Moderne Radiomodtagere
Elektronrørets Teori og Anvendelse

37 lykkedes at fremstille Elektronrør, der kan frembringe indtil 5 K. W.; ved at forbinde flere Elektronrør parallelt, kan større Energimængder frembringes, idet denne omtrent stiger propor- tionalt med Antallet af Elektronrør. Forskellige Modtagersystemer. E. H. Armstrong har angivet forskellige Maader paa hvilke Elektronrøret kan anvendes til Interferensmodtagelse ved Hjælp af regenerativ Kobling (Selv-Heterodyne). Den i Fig. 17 angivne Me- thode skyldes Arm- strong. Fig. 29 viser et andet Arrangement ligeledes af Armstrong med en afstemmelig Plade- kreds (Z/3—C3) hvis Funktion er følgende: Spændingsforskellen mellem Plade og Gløde- traad vil, saalænge Git- terkredsen ikke paavirkes af Svingninger, tilnærmelsesvis være lig Batteriet B.,’s Spænding; induceres der Svingninger i Gitter- kredsen vil Spændingsforskellen mellem Plade- og Glødetraad variere eftersom Spolen L3’s modsat rettede E. K. arbejder med eller imod Batteriet B2’s Spænding. Formindskes Pladestrømmen (Gitteret lades negativt), vil L3's modsat rettede E. K. arbejde med B2. Spændingsforskellen mel- lem Glødetraad og Plade forøges derved, hvilket bevirker, at der vil strømme flere Elektroner til Gitteret. Ladningen af den Kon- densator, der dannes af Pladen og Gitteret (Elektronrørets Ka- pacitet), forøges derved; den hertil anvendte Energi er frembragt af Spolen L3’s Selvinduktion, hvis Energi, efterhaanden som Gitterets negative Ladning vokser, overføres til Gitterkredsen. Forøges Pladestrømmen (Gitteret lades positivt), vil L3’s mod-