Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

18 kredsen uden nogen Uregelmæssighed. Denne Strøm paavirker ikke Telefonens Membran, da den er højfrekvent. Det fremgaar af det foregaaende, at for at kunne be- nytte Elektronrøret som Detektor (Ensretter) maa Gitterspændingen i Forhold til Glødetraaden have en saadan Værdi, at Elektronrøret arbejder i et Interval paa Kurven, hvor denne har sin skarpe Bøjning. Elektronrøret anvendt som Detektor arbejder samtidig som Relais og Forstærker. Relaisvirkningen foregaar over- ordentlig hurtigt; Gitterets Spændingsvariationer, der kan foregaa med en Frekvens paa flere Millioner pr. Sekund, genta- ges i PJadekredsen som Va- riationer af Pladestrømmen. De modtagne Signalers Op- gave er ikke at frembringe en Strøm i Telefonen, som i en almindelig Krystalmod- tager, men kun delvis at Fig. 11. slutte eller afbryde et lokalt Kredsløb, der er uafhængig af det egentlige Modtagerkredsløb, og som selvfølgelig derfor kan ind- stilles til at levere mere Energi til Telefonen end de modtagne Signaler selv. Fig. 11 viser et simpelt Modtagerkredsløb, der anvender et Elektronrør som Detektor med en Kondensator C indsat i Gitter- kredsen (Gitter- eller Stopkondensatoren). I Hviletilstand bevirker denne, at Gitteret ingen ledende Forbindelse har med Glødetraaden, bortset fra en svag Afledning over den store Mod- stand R, der senere skal omtales; er Gitteret elektrisk ladet, kan denne Ladning altsaa ikke umiddelbart strømme bort. Gitterkondensatorens Virkning er følgende: Modtages høj- frekvente Svingninger, oplades Kondensatoren skiftevis positivt og negativt. Antages det, at Kondensatorens venstre Belægning i et givet Øjeblik modtager en positiv Ladning, vil den højre Belægning blive negativ elektrisk, medens Gitteret bliver positivt ladet; der fremkommer derved en Strøm i Gitterkredsen fra KM