Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

36 der skal arbejdes. Pladebatteriet B2 er shuntet med en lille Blok- kondensator, der tillader de højfrekvente Svingninger at passere hurtigt i Pladekredsen. De udsendte Svingningers Frekvens er bestemte af Selvinduktionen L’s og Kondensatoren C’s Værdi, samt tildels af den regenerative Kobling; Antennestrømmen af- hænger af den regenerative Kobling, L og C/s Værdier, Plade- strømmen og Antennens Dimensioner. Nedtrykkes Nøglen K i Fig. 27 frembringes kontinuerlige Sving- ninger, og Antenneampére- metret viser et Udslag. Den regenerative Kobling indstil- les derpaa, indtil maksimalt Udslag opnaas. Koblingen maa ikke være for fast, da der derved let opstaar har- moniske Svingninger. En meget nøjagtig Indstilling af den regenerative Kobling er nødvendig for at opnaa en konstant Svingning af Elektronrøret. I* ig. 28 viser et Afsenderkredsløb, der kan anvendes til saavel 1 elegrafering som Telefonering. Ved Telegrafering indsættes i Gitterkredsen en Telegrafnøgle, som vist i Figuren. Ved Telefonering forbindes Gitter- og Glødetraad til den se- kundære Spole af en Induktionsrulle, hvis primære Spole er se- rieforbundet med et Batteri og en Mikrofon. Mikrofonstrømmens Variationer varierer Gitterspændingen, og derved Plade- og An- tennestrømmens Amplituder. Elektronrør, der skal benyttes til Afsendelse, er større og kraftigere byggede end de, der skal be- nyttes til Modtagelse, og indeholder meget højt Vacuum; i Plade- kredsen benyttes Spændinger, der undertiden beløber sig til ad- skillige tusinde Volt. Til at fremstille en Ligestrømsspænding af saa stor Værdi benyttes særligt konstruerede Elektronrør, der er i Stand til at ensrette Vekselstrøm (Ensrettere). Vanskeligheden ved at fremstille Elektronrør, der kan frembringe større Energimænder ligger tildels i Glasfabrikationen. Det er hidtil