Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
28 en Deel af Nethinden, der ikke er træt al Rodt, nu sees med den oprindelige livlige Farve. Det bor dog ikke gaae uomtalt hen, at der behøves cn Deel Ovelse for med Sikkerhed at kunne iagttage disse subjective Farve- fornemmelser, men at man, hvor smukke end de Farvephænomener kunne være, man derved kommer til at iagttage, og de ere det i en hoi Grad, dog maa raade til en høi Grad af Varsomhed, med at anstille disse Forsøg. Deels kan man nemlig opnaae en saadan Virtuositet i at opfatte de positive og negative Billeder, at man neppe kan forandre linenes Retning uden at være besværet af dem i den Grad, at de vanskeligjore Synet af de virkelige Gjen- stande, deøis virke de i hoi Grad svækkende paa -Øinene, saa at endog to udmærkede Mænd, Fecliner og Plateau, der have erhvervet Berømmelse ved Ungersogelser paa dette Omraade, have inaattet betale denne Deel af deres Berømmelse med en fleeraarig Blindhed. Nogle ganske faa Forsøg om Dagen er det yderste der kan tilraades. Alt dette forklarer imidlertid ikke den Omstændighed, at en Farve der i een Sammenstilling er smuk og tiltalende, i en anden kan være mat og flad, i en tredie maaske grell og skrigende, en Omstændighed, som gjør at man maa være vaersom med Valget af de Farver, man stiller sammen i Klædedragt, i Værelsernes Decoration ligesom ogsaa i Konsten. Det er væsentligt Chevreuil, som har belyst de Egenskaber ved Diet, der bestemme disse Phæ- nomener, som man kunde betegne ved, Modsætningforhold. Lægger man paa et Stykke lysegraat Papir to mindre fiirkantede Stykker Papir, som berøre hinanden, og hvoraf det ene er hvidt, det andet morkegraat, og paa et andet Sted af den lysegraa Grund et Stykke hvidt og et Stykke morkegraat Papir af samme Slags som de oven- nævnte men adskilte fra hinanden, vil det førstnævnte hvide Papir synes langt lysere, det førstnævnte mørkegraae langt morkere end de tilsvarende, som ligge adskilte, og Forskjellen er saa stor, at man har ondt ved at troe, at de parviis ere eens, for man over- beviser sig derom ved at holde dem sammen, diet seer altsaa en større Forskjel i Belysning der, hvor de to Belysninger, der skulle sammenlignes støde tæt op til hinanden, end hvor de ere i