Om Toner Og Farver

Forfatter: C. Holten

År: 1878

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 44

UDK: 53.0

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
33 indblandet Grent, deels ved Benyttelse af blegtfarvede Blomster sørge for Farveharmonien. Man sammenligne den Bouquet, man kjober paa Torvet med den, man ved en smagfuld Ordning kan faae ud af de samme Blomster, saa vil Farveharmoniens Krav blive klart. I il det trættende Indtryk, som umiddelbart foraarsages ved Sammenstilling af de grelle Farver kommer der endnu en Om- stændighed, som virker i samme Retning, det er de for omtalte negative Billeder. Svæver Blikket hen over en Væg med grelle I’arver, der- hurtigt fremkalde det negative Billede med dets Ud- fyldningstarver i -Øiet, vil i det ene -Øieblik Farven af det negative Billede stemme overeens med den paa det betragtede Sted af Væggen, hvis Farve da bliver forhoiet i en usædvanlig Grad; i næste Die- blik ville de være Udfyldningsfarver og Farveindtrykket vil udvidskes. 1’arverne forandres ideligt for vore Dine, og bliver man ved at lade Øiet saaledes vandre omkring faaer man, da de lyse Partier af en I4 igur see større ud end lige saa store mørke Partier, Indtrykket af, at selve Figurerne komme i Bevægelse, livad der gjør et hoist ubehageligt og uroligt Indtryk. Hvad Farveharmonien byder kunne vi naturligviis ikke her udvikle i Enkeltheder; men Opmærksomheden skal endnu blot hen- ledes paa eet Forhold. Vil man gjengive et Maleri ved Hjælp af bestemte Farvenuancer, saaledes som dette skeer ved Uldgarns- broderier, ved Gobelinstapeter og ved den romerske Mosaik, anvender man i Almindelighed til hver Afskygning kun nogle faa, fire til sex Nuancer fra det mørkeste til det lyseste; men en saa- dan Schattering gjør tildeels samme. Indtryk som den ovenfor om- talte med Tusch anlagte Soile, et Indtryk, der vel ikke gjør Skade, naar det er Ornamenter, der skulle at bildes, men desto mere, naar det er Blade, Blomster eller andre Naturgjenstande. Dertil kommer endnu, at man ofte anvender Hvidt og Sort som den lyseste og mørkeste Nuance og derved bliver Springet endnu føleligere. Vil man derimod fremføre den Troskab, hvormed Gobelinstapeterne gjengive Malerier, maa man betænke at man til disse bruger Schatteringer, der indeholde over tyve Nuancer, og at disse ere til- veiebragte med et saadant Mesterskab, at man, naar man tager 5