Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

 BØRSEN 17. November. Øresundstunnelen. j Den store Verdenskrig er nu! foriLaabentlig endt. En mægtig ■ Udvikling paa sociale og politiske’ Omraadeir er i sin Vorden, og ■ gennem al menneskelig Virksom- hed ga-aer der mere end nogiem- &inde en kraftig rød Traad, der med alle sine Variationer og Nu- ancer kan sammenfattes under • Benævnelsen: ^Samfundets Ve,l“. Et blandt mange andre talende Beviser for denne Kendsgerning er den usædvanlig initenswe Fore- tagsomhed, der yttrep sig i Dan- nelsen af nye store Aktieselska- ber og Udivid&lseii af de forhaan- denværende. Paa de fleste industrielle Om- raader giør en frodig Vækst sig gældende, idet ethivert Land er bleven tvungen til bag egen Tær- skel at frembringe Produkter, som iør hentedes udefra, og saa- ledes bliver Verdens samlede Pro- duktionsevne kendeligt højnet, ihvoraif atter en livligteire Vareud- veksling- følger og maa følge. I samme Grad maa imidlertid Beiordring’smidlei'ne i Antal og Omfang tage til for at hold« Skridt med Udviklingen. Ikke mindst kunne vi her i Nor- den og Skandinavien vente, at Salmi^erdislen i Løfbet aif nogle faa Aar vil udvise en ganske betyde- lig Tilvækst. En saadan kan ganske vist mø- des paa nogenlunde fyldestgøren- de Maade ved at bygge flere Skibe og oprette endnu flere regelmæs- sige Damipfærgieruter. Men. det har vist siig, og er dog vel ogisaia en ubestridt Kendsger- ning, at naar diet vaade Element overspændes ad tør Vej, diet vil sige med direkte Jernbaneforbin- delse, saa foreligger der en stor Forlbedring, der atter viriker tilba- ge paa Industrien og Landtoruget. En .siaadan — man kunde sige næsten nødvendig Forbedring er en gemiiemgaaeibdie Jernbanefor- bin-del^ mellem Svei’igÆ ag Dan- mark formedelst .en Tun.n>&I. Vi ville i nær,værende Artikel, støttet paa den Trafik, der hidtil liatr fundet Sted, bevise et Tfunmel- ioretagpemdles Rentabilitet, saimt gøre Rede for nogle af Tunnel- e.iig tekniske Enkelthed'ea^ som vise, hvor giunstigt Naturen, har lia/grt Foriholdene til Rette paa dieit * Sted af Øresund, Iwor den mest behøves, nemlig imellem Køben- havn og Malmø, og dernæst i kor- te Træk pege paa d!en Vej, hvilkiem det saiidsynligivi's vil være lettest at følge for at starte dette store Foretagende, paa hvis Realisation vor Landsmand, Hr. Ingeniør Heinrich OJtirt med utrættelig Iver og under store Omkostninger til Projekter og Forlibejdler har ar- bejdet i niårige Aar, ligesom lian ogsaa har fundet en trofast Kom- pagnon i Våg- og Vattnbygnads- inigieniørein, Hr. Kaptén A. Qvist- gård i Sverige. Forinden vi itmid- lertid nærmere gør Rede herfor, vi] vi kortelig omtale Projekterne til <dien store Tunnel under den engelske Kanal, som Englænder- ne i disse Krigisaar hiar savmet saia umaadeligt, og vil komme til at savn« i Fremtidien. Tunnelen under den engelske Kanal. Allerede i Aaret 1834 foreslog den franske Ingeniør Thomc de Gamond at bygge en saaid.an Tun- nel af Jernrør, der skulde sænkes ned paa Havbunden, ligesom han ogsaa seniere, nemlig i Aaret 1855, efter at have anstillet grundige Fiorundersag'elser, freanlagde Projekt til en 33 km lang Tunnel fonKejsenNWoleofn III,(hiviilkenl skul- de ligge fra 25 til 75 m under Hav- hunden og giaa fra Kap Grismez 4 Frankrig til Folkestone i England. Senere foretog Iii®emiørerne Day og Brunel videre Dybdemaallnger og Boringer, paa Grundlag af hvil- ke Ingeniørerne Hawkshaw, Low TEKHISI^ Damms . Højskols 91 og Bmintees udarbejdede et nyt Tid regne med en Tilvækst af Tunnelprojekt, der i 1867 gav An- mindst 60 pCt.; og Personantallet ledning til, at en engieilsk-framsk vil da. andrage 1.470,000 X 1,6 — Komité begyndte at arbejde paa 2.350,000. Sagens Fremme og i 1872 opnaa- edie at starte det bekendte .Kanal- Tunnel-Selskab paa det aif Haiwks- haw udarbejded,e Projekt. Tumwelen skulde .glaia fral et Punkt i Nærheden af Calais til St. Margaret ved Doiver, have en Læmgidle af 34 km og ligge 100 m under Havbunden. Den vilde komme til udieliukkenide at bores igennem Kridit med ringe Vand- føring og faa Revnier. Main begyndte i Aarene 1879 og 80 at sænke Skakter og bore Stik- tunneler ved beiggie Bredder, saa at man i 1882 eiter Sigende ialt var kommen 2 km frem paa tover Side, da Arbejdet af politiske Grunde blev standset aif den en- gelske Regering og i Aaret 1883 hørte op paa fransk Sidie, efter at main hatvide anvendt ialt 4 Mill. Kr. paa disse Undersøgelser. Indtil imu er den altsaa ikke Ibileveln til Virkølliigtheidl. Men. den vil komme og den vil sikkert blive en finan- siel Cucces, ligesom; ogisaa ailt ty- der paJa, at man kun. vil støde paa tfaa Vanskeligrheid'eir gennem Krid- tet. Øresundstunnelens Rentabilitet. Hvad enten denne nu bliver iStatsajendomi for Sverige og Dan- mark tilsammen eller et privat Selskabs Ejendom, som faar Kon- cession paa Bygning og Drift, saa ibør den først og fremmest kwnne forrente sig. Medens alle Broer, Viadukter og Banerne paa Land tænkes bygget dobbeltsporede, vil ma.n meget vel i en overskuelig Fremtid kunne nøjes med' enkelt Spor i selve Tun- nelstrækningieirne. Hele ForbiinJdelsen, der er tænkt iført over Kailvetbodlstraaidi paa Dæmningen ved Frederiksholims Teglværk videre over Aimagier, derfra igennem en Tunnel und'er Dragpden over til SiaJtholm, videre over Saii'lKjlni og' atter igeameaii en Tunnel under Flinterendein ever til LimJhamn, hrvorfra den saa over Land føres ind til Mal- mø, vil mad nogenlunde jiormiale Priser som Grundlag for Bereig- ningien. koste ialt højst 90 Milk Kr. inclusive ailliø Oiiikfostnimgier. Fra København til Malmø Ho-' vedbanegaard vil der blive en Banelængde af 50,7 km, hvoraf de 2 Tunneler kun indtagie 14,4 km tiilsaimmuen. Bereginingien støtter sdig nu paa følgende Tail: Tarif kilometer. For d'en 30 km lange Færgerute fra Frihavnen til Malmø lægger Statstoanerne 50 Tarifkiloimeter til Grund for sime Takster og Beregninger og paa dien 26 km lange Færgerute imel- lem Korsør og Nyborg 40 Tarif- kilomieter. I samime Forhold kan den 50,7 km lange Rute fra Køben- li avn til Malmø beregnes med 85 Tarif kiloni eter Persontrafiken. I Driftsaaret 1911 —12 befordrede Staten paa Damp- færg-eirn^e over Ømestuntd lidit oiver 470,000 Personer. Endwdlere maa det antages, at Daimipsikiibsselskaibet „Øresund", der i øvrig’t ikke vil ud med Tal- lene, betforidirer ca. 1 Mill. Personer om Aaret. Trods Tiunnel vil Befordring pr. ' Dampskib maaske ikke helt høre ' op, men rFrai£iktil)væiksten vil, for- . uden den sædvanlig.e Tilvækst pr. , Aar paa allle Sa.rnfærd&elsveje, ’sikkert mer end veje op mod die tfaia Personer, som vælg© at sejle. : Personbefordi’ingeii over Øre- sund i 1911—12 androg altsaa ; 1.000,000 + 470,000 = 1.470,000. | Den aarlige Tiltvækst i Person- befordringen er overalt i Verden I gennemsnitlig 6 pCt., ikke mindst ,i Danmark. Tænker man sig nu, at Tunnel- en bliver fæKdii'g ii Aaret 1924—25, og lalder man Krigisiaareaiiei ude af Betragtning, saa kan man til den Lange sHeegaards Ingeniørafdeiing Godstrafiken var me,d Statsbaner- nes Færger over Øresund i 1911— 12 — 318,500 Tons, og med Øre- sund-Da'mjp’Sikib'Siseil'sIkiabet højst ca. 31,500 t (7 t pr. Tur), altsaa ialt i Aaret 1911—12 318,500 + 31,500 — 350,000 Tons, som ixrød 60 pCt. Tilvækst vil blive til 350,000 X 1,6 ~ 560,000 Tons i 1924—25. Taksterne. De danske Statsbaner har i Driftsiaaret 1913—14 haft en Indtægt af 2,98 Øre pr. Kilometer for hver Rejsende og al 5,44 Øre pr. Kilometer (for hver Ton. Godte. Disse Takster har Statsbanerne for ca. 1 Aar sidein forhøjet m&Jf 25 pCt. og Forslag til yderligere iFarfoøjelse er forelagt Rigsdaigen. Man kan derfor roligt sætte Taksten pr. Tarif kilometer fra Kø- benhavn til Malmø til 3 Øre for liver Rejs&nicle og 6 Øre for hver Ton Gods. En III Klasses Billet vil da kom- me til at koste ca- 2 Kr., en II Klaisses ca. 3 Kr. og eo I Klasises ca. 4 Kr., hvad Folk sikkert giern-e vil betale, naar man husker paa, at man ikke belwer at rende hele Vejen, eller køre i Sporvogn, eller Droske til Havne gade og fra Mal- mø Havneikaj op til Banegaarden igen, at man ikke er udsat for Vind og Vejr, at man kommer Ihurtigere af Sted, og at ten .s^oir Del af de Rejsende er nødt til at tage Tunnielruten for at faia Jerbanetil- slutning baiade i København og i Malmø. Man kan altisaa regne med! en Brutto-Indtæc/t af 2,050,000X3 + 5 0,000 X 6 z Rr loo ~ — x 8,) — 8,848,500 Kroner Driftsudgifter. Til at ibetfordre 2.350,000 Personer -om Aaret vil der balløves højst 10 Tog ii hiver Ret- ning- øm Dagen, eller med hvert log geinnemsnitliig ZU/X..ot)0 = 320 Personer og til at befordre 560,000 Tons Gods 5 Tog i hver liciuång 1 Dø^meit, eiier men ih'veirt1 Godstog gennemsnit-Iig = 153 Tons. 10 X3G5 Ialt maia man altsaa regne med Dri-ftsTiidlgjMer til 30 Tog- i Døgnet eller med 30 X 50,7 X 365 = 5 5 5,1 6 5 T og k i1 o m e t« r om A a r ie! t. Statsbanernes Drajftsndgifter var i 1913—14 3,31 Kr., ja undertiden f. Eks. i 1907—08 endog kun. 2,74 Kr. og de private Baners Udgifter gennemsnitlig (højst 1,50 Kr. pr. Togikilomieter. Hvis Tunnelbanen, der skal dirives elektrisk, drives af et privat Selskab, saia bliver den sikkeirt billigere at drive, og siaa vil 2 Kr. pr. To^kilometer fuld- stændig dække over alle Driftsud- gifter. Følgelig blwer den samleldie aarljge Drifisiuidgitft 555,165 X 2 = 1,110,330 Kr. Driftsoverskud. Dette bliver saia- ledes: 8,848,500 1,110,330 = 7,738,170 Kr. eller rundt 7% Miilliwier. For nu at gøre Beregningen fuildsitændig sikker, vil rvi antag>e, at Uheld og: uifomdisete Udgifter andrager 538,170 Kr. om Aaret, altsiaa den samlede aarlige Drifts- udgift 1,110,330 + 538,170 = 1,648,500 Kr., og Overskudet altsaa 8,848,500 — 1,648,500 = 7,200,000 Kroner. Renten af Aktiekapitalen kan da med Sikkerhed forventes at blive 7,2 Millioner 90 Millioner Tekniske X 100 = 8 pCt. Synspunkter. Man kun- d(e befrygte, iait sielve Tunnelerne vil frembyde Varøkeligdied^r at byggie. Dette vil dog med en til Vished gTænsende Sandsynlighed ikke blive Tilfældet. Det er jo ikke første Gang, at man. haa' boret Tunan&ler gennem Kalk og Kridt, og Tekniken er me- get vel i Stand til at hamle op med ulbettiagelige Vaimcfaiatrer. Da der paa intet Sted, hverken i Drogden eller Flinterexiideii, finides større Dybder i Tunnellinien end j 11,3 m, kan man nøjes med at,. Denne Komite, som foreløbigt sænke Tunnelens Yderkant ned ansætter Ingeniører og Funktio- ■ il 27 m under Havoverfladen, og; nærer, vil saa renere paa visse Be- s?liv om man bliver nødt tid paa | tkiigeliser kunne holdes skadesløs de vandførende (Steder at gøre for udlagt Kapital ved a-t overtage Brug af pmeumatisk Skjold, saa Aktier i det store Aktieselskab vil Arbejderne ikk;ei blirv© udsat for eller ogsaa paa anden aftalt større Tryk end 2,7 Atmosfærer. Maade. Man kan sikkert regine med en Afslutning. Det vil være en i Biorehaistighed af mindst 10 m om Sandhed stolt Opgave at gor-e det- Dagen, og da man begynder ved te store Foretagende til Virkelig- hegge Ender af den længste af ih'ed, et ^Flonetaigendie, som katn ka- Tunnelerne, nelmliigi den under s^e Glans over de nordiske Landes Flinteremdiein, som er ca. 9 km tekniske og finansielle Skaber- lang, saa kan Tunnelanilæ^ene e,V}ne. Og vi betover sandelig ikke at giaa til Udlanidlet. Vi kan sølv lave Tunnelen. Det maa haabes, ■ at ogsaa vore Pengennænd og Ban- i ker vil forståa, at det en Opga- ge Arbejder paa hele Stræknin^esn' , , .. ° ve, der ikke al ene kan uhve til | Ære for diens Forkæmpere, men Igennem Jurab jerg en e, som f w Ogigiaa ^a,n Og vj| g^ve en r-rg &iig Størstedelen hest aar af kompakt ;pjØS| dem, som er forudsieeride Kalksten, der sikkert ikke kan si-.niok til at tro paa og fæste Lid til, g'es at være lettere geiMiemborlig} er værd at s a a. E. J. højst vare = 900 Dage éller rundt 3 Aar. j Den kortere Tunnel og de, øvrii-' $øres saimtidigt færdig. end Saltholtnifcailken, har man Lygg.et flere Tunneller, ogsaa en- I k.eltspored'e, der i Følge Handbuch der In^einieurwitesenscliatften Kun har kostet fra 640 til 970 Kr. pr. løb. Meter at fremstille. Regner man nu for Sikkerhed^ Skyld med 4000 Kr. pr. løbende m, saa kan de 2, tilsaimm'en 14,4 km lan* ge Tunnielstrækiniinger, kun koste 57,6 Mill. Kr., hWken Pris er saa h0j, at alle mulige Uheld med Lethed dæk'kieis. Derfra og til 90 Mill. Kr. er der et gamske godt Spring til at dække alle Anlæg paiai Lainidl, Drilftlslmiateriel, Uheld, Udgifter ved Kapitalisierlmgieii, Forrentning i Byggeperioden etc.; s aa at ingen vel kan tvivle om Fo- retag’einidets Rentabilitet. Elektrisk Drift. Det er næsten en Selvfølge, at en siaiadani bør væl- ges. Den er for .det første, noget bil ligere, for det andet undgaar man Røg, for det tredie kan man vælge større Stigning-er og altsaa billigere Anlægsomkostninger, for døt fjerde maa diet paa Fonhaand antages, at det ikke møder væ- sentlige Vaniskeiligheider ait faa Strøm fra Sverige, og for jet femte kan man i Nødstilfælde al- ligefvei] gribe til at trække Togene iigwoem med Damplokomotiver. Foretagendets Realisation. Hvad nu Tilvejebringelsen af Kapital og Startnlmg alf Selskabet angaar, saa . Ihar Ingeniør Ohrt ,allerede i s'in Tid faaet Løfte om fransk Kapi- tal. Har mu end maajko Krigen gjort et Afbræk i dette Forhold, saa er vi paa den anden Side her iiNorden ret kaipitalkralftige ogiKa- pitalen vil saarnænd meget godt kunne rejses her. Forarbejder. Men det vil blive nødvendigt at starte en Komite el- ler &t Fnrselsikab, der skaffer saa mange Midiler tilveje (nogle Hun- drede Tusind Kroner), art grumdige Forarbejder kunne foretagies nær- mest ved Sæinlkming aif S'kiakter paa Ainuager, iSaltholm1 og veid Limihiamn for at undersøge Kal- ken. -------------^4^--------------- De forenede Gummi- og Luftringefabrikker (Schiønning & Arve). Generalforsamlingen i Gaar. Under Ledelse af Overretssagfø- rer H. H. S c h m i d t afholdt A/kitieselstøalbet De forenede \Gum- mi- og Luftringefabriker (Schiøn- ning k£* Arvé) i Gaar ordinær Ge- neralforsamling. Bestyrelsens For- mand, /Grosserer Af a x Lester, fremlagde Regnskabet og øf gav følgende Aarsberetning, Det forløfbine Driftsaar fra den 1. September 1917 (til den 31. Au- gust 1918 udviser, at Selskabet i det sidste Aar har hlaft et (Nøtto- salg /af Kr. 2,225,615.55 (imod> Kr. 4,506,988.28 i Fjor), medens Sel- skabets Produktion til Salgspris i samme Tidsrum har udgjort Kr. 2,131,156.89 (imod /Kr.4,608,284.37 i Fjor). D'riftsregnsika’bet udviser altsaa en betydelig Nedgang til knapt det halve i Salg1 og /Produk- tion i Forhold til det foregaaende Driftsaar. Dette illustrerer bedst, at idet . afsluttede Regnskab^aar har været det vanskeligste og mest brydsomme, som Fabriken i ad- skillige Aar thar haæt. Ihbriken har saa godt som hel© Aaret været uden Raagummi, ligesom .den tkun med stort Besvær pg til meget høje Priser har kunnet anskaffe- de' øvrige til fabrikationen nødven- i dige Raastoffer. Naar Fabriken' alligevel kan fremlægge et efter ■ Forholdene nogenlunde ordentligt i Reignskialb, kan dette tillægges .den ' Omstændighed, at Wlbriikens tek- niske Afdeling — ved /Hjælp af Regenerator, som Fabriken. fselv fremstiller — har kunnet holde denne i fuld Drift pg beskæftiget omtrent Halvdelen af sin Arbejds- styrke. Kirurgisk Afdeling har ved Hjælp fra Regeringens jSide kun- net arbejde med faa ^Arbejdere, hjvorimod Automoibilringe-Af<Min|- gen har været fuldstændigt stand- set og Cykleringe^Afdelingen kun ; i kort Tid har virket med ind-1 skrænket Drift. Hvad angaar den til Udvidelse af {Automobil- og Cykleringe Fa- brikationen paabegyndte Bygning, vil denne antagelig være fuldt Kunstnernes Efteraarsudstilhng Den frie Udstillings Bygning. Daglig 10—4. Svenske Statsbaner* Soveplads-Central Bernstorffsgade 2 (Panoptikonbygninfen) Hoved-BablfingskOTtor i DanmaHt for nort* lige 8owogn>-lii»f til og igeoMii tørige Dansk Rejsebureaus Lokaler Telf. 8001 Telf. 4158 Aarhuus Privatbank, stiftet 1871. Aktiekapital Kr. 9.000,000.— Reserver Kr. 2.500,000.— Alle almindelige Bank- forretninger. Incasso. Boksafdeling. Sparekasseafdeling. Hjemmesparebøsser. færdig i Løbet af et Pas M&ane- cter. Hvad selve Driftsregnskabet an- gaar, tillader jeg mig at henvis® til det trykte Regnskab. Da Selskabets Handelsomkost- ninger i det forløbne Aar til Trods for den (mindre Produktion h^r været omtrent uforandret, bliver Netto-Av’ancen ogsaa procentulaÆi1- ter mindre enid> det foregaaendfe Aar, hvilket bevirker, at jNetto- Overskudet, der i Fjor var Kr. 1,557,958.56, i Aar kun udgør Kro- ner 664,738. Hvad angaar Selskabets Status, saa er Tallene paa Aktivsitten kun underga'aet en nævneværdig Forandring paa Kontoen y,Kasse- & Bankbeholdninger“, der er gaaet ned fra Kr. 1,355,937.48 til Kr. 315,777.21. Differencen (skyl- des foruden de i Fjor udbetalte Beløib til Udbytte og Krigsskat (det sidste Beløb jca. Kr. 300,000) en Del forudbetalte Beløb for den nye Bygning, Maskiner og Varer. Hvad Passivsiden angaar. er nævneværdig? Forskydning kun at bemærke i Posten „diverse Kredi- torer“, der er gaaet ned jmed ca. Kr. 100,000, medens Reserve- & Fornyelsesfonden er gaaet op med Kr. 70,000. (Henlæggelsen til Sfcats- og Kommuneskat er gaaet ned med ca. Kr. 300,000, nemlig- det Beløb, som ,i 'Mellemtiden jer udredet i Skat. Udbyttet bestqar af: Aarets Overskud Kr. 524,498.69, overført Saldo fra forrige Aar Kr. 140,239.31. ialt Kr. 664,738, deraf foresla'as henlagt til Reserve- & Fornyelsesfond |Kr. 94,411-11, ud- betalt i Tantiemer Kr.67.292.46, tif Aktionærerne 15 pCt. af Aktieka- pitalen Kr. 375,000, ialt Kr. 536,703.57. Rest iKr. 128,034.43 overføres i ny Regning. Jeg tillador mig endnu at be- mærke, at -de itidligøre Åars rige- lige Henlæggelse til Skat har be- virket, at der i Aar ikke behøves at ihenlægges tnoget til Tmødegaael- se af saadan. Generalforsamlingen gav uden Diskussion Decharge for Regnska- bet og genvalgte Apoteker \Alfr.