Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

De Regler, efter hvilke den resulterende Kurve kan konstru- eres, er følgende: Dersom de to Sæt Svingninger har samme Frekvens og Fase, vil den resulterende Kurves Amplitude blive Summen af de to Kurvers Amplituder. Har de to Kurver samme Frekvens men forskellig Fase, findes den resulterende Kurves Amplitude ved at summere de to Kurvers Amplituder i hvert enkelt Punkt. Er Faseforskydningen 180° og Amplituderne lige store, bliver den resulterende Kurves Amplitude 0; er Amplituderne ikke lige Fig. 20. Antal pr. Sekund, der er lig Frek ven ser. store, bliver den resulte- rende Kurves Amplitude lig Forskellen mellem de to Kurvers Amplituder. Dersom Frekvensen er forskellig, som vist i Fig. 19, vil den resulterende Kurve blive den numme- riske Forskel mellem de to Kurvers Amplituder; der vil fremkomme periodiske Stød i et Forskellen mellem de to Antages det, at Modtagerkredsløbene er afstemte efter en Afsenderstation, der arbejder med en Bølgelængde, svarende til en Frekvens paa 49.500, vil den resulterende Svingningskurve fremvise 500 Stød pr. Sekund eller Differencen mellem de to Frekvenser; i Telefonen høres en Tone, svarende til Svingnings- tallet 500. Fig. 20 viser et simpelt Interferens eller Heterodyne Mod- tagerkredsløb. De lokale Svingninger frembringes her ved Hjælp af en Poulsenlysbue. Ved at forandre de lokale Svingningers Frekvens kan de modtagne Signalers Tone (d. v. s. Stødfrekven- sen) forandres efter Behag. Det var dog først ved Opdagelsen af