Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
26 merke negativt. Dette negative Billede forklares derved, at det paavirkede Sted af Nethinden er blevet trættet saa at det ikke niere paavirkes saa kraftigt af Lyset som da det var i Hvile. Det nega- tive Billede har i det Hele en større Varighed end det positive, men saalængc de bestaa samtidigt, kan man vexelviis faae dem at see ved at lukke og aabne -Øinene. Befinder man sig i stærkt Daglys og kniber -Øinene stærk sammen, kan man f. Ex. see det positive Billede al Vinduesrammen, men slapper man Oielaagene noget, dog saaledes, at -Øinene bliver ved at være lukkede, trænger der Lys nok ind igjennem -Øienlaagene til at det negative Billede træder frem. Ved denne Afvexling forkortes imidlertid Varigheden af begge Billeder. — Lukker man -Øinene i en ganske mørk Nat eller i et formørket Værelse, saa at der intet Lys udenfra trænger ind i øiet, vil man dog have en Fornemmelse af Lys, et Indtryk af (le indre Virksomheder i Nethinden, og man vil bemærke, at der igjennem det svage Lysindtryk trækker sig mørke Forgreninger, hvorved dette indre Lys faaer en bestemt Form. Er nu et positivt Billede af en lys Gjenstand forsvundet, vil man i Mørke kunne see det negative Billedo som mørkt paa den af det indre Lys belyste Grund, et Tegn paa, at det Sted af Nethinden, som har været ud- sat for Lyset, ogsaa er mindre modtageligt for Indtryk af indre Lys end de upaavirkede Steder. Medens det negative Billede lang- somt forsvinder overtrækkes ogsaa det med forskellige Farvel’, naar Forholdene ere saadanne, at tlet positive og dot negative Billede altid have Udfyldningsfaiver. — Trættes Diet nu saaledes ved Lysindtrykket, bliver dot endnu hurtigere trættet ved Farveindtrykket. Betragter man et Landskab gjennem et farvet Glas, antage de forskjellige Dele deraf særegne Farvetoner, der ere meget iøjnefaldende og giver Billedet en ganske egen Charakter. Men beholder man Glasset for linene, og sorger man for, at der ikke fra Siderne trænger ufarvet Lys ind i Øinene, vil det farvede Indtryk af Billedet efter nogen Tids Forløb forsvinde, og man har da samme Fornemmelse som om man saae igjennem et ufarvet Glas. Fjernes nu Glasset, vi] man i det forste Øieblik faae et Indtryk som om man betragtede Landskabet gjennem ot