Om Toner Og Farver

27 Glas, hvis Farve var Udfyldningsfarven til det oprindelig brugtes. Denne almindelige Forsvinden af Farveindtrykket forklarer et vel- bekjendt Phænomen. Man veed, at Farverne tage sig anderledes ud ved Lys end ved Dagen, at man ved Lys har ondt ved at kjende Blaat og Grent fra hinanden, at visse fyldige blaae Farvenuancer ved Lys seer ud som om de vare røde og at man til Theater- decorationer maa vælge andre Farver end til saadanne Malerier, der skulle sees ved Dagen. Men dette hidrører igjen derfra, at de Flammer, vi anvende til den kunstige Belysning, ere farvede. Flammen af et Tællelys, for 50 Aar siden det almindelige Belys- ningsmiddel er ved Dagen eller i Maaneskin teglstensrødt, Flammen at et Stearinlys rødguul, en Gas- — eller Stenolieflamme smuk citronguul, men mangle vi det hvide Dags- eller Maanelys til Sammenligning, tabe vi Indtrykket af Belysningsmidlets Farve og troe os omgivne af hvidt Lys, medens de farvede Gjenstande vi betragte naturligviis tilbagekaste Bestanddelene af det farvede Lys i andre Mængdeforhold end det hvide Lys. Men ganske lignende Forhold finde ogsaa Sted ved locale Farver. Betragter man stift, uden at forandre Diets Retning en hvid Gjenstand paa graa Grund og man da seer lien paa en anden Deel af Grunden vil naturligviis Billedet, det negative Billlede af Gjenstanden sees mørkt paa Grunden. Er det derimod en sort Gjenstand paa graa Grund, der betragtes, vil man ved at dreie Diet see et lyst Billede af den paa Grunden fordi den Deel at Nethinden, paa hvilken Billedet af den sorte Gjenstand faldt, er udhvilet og altsaa mere modtagelig for Lysindtrykket fra Grunden end den øvrige Deel. Stirrer man nu saaledes paa en farvet Gjen- stand, lad os sige en rod Oblat paa hvid eller lysegraa Grund, vil man omsider mærke, at Farveindtrykket bliver blegere. Vender man daøiet lidt til Siden, vil den Deel äf Nethinden, paa hvilken det rode Billede faldt, være mindre modtagelig tor de røde Straaler end for hvilkesomhelst andre og man seer derfor paa Grunden et grønt Billede, af Oblaten, eller i Almindelighed et Billede, der har dens Udfyldningslarve, medens Oblaten, hvis Billede nu falder paa