Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse
Forfatter: O. Lund-Johansen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 48
UDK: 621.396.62 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000000
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
800, blive hørt. Ved Anvendelse af Tikker bliver den opfattede
Tone dog ikke musikalsk men hæs, fordi Afbrydelserne finder
Sted uregelmæssigt; Signalerne bliver derfor vanskelige at aflæse
gennem kraftige atmosfæriske Forstyrrelser.
Anvendes Tonehjul i Stedet for Tikker faas den rene musi-
kalske Tone paa følgende Maade: Dersom de modtagne Sving-
ningers Frekvens er 50.000, og Tonehjulet afbryder Kredsløbet
f. Eks. 49.500 Gange pr. Sekund, vil der i Telefonen høres en
Tone, hvis Svingningstal svarer til Forskellen mellem de mod-
tagne Svingningers Frekvens og Tonehjulets Afbrydningstal; i
dette Tilfælde den til Svingningstallet 500 svarende Tone.
En anden Metode, efter hvilken de modtagne højfrekvente
Strømme kan omdannes til hørlige Signaler, er den saakaldte
Interferens eller Heterodyne Metode, hvis Princip er følgende:
Dersom to Stemmegafler, der er monterede i hinandens Nærhed
paa en Résonansbund, bringes til at svinge, vil en bestemt musikalsk
Tone høres. Anbringes en lille Vægt paa den ene Stemmegaffels
ene Gren, og de atter sættes i Svingning, vil den Tone, der nu
høres, ikke være jævn men med regelmæssige Mellemrum snart
stærk snart svag.
Dette Forhold anskueliggøres i Fig. 19, hvor a repræsenterer
den ene Stemmegaffels Svingninger og b den andens. Den resul-
terende Bevægelse af de to Sæt Svingninger repræsenteres af
Svingningskurven c, der viser en forøget Amplitude i Punkterne
5, C og D, medens Amplituden i alle andre Punkter er
mindre end hver af Komponenternes Amplituder; Lyden karak-
teriseres som Stød (Stødmetoden).