Om Toner Og Farver

som kun er Resten af det Indtryk, dens Ud har gjort i dens tid- ligere Stillinger, og denne Vedbliven af Indtrykket er Grund til, at man ved Fyrværkerier seer en langt større Rigdom af Ild og meget længere Ildstraaler, end der findes i Virkeligheden. — Men ogsaa paa en ganske anden Maade kan man overbevise sig om, at det Billede, en Gjenstand har dannet paa Nethinden, bliver ved at gjore Indtryk derpaa efterat den objective Paavirkning er ophort. Kaster man saalecles -Øiet paa den nedgaaende Sol og da dækker det med Hænderne eller seer hen imod en meget merk Gjenstand, seer man endnu Solens Billede ganske tydeligt, og det med en saadan Nøjagtighed, at naar en fjern Molle eller et Skib eller et Træ befandt sig imellem os og Solen, vilde vi paa Grund af det blændende Lys, ikke være istand til at see den mod selve Solen, men med lukkede -Øine see vi dem tydeligt i det tilbageblevne Billede, undertiden endog med de mindste Enkeltheder i deres Om- rids. Vedbliver man at holde -Øinene dækkede og saa vidt muligt uden Tryk paa dem eller Bevægelse af dem, taber dette Billede efterhaanden i Styrke, men der indtræffer det mærkelige Tilfælde, at det antager forskjellige Farver, som først træde frem ved Ran- den og senere trænge sig ind over hele Billedets Flade. Uden at gaae nærmere ind paa disse Farver skal jeg her blot bemærke, at man har forklaret dem ved at antage, at Indtrykket paa de for- skjellige Nervearter tabte sig med forskjellig Hurtighed, nemlig med en nogenlunde jevn Hastighed for de grøntfølende Nerver, for de violet- og endnu mere for de rødtfølende Nerver først med en større, mon senere med en langt mindre, saa at det Violette og endnu mere det Røde forbliver i Indtrykket efterat det Grønne er forsvundet. Men ved Siden af denne Indtrykkets Vedbliven indtræffer der et andet Phænomen, som saa at sige kjæmper med det forrige. Betragter man for et -Øjeblik den nedgaaende Sol ligesom for men da retter det aabne -Øie hen imod en lys Flade, seer man et sort Billede af Solen paa den lyse Grund, og det med samme Nøjag- tighed i Tegningen som det lyse Billede før. Med et fra Photo- grafien hentet Udtryk kalder man det lyse Billede positivt, det