er nærmest inde
ved Sneglens Axe, er der paa den nederste Hinde befæstet en
Række af svagt S-formigt bøiede, elastiske Stave, som hælde
indad mod Midten af Mellemtrappen og stræbe at reise sig op
vinkelret mod Mellemtrappens Hinder; men de forhindres derfra
derved, at der ved Enden af hver er befæstet den ene Ende af en
bøielig Trevl, det være mig tilladt at kalde den Streng, hvis
anden Ende er befæstet ved Midten af Mellem trappens nederste
Hinde. Af saadanne Stave og de at dem udspændte Strenge
tindes der mange Tusinde i Sneglen. Mellemtrappens Svingninger
vil ingen kjendelig Indflydelse have paa Stavenes Stilling; men
boies Mellemtrappen nedad, ville Strengenes nederste Ende sænkes
og deres Spænding foreges, bøies den opad, ville Enderne hæves
og Strengene slappes, og de maae altsaa blive satte i Svingninger
af Mellemtrappen. Langs ad Stavene og Strengene ligge Høre-
nervens Forgreninger i tætte Bundter, ligesom en Antydning af,
at der her er Noget at bemærke. Naar alt dette er givet, kan
man da ikke kalde det en dristig Hypothese, at de ere stemte til
at svinge i forskjellig Takt, og saaledes er der i Øret virkelig et
System af Strenge, hvis Svingninger kunne opfattes af de Nerve-
traade, der trænge sig sammen omkring dem. Antages dette,
følger det af sig selv, at de af disse Strenge, som have meget nær