Om Toner Og Farver
Forfatter: C. Holten
År: 1878
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 44
UDK: 53.0
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
en Deel af Nethinden, der ikke er træt al Rodt, nu sees med den
oprindelige livlige Farve.
Det bor dog ikke gaae uomtalt hen, at der behøves cn Deel
Ovelse for med Sikkerhed at kunne iagttage disse subjective Farve-
fornemmelser, men at man, hvor smukke end de Farvephænomener
kunne være, man derved kommer til at iagttage, og de ere det i
en hoi Grad, dog maa raade til en høi Grad af Varsomhed,
med at anstille disse Forsøg. Deels kan man nemlig opnaae en
saadan Virtuositet i at opfatte de positive og negative Billeder,
at man neppe kan forandre linenes Retning uden at være besværet
af dem i den Grad, at de vanskeligjore Synet af de virkelige Gjen-
stande, deøis virke de i hoi Grad svækkende paa -Øinene, saa at
endog to udmærkede Mænd, Fecliner og Plateau, der have erhvervet
Berømmelse ved Ungersogelser paa dette Omraade, have inaattet
betale denne Deel af deres Berømmelse med en fleeraarig Blindhed.
Nogle ganske faa Forsøg om Dagen er det yderste der kan tilraades.
Alt dette forklarer imidlertid ikke den Omstændighed, at en
Farve der i een Sammenstilling er smuk og tiltalende, i en anden
kan være mat og flad, i en tredie maaske grell og skrigende, en
Omstændighed, som gjør at man maa være vaersom med Valget
af de Farver, man stiller sammen i Klædedragt, i Værelsernes
Decoration ligesom ogsaa i Konsten. Det er væsentligt Chevreuil,
som har belyst de Egenskaber ved Diet, der bestemme disse Phæ-
nomener, som man kunde betegne ved, Modsætningforhold. Lægger
man paa et Stykke lysegraat Papir to mindre fiirkantede Stykker
Papir, som berøre hinanden, og hvoraf det ene er hvidt, det andet
morkegraat, og paa et andet Sted af den lysegraa Grund et Stykke
hvidt og et Stykke morkegraat Papir af samme Slags som de oven-
nævnte men adskilte fra hinanden, vil det førstnævnte hvide Papir
synes langt lysere, det førstnævnte mørkegraae langt morkere end
de tilsvarende, som ligge adskilte, og Forskjellen er saa stor, at
man har ondt ved at troe, at de parviis ere eens, for man over-
beviser sig derom ved at holde dem sammen, diet seer altsaa
en større Forskjel i Belysning der, hvor de to Belysninger, der
skulle sammenlignes støde tæt op til hinanden, end hvor de ere i