Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt

År: 1937

Sider: 155

UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000210

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 155 Forrige Næste
76 36- Til det af Landstinget angaaende Forslag til Lov om ny Jernbane- anlæg m. v. nedsatte Udvalg. I Tilslutning til tidligere Henvendelse til Lovgivningsmagten mod Indførelse af Grundværdistigningsskat tillader undertegnede Bestyrelse for Frederiksberg Grund- ejerforening, da de af os i Forbindelse med andre Grundejerorganisationer specielt mod Afsnit C. i det ovennævnte Forslag fremsatte Indvendinger desværre ikke have fundet Paaagtning i Folketinget, overfor clet højtærede Udvalg at fremkomme med følgende motiverede Henvendelse, der, uanset at Jernbaneforslaget ikke omfatter Fre- deriksberg, formentlig vil befindes at have Berettigelse fra vor Side derved, at den første Lovgivning om en Grundværdistigningsskat i et specielt Tilfælde maa antages at ville blive tagen til Mønster ved en senere Gennemførelse af en almindelig Grund- værdistigningsskat, hvorfor der jo allerede har hævet sig stærke Røster, og som bl. a. Magistraten i. Frederiksberg store Nabokommune allerede har gjort sig til Talsmand for. Overfor den fremsatte Paastand om det urimelige i, at enkelte Borgere uden at bringe noget Offer skulle høste Fordel af en bestemt offentlig Foranstaltning, f. Eks. et Jernbaneanlæg, maa vi fremhæve som vor Opfattelse, at en ved Lov paa- lagt Grundværdistigningsafgift, særlig naar den som i Jernbaneforslaget ikke frem- træder som en virkelig Skat, men som en Ekspropriation, er i den bestemteste Strid med hele Ejendomsrettens Begreb, saaledes som denne er nedarvet til os gennem Aarlnmdreder. Ligesom i ethvert Samfund de enkelte Medlemmer i det hele paa mangfoldige Punkter forudsætte og ere afhængige af hinanden, saaledes gælder det ogsaa om deres økonomiske Forhold; det enkelte Medlems økonomiske Forhold kan ikke skilles ud af Samfundet, men alle dettes Foranstaltninger influere derpaa. Dette gælder ogsaa om de enkelte Samfundsmedlemmers Grundejendomme; disses Værdi er bestemt ved Forholdene i det Samfund, hvori de forefindes, og deres Værdi paavirkes i op- eller nedadgaaende Svingninger af Samfundets Foranstaltninger. Paa dette Grundlag hviler Ejendomsretten, hvis Ukrænkelighed er fastslaaet i Grundloven § 82. At ekspropriere en Ejendom uden at give Erstatning er i Strid med Grundloven; men saa længe man ikke — paa Basis af en almindelig anerkendt forandret Opfattelse af Ejendomsrettens Begreb — er naaet saa vidt, at det offentlige gennemfører det Princip som almindeligt at tage en Broderpert af enhver Værdistigning af Borgernes Ejendele eller økonomiske Status, der er fremkommen ved Lovgivnings- eller andre offentlige Foranstaltninger, saa længe kan man neppe hævde, at den Erstatning, som Staten ved et Jernbaneanlæg giver enkelte Borgere som Vederlag for, at den gennem en Grundværdistigningsskat tager en Del af deres Ejendom, nemlig en ved Jern- baneanlæget bevirket Værdiforøgelse af Ejendommen er „Erstatning44 i Grundlovens Forstand. En Grundværdistigningsskat — isoleret taget — stiller ikke Borgerne lige for Loven. Da man anlagde de nu i Gang værende Jernbaner, respekterede man Ejen-