Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt

År: 1937

Sider: 155

UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000210

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 155 Forrige Næste
81 38. Københavns Grundej erfor en i ng. Admiralgade 25. Til det af Landstinget angaaende Forslag til Lov om nye Jernbaneanlæg m. v. nedsatte Udvalg. ] 1 ilslutning til vor tidligere Henvendelse til Lovgivningsmagten mod Indfø- relse af Grundværdistigningsskat tillader Bestyrelsen for Københavns Grundejerfor- ening sig at anmode dem ærede Forsamling om at underkaste det Forslag til en Grund værdistigningsskat, der indeholdes i Jernbaneforslaget, en grundig Overvejelse. Til Støtte for dette vort Andragende tillade vi os at bemærke følgende: Naar man saa ofte fremsætter den Paastand, at det er urimeligt, at enkelte Boigeie, uden at bringe noget Offer, skulde høste Fordel af cn offentlig Foranstalt- ning, f. hks. et Jernbaneanlæg, maa vi hævde, at denne Paastand i hvert Fald kun nar sm Berettigelse, saa længe den af det offentlige fordrede Afgift fremtræder som en Skat, mon ophører at liave Gyldighed, naar denne Afgift bærer Præg af en Eks- propriation. 1 sidste Fald maa den nemlig betragtes som grundlovstridig; thi at eks- propriere en Mands Ejendom, uden at give ham Erstatning, er absolut i Strid med Grundlovens Ord i § 82. Ejendomsretten er ukrænkelig. I det hele formene vi, at Grundværdistigningsskatten ikke stiller Borgerne lige tor Loven. Thi da man anlagde de nu i Gang værende Jernbaner, paalagdes der ingen Grundværdistigningsskat. Hvorfor da paalægge den nu? Særligt rette vi vor Indvending mod Fastsættelse af Værdistigningen ved bkøn af en enevældig Kommission, hvor ikke en Gang de paagældende Grundejere ere repræsenterede, i Stedet for den eneste praktiske Værdimåler: det stedfundne balg eller Overdragelse af Brugsret over Ejendommen, hvilken Fremgangsmaade er gennemført i andre Lande, hvor man har indført en saadan Skat. , Naai man har paaberaaht sig den tyske Lovgivning som Mønster, maa hertil bemærkes, at det af den berlinske Magistrat fremsatte Forslag, soni endog forkastedes af Borgerrepræsentationen, var langt mere moderat. i korte Træk ud paa, at der ved Siden af en Omsætningsskat ved Salg af faste Kjendomme skulde svares en Grundværdistigningsskat ud over en Værdi- stigning af 10 pCt. Værdistigningsskatten gaar fra 5 pCt. til 20 pCt. af Værdien. Der er endvidere i det tyske Forslag gjort visse praktiske Modifikationer. Por bebyggede Grunde komme de nævnte Satser nemlig kun til Anvendelse, naar der mellem de to Ejerskifter er forløbet højst 5 Aar. Udgør clet mellemliggende Tidsrum over 5, men ikke over 10 Aar, bliver Skatten kun U, af den ovennævnte, og er clet mellemliggende Tidsrum over 10 Aar, bliver Skatten nedsat til '/s. For ubebyggede Grunde gælder clet samme, dog med den Modifikation, at Skatten først nedsættes til 3/;j, naar der er forløbet 10 Aar mellem Ejerskifterne, og først til 1/3, naar der er gaaet over 20 Aar.