Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

17 høres i Telefonen, bliver saaledes bestemt ved Antallet af Sving- ningsgrupper pr. Sekund eller Gnistfrekvensen. Fig. 10 viser grafisk Svingningsforløbene i de forskellige Kredse. Mellem to paa hinanden følgende Svingningsgrupper er Gitterspændingen og Plade- strømmen konstante, svarende til henholdsvis Punktet G i Fig. 10 b og Punktet P i Fig, 10 c. For at faa den for Modta- gelse gunstigste Gitterspænding kan der, som omtalt, i Gitter- kredsen være indsat et Batteri (Gitterbatteriet); et saadant er dog ikke altid nødvendigt, da det Punkt paa Kurven, der giver de kraftigste Signaler, som Re- gel kan lokaliseres ved en om- hyggelig Indstilling af Gløde- traadens Temperatur og Plade- strømmen. — Dersom Gitterets Spænding har en saadan Værdi, at Elektronrøret arbejder i et Interval omkring Punktet Z paa den karakteristiske Kurve, vil Virkningen blive den omvendte, idet hver Svingningsgruppe da , Telefonstrømmen. Hvis derimod Gitterspændingen i Forhold til Giødetraaden svarer til Punktet P i Fig. 5, d. v. s. Gitter og G[ødetraad har samme Spænding, vil en negativ Ladning frem- bringe en Formindskelse af Pladestrømmen og en positiv Lad- ning en tilsvarende Forøgelse af Pladestrømmen. Paavirker nu en Gruppe af højfrekvente Svingninger Glødetraad og Gitter, vil Pladestrømmen stige og falde med samme Frekvens som de modtagne Svingninger; disse bliver saaledes gentagne i Plade- tagne. e.le.Ktrornag'nr.ti^ Ke i/ing niruget! ba C.p d. A P/a-destr# m JpM'v Te /e fon <s trunv. Fig. 10 fremkalder en Formindskelse åf