Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Stemmegaffel for Oret, saaledes at det Plan, hvori de to Grene
ligger, gaaer igjennem øret, horer man Tonen tydeligt, og det fra
Ydersiden af den nærmeste Green. Dreier man nu Gallelen en
ret Vinkel om Stilken, vil man ogsaa høre Tonen tydeligt, men
fra Mellemrummet mellem de to Grene. 1 visse Mellemstillinger
vil man derimod ikke høre det-allermindste til Tonen, fordi der
de Svingninger eller Bolger, som udgaae fra Mellemrummet mel-
lem Grenene, trælle sammen med dem, som komme fra Grenenes
Ydersider, og da der i disse to Sæt Bolger altid er modsatte Be-
vægelser , ville disse ophæve hinanden, Luften bliver i Hvile og
Tonen forsvinder.
Før vi gaae over til at omtale vor Opfattelse af Farverne,
er det nødvendigt at paavise, hvorledes man liar overbeviist sig
om, at de ligesom Tonerne skyldes en Svingningsbevægelse, og at
ligesom Antallet af Luftdelenes Svingninger i hver Tidseenhed
bestemmer Tonens Høide, saaledes bestemmer Antallet af dø
Svingninger, den saakaldte Æthers Dele udfore i Secundet, Far-
vens Art.
Samler man Solslraalerne ved Brydning i en cylindrisk
Lindse i en ganske smal Lyslinie, hvorfra de udbrede sig i Vifte-
form, kan man lade dette Lys træffe en hvid Skjærm, som da
bliver belyst deraf. For at gjore Forholdene simple, kan man
lade Lysstraalerne trænge igjennem et farvet Glas, f. Ex. et rødt;
man har da kun med det Rode at gjøre. Noget af Lysviften kan
man lade træffe et Speil, saaledes at Lyestraalerne næsten streife
hen ad dets Overflade og derfor ved Tilbagekastningen kun brin-
ges meget lidt ud af deres Vei, og dette tilbagekastede Lys kan
man ogsaa lade træffe Skjærmen, der da paa det Sted, hvor det
tilbagekastede Lys træffer, deels vil blive belyst af Straaler, som
ere gaaede den lige, altsaa den korteste Vei fra Lyslinien til det
belyste Punkt, deels af saadanne, som paa Grund af Tilbagekast-
ningen have, gaaet en Omvei og altsaa været længere underveis.
Paa det Sted, der belyses paa begge Maader, vil inan nu ikke see
en eensformig, stærkere Belysning end rundt omkring, men det vil
være gjenneintrukket af lyse og mørke Linier, hvoraf man allerede