Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
seer, at Lys og Lys kan give Mørke, eller at Lys og Lys kunne
ophæve hinanden, og Lyset kan da ikke være noget materielt, det
maa være et Bevægclsespliænomen, altsaa Svingninger. Den ene
af de Lysstraaler, som træffer et Punkt af det omtalte Sted paa
Skjærmen, har gaaet en noget længere Vei end den anden. Er
denne Veiforskjel nu saa stor, at denne Lysstraale har udført en
halv Svingning eller tre, fem, syv halve Svingninger mere end den
anden, ville Bevægelserne i de to Straaler der, hvor de træfte
sammen, gaae i modsatte Retninger, ophæve hinanden og give
Mørke; har Straalen paa den længere Vei derimod gjort een, to,
tre, fire hele Svingninger mere end den anden, ville Bevægelserne
gaae i samme Retning, forstærke hinanden og frembringe stærkere
Lys. Af Punktets Beliggenhed paa Skjærmen og Speilets Stilling
kan man beregne Forskjellen mellem de to Lysstraalers Vei, alt-
saa den Vei Lyset maa gaae, medens der udføres een Svingning,
og, da Lysets Hastighed er bekjendt, den Tid, hvori en Svingning
udføres, eller det Antal Svingninger, der udføres hvert Secund.
Ved et ombytte den rode Glasplade med en anderledes farvet, kan
den samme Bestemmelse gjøres for de forskjellige Farver, og det
viser sig da, som ovenfor angivet, at der til de forskjellige Farver
svare forskjellige Svingningstal. Det bør dog bemærkes, at For-
seget helst bor modificeres noget, naar man ikke vil træffe paa
meget store Vanskeligheder, men dette Forsøgsdetail berører os
ikke her. Man har langt nøjagtigere Maader til at maale Far-
vernes Svingningstal; men heller ikke derpaa skal der her gaaes
nærmere ind.
Det er bekjendt, at Solstraalerne, naar de træffe et Prisme,
brydes og tillige spredes i forskjellige Farvestraaler. Opfanger
man det brudte Lys paa en hvid Skjærm, seer man der det saa-
kaldte prismatiske Spectrum eller Solbillede, hvori Regnbuefarverne
vise sig i stor Pragt. Det Rede er mindst brudt, derefter følger
Orange, Guult, Grønt, Blaat og Violet; men imellem disse findes
der en jevn Overgang af Farvenuancer. Disse forskjellige Farve-
straaler indeholdes alle i det hvide Sollys, hvilket man kan paa-
vise ved, som Newton forst gjorde det, at samle dem alle paa eet