Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
15 Stemmegaffel for Oret, saaledes at det Plan, hvori de to Grene ligger, gaaer igjennem øret, horer man Tonen tydeligt, og det fra Ydersiden af den nærmeste Green. Dreier man nu Gallelen en ret Vinkel om Stilken, vil man ogsaa høre Tonen tydeligt, men fra Mellemrummet mellem de to Grene. 1 visse Mellemstillinger vil man derimod ikke høre det-allermindste til Tonen, fordi der de Svingninger eller Bolger, som udgaae fra Mellemrummet mel- lem Grenene, trælle sammen med dem, som komme fra Grenenes Ydersider, og da der i disse to Sæt Bolger altid er modsatte Be- vægelser , ville disse ophæve hinanden, Luften bliver i Hvile og Tonen forsvinder. Før vi gaae over til at omtale vor Opfattelse af Farverne, er det nødvendigt at paavise, hvorledes man liar overbeviist sig om, at de ligesom Tonerne skyldes en Svingningsbevægelse, og at ligesom Antallet af Luftdelenes Svingninger i hver Tidseenhed bestemmer Tonens Høide, saaledes bestemmer Antallet af dø Svingninger, den saakaldte Æthers Dele udfore i Secundet, Far- vens Art. Samler man Solslraalerne ved Brydning i en cylindrisk Lindse i en ganske smal Lyslinie, hvorfra de udbrede sig i Vifte- form, kan man lade dette Lys træffe en hvid Skjærm, som da bliver belyst deraf. For at gjore Forholdene simple, kan man lade Lysstraalerne trænge igjennem et farvet Glas, f. Ex. et rødt; man har da kun med det Rode at gjøre. Noget af Lysviften kan man lade træffe et Speil, saaledes at Lyestraalerne næsten streife hen ad dets Overflade og derfor ved Tilbagekastningen kun brin- ges meget lidt ud af deres Vei, og dette tilbagekastede Lys kan man ogsaa lade træffe Skjærmen, der da paa det Sted, hvor det tilbagekastede Lys træffer, deels vil blive belyst af Straaler, som ere gaaede den lige, altsaa den korteste Vei fra Lyslinien til det belyste Punkt, deels af saadanne, som paa Grund af Tilbagekast- ningen have, gaaet en Omvei og altsaa været længere underveis. Paa det Sted, der belyses paa begge Maader, vil inan nu ikke see en eensformig, stærkere Belysning end rundt omkring, men det vil være gjenneintrukket af lyse og mørke Linier, hvoraf man allerede