Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
tiske Farvebillede synes dem kjendeligt kortere end det er Tilfældet
for normale (line, Rødt og Brandrødt forvexle de med Bruunt (mørk
guult) og Rosenrødt med Blaat, de opfatte Farverne som om de
manglede den Art af Nerver, der opfatte det Rode. Den anden
Art af Farveblinde synes at lide af en svag Opfattelse af det Grønne
og de forvexle navnlig Rosenrødt, Lysegrønt, Lyserødt, Graat og
Blegguult med hinanden. Feilen er ikke altid medfødt, men under-
tiden indtruffet pludseligt efter stærke Beskadigelser af Hovedet
eller endog blot efter en stærk Anstrengelse af ÆKiet. Det skal
endnu blot nævnes, at man ogsaa har Exempler paa fuldstændig
Mangel af Farvesands, og hos dem der lide af denne Feil kan der
naturligviis ikke findes nogen Forestilling om, hvad der menes med
Farve. — Disse Feil ere langt hyppigere end man formoder, idet
efter Seebecks Undersøgelse hvert fjortende Mandfolk lider deraf,
medens det forefalder sjældnere hos Qvinden Naar man dog kun
sjældent opdager Mangelen hos sin Omgang, er det fordi de Farve-
blinde af gammel Vane ere meget forsigtige med at yttre sig om
Farver, da de ere vante til at blive beleete, hver Gang de udtale
sig derom.
Da nu alle de Farver, det normale Ø'ie seer, i Virkeligheden
ere Blandinger af tre forskjellige Farveindtryk, kunne aabenbart
Lovene for Tonernes Consonans slet ikke have noget med Farve-
harmonien at gjore; men for at komme til Lovene for dem, maae
vi gaae over til andre Forhold ved Lyset, og det viser sig, at Øiet
i eet og Alt behandler det sandslige Indtryk anderledes end Oret,
Den daglige Erfaring lærer, at det Indtryk, Lyset har gjort
paa øiet, ikke forsvinder paa samme Tid som Paavirkningen, men
varer kortere eller længere Tid efter dennes Ophor alt efter Paa-
virkningens Varighed og Lysets Styrke. Dette seer man f. Ex. paa
et Hjul som dreies hurtigt rundt, idet man da ikke kan see Armene
eller Egerne af Hjulet men seer den hele Hjulring udfyldt af et
Slør, der dannes af Resterne af de Indtryk, Armene i Hjulet gjøre.
I stærk Regn sees lange Striber, tilsyneladende Regnstraaler, der
kun ere de Veie, Regnen har gjennemlobet. En Granat eller Bombe,
som er udskudt af en Kanon lader en lang Hale af Ild efter sig,