Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
merke negativt. Dette negative Billede forklares derved, at det
paavirkede Sted af Nethinden er blevet trættet saa at det ikke niere
paavirkes saa kraftigt af Lyset som da det var i Hvile. Det nega-
tive Billede har i det Hele en større Varighed end det positive,
men saalængc de bestaa samtidigt, kan man vexelviis faae dem at
see ved at lukke og aabne -Øinene. Befinder man sig i stærkt
Daglys og kniber -Øinene stærk sammen, kan man f. Ex. see det
positive Billede al Vinduesrammen, men slapper man Oielaagene
noget, dog saaledes, at -Øinene bliver ved at være lukkede, trænger
der Lys nok ind igjennem -Øienlaagene til at det negative Billede
træder frem. Ved denne Afvexling forkortes imidlertid Varigheden
af begge Billeder. — Lukker man -Øinene i en ganske mørk Nat
eller i et formørket Værelse, saa at der intet Lys udenfra trænger
ind i øiet, vil man dog have en Fornemmelse af Lys, et Indtryk
af (le indre Virksomheder i Nethinden, og man vil bemærke, at
der igjennem det svage Lysindtryk trækker sig mørke Forgreninger,
hvorved dette indre Lys faaer en bestemt Form. Er nu et positivt
Billede af en lys Gjenstand forsvundet, vil man i Mørke kunne see
det negative Billedo som mørkt paa den af det indre Lys belyste
Grund, et Tegn paa, at det Sted af Nethinden, som har været ud-
sat for Lyset, ogsaa er mindre modtageligt for Indtryk af indre
Lys end de upaavirkede Steder. Medens det negative Billede lang-
somt forsvinder overtrækkes ogsaa det med forskellige Farvel’,
naar Forholdene ere saadanne, at tlet positive og dot negative
Billede altid have Udfyldningsfaiver. —
Trættes Diet nu saaledes ved Lysindtrykket, bliver dot endnu
hurtigere trættet ved Farveindtrykket. Betragter man et Landskab
gjennem et farvet Glas, antage de forskjellige Dele deraf særegne
Farvetoner, der ere meget iøjnefaldende og giver Billedet en ganske
egen Charakter. Men beholder man Glasset for linene, og sorger
man for, at der ikke fra Siderne trænger ufarvet Lys ind i Øinene,
vil det farvede Indtryk af Billedet efter nogen Tids Forløb forsvinde,
og man har da samme Fornemmelse som om man saae igjennem
et ufarvet Glas. Fjernes nu Glasset, vi] man i det forste Øieblik
faae et Indtryk som om man betragtede Landskabet gjennem ot