Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
24 tiske Farvebillede synes dem kjendeligt kortere end det er Tilfældet for normale (line, Rødt og Brandrødt forvexle de med Bruunt (mørk guult) og Rosenrødt med Blaat, de opfatte Farverne som om de manglede den Art af Nerver, der opfatte det Rode. Den anden Art af Farveblinde synes at lide af en svag Opfattelse af det Grønne og de forvexle navnlig Rosenrødt, Lysegrønt, Lyserødt, Graat og Blegguult med hinanden. Feilen er ikke altid medfødt, men under- tiden indtruffet pludseligt efter stærke Beskadigelser af Hovedet eller endog blot efter en stærk Anstrengelse af ÆKiet. Det skal endnu blot nævnes, at man ogsaa har Exempler paa fuldstændig Mangel af Farvesands, og hos dem der lide af denne Feil kan der naturligviis ikke findes nogen Forestilling om, hvad der menes med Farve. — Disse Feil ere langt hyppigere end man formoder, idet efter Seebecks Undersøgelse hvert fjortende Mandfolk lider deraf, medens det forefalder sjældnere hos Qvinden Naar man dog kun sjældent opdager Mangelen hos sin Omgang, er det fordi de Farve- blinde af gammel Vane ere meget forsigtige med at yttre sig om Farver, da de ere vante til at blive beleete, hver Gang de udtale sig derom. Da nu alle de Farver, det normale Ø'ie seer, i Virkeligheden ere Blandinger af tre forskjellige Farveindtryk, kunne aabenbart Lovene for Tonernes Consonans slet ikke have noget med Farve- harmonien at gjore; men for at komme til Lovene for dem, maae vi gaae over til andre Forhold ved Lyset, og det viser sig, at Øiet i eet og Alt behandler det sandslige Indtryk anderledes end Oret, Den daglige Erfaring lærer, at det Indtryk, Lyset har gjort paa øiet, ikke forsvinder paa samme Tid som Paavirkningen, men varer kortere eller længere Tid efter dennes Ophor alt efter Paa- virkningens Varighed og Lysets Styrke. Dette seer man f. Ex. paa et Hjul som dreies hurtigt rundt, idet man da ikke kan see Armene eller Egerne af Hjulet men seer den hele Hjulring udfyldt af et Slør, der dannes af Resterne af de Indtryk, Armene i Hjulet gjøre. I stærk Regn sees lange Striber, tilsyneladende Regnstraaler, der kun ere de Veie, Regnen har gjennemlobet. En Granat eller Bombe, som er udskudt af en Kanon lader en lang Hale af Ild efter sig,