Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
29 større indbyrdes Afstand. Dette er Grund til en egen Skuffelse, der er bekjendt nok for dem, der udfore Maskin- eller Bygnings- tegning. Naar Tegningen anlægges med Tusch for at bringe For- merne af de fors kj ellige Dele til at vise sig ved Skyggerne, skeer dette ved at bruge temmelig tyndt udrørt Tusch, saaledes at de mørkeste Steder faae de fleste Lag eller Overgange. Er det nu en rund Søile, der skal af bildes lægges der eet Lag paa en stor Deel af den, to paa en noget mindre, tre igjen paa en mindre Deel o. s. v. Man vil da have lignende Strimler paa Søilen af hvilke een har faaet eet Lag, een to, een tre o. s. v., saa at Mørket stiger Trappeviis fra det lyseste til det mørkeste Sted. Er Teg- ningen nu færdig, seer man, at enhver af disse Strimler, som overalt have faaet lige meget Tusch, ikke desto mindre viser sig langt mørkere paa den Side, som vender til en lysere end paa den, som vender mod en mørkere Stribe, og dette bevirker, at man ikke saa- meget faaer Indtrykket af en rund som af en canelleret Soile. At denne Skyggefordeling i den enkelte Stribe imidlertid er en ved Modsætning fremkaldt Øjenforblændelse, kan man overbevise sig om ved at dække hele Sollen med Undtagelse af den Stribe, man vil betragte ined Papir; Striben viser sig da at være lige mork overalt. En ganske lignende Modsætning tinder ogsaa Sted med Hen- syn til Farverne. Klipper man forskjellige Figurer, helst ikke for brede, ud af det samme Ark graae Papir, saa man er vis paa, at de have ganske den samme Farve, og derpaa klæber dem paa stærkt farvede Papirer, ville de ikke mere ligne hinanden i Farve. De Papirer, man bruger hertil, maa være matte, da det blanke Papir tilbagekaster en Mængde hvidt Lys, der væsentlig svækker Virkningen. Man vil see, at den graae Figur paa zinnoberrodt Papir bliver kj endelig grønagtig, paa orangefarvet Grund bliver den blaa, paa guul Grund indigofarvet, paa Guulgron violet, paa Grønt rosenrødt o. s. v. eller med andre Ord, den overtrækkes ligesom med et Slør, der har Udfyldningsfarven til Grundens. Til- lige vise de graae Figurer paa de lyse Farver sig langt mørkere end paa de mørke.