Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse
Forfatter: O. Lund-Johansen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 48
UDK: 621.396.62 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000000
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
Gitter til Glødetraad. Efter Fuldendelsen af Svingningens positive
Halvdel har Kondensatoren et Øjeblik Spændingen Nul. Konden-
satorens venstre Belægning bliver derefter negativt ladet, og
den højre positivt, medens
Gitteret bliver negativt ladet;
der vil i dette Tilfælde ingen
Strøm fremkomme i Gitter-
kredsen, hvorfor Gitteret be-
holder sin negative Ladning.
Saalænge Svingningsgruppen
varer vil der derfor opsamles
negativ Elektricitet paa Gitteret,
hvis negative Spænding derved
forøges; dette bevirker, at man
i Pladekredsen foruden de høj-
frekvente Variationer des-
uden faar en Formindskelse af
Pladestrømmen for hver Sving-
ningsgruppe, altsaa lavfre-
kvente Variationer.
Ved Anvendelse af Gitter-
kondensator opnaas det
bedste Resultat, naar Gitter-
spændingen har en saadan
bejder i et Interval omkring et Punkt paa den stejle
Del af den karakteristiske Kurve.
Fig. 12 viser grafisk Svingningsforløbet i de forskellige Kredse,
naar Gitter-Kondensator anvendes.
Elektronrørets Følsomhed, anvendt som Detektor, er afhæn-
gig af dets Konstruktion, d. v. s. Gitterets Overfladeareal og Af-
standen mellem de tre Elektroder. Jo stejlere den karakteristiske
Kurve er og jo finere Gitteret er bygget (d. v. s. jo flere Elektro-
ner, der strømmer til Gitteret, naar dette er positivt ladet), desto
større vil Pladestrømmens Variationer blive og dermed Elek-
tronrorets Virkning som Detektor. Dets følsomste Indstilling findes
ved at variere Glødetraadens Temperatur og eventuelt Pladespæn-
Fig. 12.
Værdi, at Elektronrøret ar-
2*