Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
16 seer, at Lys og Lys kan give Mørke, eller at Lys og Lys kunne ophæve hinanden, og Lyset kan da ikke være noget materielt, det maa være et Bevægclsespliænomen, altsaa Svingninger. Den ene af de Lysstraaler, som træffer et Punkt af det omtalte Sted paa Skjærmen, har gaaet en noget længere Vei end den anden. Er denne Veiforskjel nu saa stor, at denne Lysstraale har udført en halv Svingning eller tre, fem, syv halve Svingninger mere end den anden, ville Bevægelserne i de to Straaler der, hvor de træfte sammen, gaae i modsatte Retninger, ophæve hinanden og give Mørke; har Straalen paa den længere Vei derimod gjort een, to, tre, fire hele Svingninger mere end den anden, ville Bevægelserne gaae i samme Retning, forstærke hinanden og frembringe stærkere Lys. Af Punktets Beliggenhed paa Skjærmen og Speilets Stilling kan man beregne Forskjellen mellem de to Lysstraalers Vei, alt- saa den Vei Lyset maa gaae, medens der udføres een Svingning, og, da Lysets Hastighed er bekjendt, den Tid, hvori en Svingning udføres, eller det Antal Svingninger, der udføres hvert Secund. Ved et ombytte den rode Glasplade med en anderledes farvet, kan den samme Bestemmelse gjøres for de forskjellige Farver, og det viser sig da, som ovenfor angivet, at der til de forskjellige Farver svare forskjellige Svingningstal. Det bør dog bemærkes, at For- seget helst bor modificeres noget, naar man ikke vil træffe paa meget store Vanskeligheder, men dette Forsøgsdetail berører os ikke her. Man har langt nøjagtigere Maader til at maale Far- vernes Svingningstal; men heller ikke derpaa skal der her gaaes nærmere ind. Det er bekjendt, at Solstraalerne, naar de træffe et Prisme, brydes og tillige spredes i forskjellige Farvestraaler. Opfanger man det brudte Lys paa en hvid Skjærm, seer man der det saa- kaldte prismatiske Spectrum eller Solbillede, hvori Regnbuefarverne vise sig i stor Pragt. Det Rede er mindst brudt, derefter følger Orange, Guult, Grønt, Blaat og Violet; men imellem disse findes der en jevn Overgang af Farvenuancer. Disse forskjellige Farve- straaler indeholdes alle i det hvide Sollys, hvilket man kan paa- vise ved, som Newton forst gjorde det, at samle dem alle paa eet