Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse
Forfatter: O. Lund-Johansen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: København
Sider: 48
UDK: 621.396.62 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000000
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
søges, om Elektronrøret svinger paa den omtrentlige Afstemning,
der skal benyttes. Naar Elektronrøret svinger, høres alle
Signaler hidrørende fra Gniststationer, som en hæs
Tone uden Hensyn til deres Gnistfrekvens, ligesom en
Berøring af Modtagerens Antennekontakt fremkalderet
Klik i Telefonen. Opnaas ingen af disse Virkninger, svinger
Elektronrøret ikke og kan derfor ikke detektere kontinuerlige
Svingninger. Aarsagen hertil kan enten være, at den regene-
rative Kobling er for løs, at Pladespændingen og Gløde-
traadens Temperatur er for lav, eller at Elektronrørets
Forbindelser er defekte. Glødestrømmens og Pladespændin-
gens Værdier maa være saa lave som mulige. For at faa de
modtagne Signaler kraftigst, inaa forskellige Kombinationer af
Værdierne for Glødestrøm, regenerativ Kobling, Pladespænding,
Selvinduktion og Kapacitet prøves.
Fig. 27.
er afstemt til den Bølgelængde, hvormed
Elektronroret som Generator.
Det er i det foregaaende omtalt, at Elektronrøret kan anvendes
som Svingningsgenerator. Denne Egenskab har ikke blot gjort
det anvendeligt ved Interferensmodtagelse, men ogsaa som Ge-
nerator af de ved Afsendelsen benyttede højfrekvente kontinu-
erlige Svingninger.
Fig. 27 viser et
simpelt Afsender-
kredsløb for kontinu-
erlige Svingninger.
Det bestaar af to
Svingningskredse,
hvoraf det ene er
Gitterkredsen og det
andet en Del af Pla-
dekredsen, koblet
direkte til Antenne-
kredsen. Gitterkred-
sen, der i dette Til-
fælde er aperiodisk,
3*