Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt

År: 1937

Sider: 155

UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000210

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 155 Forrige Næste
Brun|1®es udarbejdede et nyt Tid regne med en Tilvækst af X7 11 Illlv vU* | Tunnelprojekt, der i 1867 gav An- mindst 60 pCt.; og Personantallet | ledning til, at en emgielstk-franisk vil da andrage 1.470,000 X 1,6 — Den store Verdenskrig er nu ’ Komité begyndte at arbejde paa 2.350,000. forha.aben.tlig endt. En mægtig ■ Sagens Fremme og i 1872 opnaa- Udvikling paa sociale og politiske die at starte det bekendte .Kaaual- Omraader er i sin Vorden, og j gennem al menneskelig Virksom- LANGEeHEEGAflRDS iNGENrøRAFDElING hed gasaer der mere end nogiein-j »inde en kraftig rød Traad, der med alle sine Variationer og Nu-i ameer kan sammenfattes under • Be.u5&vnel&e>n: ^Samfundets Ve,l“. Et blandft mange andre talende Beviser for denne Kendsgerning, er den usædvanlig intensive Fore- tagsomhed, der yttrer sig i Dan- nelsen af nye store Aktieselska- ber og Udvidelsen, af de forhaan- deiprærende. Paa de fleste industrielle Om- raader giør en frodig Vækst sig gældende, idlet ethvert Land er bleven tvungm til bag egen Tær- skel at frembringe Produkter, som før hentedels udefra, og saa- Tumiel-Selskab paa det aif Haiwks- haw udarbejdede Projekt. Tunn-elen skulde .glaa fra et Punkt i Nærheden af Calais til St. Margaret ved Dover, have en Læmgidle af 34 km og ligge 100 m under Havbunden. Den vilde tomme til udelukkende at bores igennem Kridt med ringe Vand- føring og faa Revnier. Man begyndlte i Aarene 1879 og 80 at sænke Skakter og bore Stik- tunneler ved beigigie Bre d der, saa at man i 1882 efter Sigende ialt var kommen 2 km frem paa hver Side, da Arbejdet af politiske Grunde bleiv stamdiset af den en- gelske Regering og i Aaret 1883 hørte op paa fransk Side, eifter at main harvde anvendt ialt 4 Mill. Kr. Godstrafiken var mad Statsbaner- nes Færgier over Øresund i 1911— 12 — 318,500 Tons, -og med Øre- sunid-Dalm/pskibisisieil'sIkaibet højst ca. 31,500 t (7 t pr. Tur), altsaa ialt i Aaret 1911-42 318,500 + 31,500 = 350,000 Tons, som m-ed 60 pCt. Tilvækst vil blive til 350,000 X 1,6 ~ 560,000 Tons i 1924—25. Taksterne. De danske Statsbaner har i Driiftsiaiaret 1913—14 haft en Indtægt af 2,98 Øre pr. Kilometer for hver Rejsende og af 5,44 Øre pr. Kilometer (for hver Ton Godls>. Disse Takster har Statsbanerne for ca. 1 Aar sidetn forhøjet meJ 25 pCt. og Forslag til yderligere iFoirhøj'elise er forelaigt Rigsdaigen. Man kan derifor roligt sætte Taksten pr. Tarifkatometer fra Kø- benliajvn til Malmø til 3 Øre for liver Rejsende og 6 Øre for hver ledes bliver Verdens saimlede Pro- diuktiionsevTie kendelig-t højnet, ihvoraif atter en livligrøie Varmd- veksli-ng følger og maa følge. I samane Grad maa iimiidleortid BeforcLrinjg’smidleriie i Antal og Omfang tage til for at holde Skridt med Udviklingen. Ikke mindst kunne vi her i Nor- den og Skandinavien vente, at .Satofærdlslen i Lølbet aif nogle faa Aar vil udvise en gianske betyde- lig Tilvækst. En saadan kan ganske vist mø- des paa nogenlunde fyldestgøren- de Maade ved at bygge flere Skibe og oprette endnu flere regelmæs- sige Dainipfærgieruter. Men det har vist sig, og er dog vel ogsaia en ubestridt Kendsger- ning, at naar diet ivaiaide Element overspændes ad tør Vej, det vil sige med direkte Jernbaneforbin- delse, saa foreligger der en stor (Forbedring, der atter vinker tilba- ge paa Industrien og Landbruget. En ,saadan — ma.n kunde sige næsten nødvendig Forbedring er en g^eninetnigaaendie Jernhanefor- tripdelsf! mellem Svedig,o ag Data- mark formieclelst .en Tun,n.&L Vi våll8 i nærværende Artikel, støttet paa den Trafik, der hidtil liafr fundet Sted, bevise et Tunnel- foretag'enidies Rentabilitet, samt Rede for nogle af Tunnel- tekniske Enkelthed'eav som livor gunstigt Naturen har ForthalderL-e til Rette paa diert paa d'issie Undersøgelser. Indtil inu er den altsaa ikke Mevein til Virkøliigthetdi. Men. den vil komme og- den (Vil sikkert blive en finan- Cucces, ligesom ogisaa alt ty- paia, at man kun. Vil støde paa Vamkelii'gihedeir giennem Krid- isiel der tfaa tet. gøre vise, lagtt ♦ Sted af øresumd, hvor den mest behøves, nemlig mellem Køben- havn og Malmø, og dernæst i kor- te Træk peg.e paa d)en Vej, livilkrøi det siandsynligivis vil væi'e lettest at følge for at starte dette store Foretagende, paa- hvis Realisation vor LaiicLsmaiiid, Hr. Øresundstunjneleiiis Rentabilitet. Hvad enten denne nu bliver iStatsejendom! for Sverige otg Dain- miark tilsammen eller et pniivat Selskabs Ejendom, som laar Kon- cession paa Bygnimg og Drift, saa iblør den først og fremmest tkiunne forrente sig. Aledens alle Broer, Viadukter og Banerne paa Land tænkes hygget dobbeltsporede, vil man meget vel i en overskiuelig Fremtid kumnie nøjes me,d.' enkelt Spor i selve Tun- nels Iræknicagieirne. Hele Forbinidelsen, der er tænkt ført over KaJlvetbodlstrand paa Dænnniingen ved FrederiksSholims Teglværk videre over Aimagier, derfra igennem en Tunnel unidler Brodden over til Sialtholim, videre over Saiuiijlm o® atter igennem en Tunnel under Fliinterenden over til Liimfaiamii, hvorfra den saa over Land føres imd til Mal- mø, vil me,d! niogenlfunide normalle Priser som Grundlaig for Bereig- nin.gien koste højst 90 Milk Kr. incLusdve ailliø Omkostninger. Fra Købemharvn til Malmø Ho-' vedbaiiegaard vil der blive en Banelængde af 50,7 km, hvoraf de 2 Tunneler k'un indtage 14,4 tilsaimimieii. B-eregningpen støtter sig nu følgende Tail: Tarif kilometer. For d!en 30 Ton Gods. En III Klasses Billet vil da kom- me til at ko®t.e ca~ 2 Kr., en II Klaisses ca. 3 Kr. og du I Klaislses ca. 4 Kr., hvad Folk siklkert gem« vil beitale, naiar man husker paa, at iman ikke behjøjver at rende hel« Vejen; eller køre i Sporvogn, eller Droske til Havnegade og fra Mal- mø Havneikaj op til Ba.neg'aarden igen, at man ikke er udsat for Vind og- Vejr, at man kommer (hjurtigiere af Sted, oig at ten .sitw Del af de Rejsende er nødt til at tage Tunnelruten! for at faa Jerbanetil- slutninig baade i Købenlhaivn og i Malmø. Man kan altsaa re^ne med en Brutto-Indtægt af £J HAVNEGADE 37, KØBENHAVN « i. Denne Komite, som foreløbigt ansætter Ingeniører og Funktio- nærer, vil saa siemere paa visse Be- * tingelser kunne holdes skadesløs for udlagt Kapital ved a4, overtage Aktier i det og så a Maade. Afslutning. store Aktieselskab paa and-en aftalt Det vil være en i 11,3 in, kan man nøjes med at sænke Tunnelens Yderkant ned til 27 m under Havoverfladen, og selv om man bliver nødt til paa de vanidførende Steder at gøre Brug af pnieuimatisk Skjold, saa vil Arbejderne ikk^ bliv« udsat for eller større Tryk end 2,7 Atmosfærer. sMa.n kan. sikkert regine med en Boreliastighed af mindst 10 m om Sandhed stolt Opgave at gøre det- Dagen, og da man begynder ved store Foreitagende til Virkelig- begge Ender af dien længste atf Tunnelerne, neimligi den under Fliiiterenden, som er ca. 9 km lang, saa kan Tunnelanlægene højst vare = 900 Da gie eller rundt 3 Aar. Den kortere Tunnel og de øvri- ge Arbejder paa hele Strækning^in .giøres samtidigt færdig. Igennem Jurabjergene, som for Størstedelen ihed, et 'Flonetaigendie, som katn ka- ste Glans over de nordiske Landes tekniske og finansielle Skaber- evne. Og vi betover saiidielig ikke at giaa til Udlandtet. Vi kan selv lave Tunnelen. Det maa. haabes, * at ogsaa vore Peimgeimænd og Ban- , ker vil forstaa, at det ei’ en Opga- ve, der ikke alene kan blive til ; Ære for diens Forkæmpere, men ! ogisaa kan og vil give en rigelig bestaar af kompakt; jtøs^ dem, som er forudseende Kalksten, der sikkert ikke kan si-^ni0^ ^ro paa og fæste Lid til, ges at være lettere genin emboirli'g} a[ er værd at saa. Sal th olmkalk en, end Saltholttnkalken, har man hygget flere Tunneller, ogsaa en- at Tog | V-eltspored'e, der i Følge HandJbuch 100 ' = 8,848,500 Kroner Driftsudgifter. Til at befordre 2.350,000 Personer om Aaret vil der behøves højst 10 Tog ;i hiver Ret- ning om Dagen, eller med hvert Tog gieinniemsnitliiig = 320 Personer og til befordre 560,000 Tons Gods 5 i hver Relihiug i Dø^n<eit, eiier mea hveirt Godstog gennemsnitilig ^§2929. = 153 Tons. iO X305 Ialt maa man altsaa regne med Driftsudlgilfter til 30 Tog- i Døgnet eller med 30 X 50,7 X 365 = 5 5 5,1 6 5 T o g k i1 o m e t« r om A a r es t. Statisibanernes Draiftstudgilfter var •i 1913—14 3,31 Kr., ja undertiden f. Eks. i 1907—08 eoiidog kun 2,74 Kr. og de private Baners Udgifter gennemis-nitlig højst 1,50 Kr. pr. paa Togkiloimeter. Hvis Tunnelbanen, der skal diriives elektrisk, drives af km ’ et privat Selskab, saa bliver den large Færgerute fra Frihavnen til i sikkert billigere at drive, og saa Ingeniør । Malmø lægger Statsbianerne 50 vil 2 Kr. pr. Togkiloimeter fuld- Heiiiudch Ohrt med utrættelig Iver । Tarifkilometer til Grund for sinie i stændig dække over alle Driftsfud- Takster og Beregninger og paa! gifter. Følgelig bliver den samleldie den 26 km lange Færgerute mel-1 aarllLge Driftsukigift 555,165 X 2 — lean Korsør og Nyborg 40 Tarif- i 1,110,330 Kr. kilo mieter. I samm.e Forhold kan Driftsoverskud. Dette bliver saia- clen 50,7 km lange Rute fra Køben- Pe'des: dia,vn til Malmø beregnes med 85 Tariifkilioiineter. Persontrafiken. i Driftsaaret 1911 —12 befordrede Staten paa Damp- færgerne over Ørosiuiiicl! lidlt oiver 470,000 Personer. Endvidere maa det antages, at Dampskibsselskabs „Øresiund“, der i øvrigt ikke vil ud m-ed Tal- lene, befordtrer ca. 1 Mill. Personer om Aaret. Trods Tunnel vil Befordring pr. Dampskib maaske ikke helt høre Ingeniør Thomé de' op, anen Tratfiktilivæksten vil, for- og under store Omkostninger til Projekter og For&rbejdler har ar- bejdet i matnge Aar, ligesom lian ogsa-a har fundet en trofast Kom- pagnon i Våg- og Vaittnbyg’nads- ingeniøren, Hr. Kaptén A. Qvist- g'ård i Sverige. ■For’indan vi iimid- 1 erbid nærmere gør Rede herfor, vi] vi kortelig omtale Projekterne til idlen stor,© Tunnel under den engelske Kanal, som Englænder- ne i disse Krigs aar har isavmet saia umaadeligt, og vil konime til at sa<vne i Fremtadien. TiMMi/elen unitter den engelske t Kanal. Allerede i Aaret 1834 foreslog den franske Gamond at bygge en saadan Tun-j liden den sædvanlige Tilvækst pr. nel af Jørnrør, der skulde sænkes pAar paa allo Saimtfærdisiels'v&je, ned paa. Havbunden, ligesom lian; sikkert mer end veje op mod die ogsaa senere, nemlig i Aaret 1855, kaja Personer, som vælg© at sejle, efter at have anstillet grundige' Fci'un.Æersøg'elser, fremlagde et' Projekt til en 33 km lang Tunnel! foriKejsenNisupoleota. III,(hiviilkeii skul- < de ligge fra 25 til 75 m under Hav-' .bunden og giaa fra Kap Grismez d Fr-aiiikrig til Folkestone i England. Senere foretog Ingeniørerne Day og Brunel videre Dybdemaalinger og Boringer, paa Grundlag af hvil- ke Ingeniørerne Hawkshaw, Low Personbefordringen over Øre- sund i 1911—12 androg altsaa 1.000,000 + 470,000 = 1.470,000. Den laarligte Tilvækst i Person- befordrinigen er overalt i Venden gennemsnitlig 6 pCt., ikke mimdist i Danmark. Tænker man sig nu, at Tunnel- en bliver færdig ij Aaret 1924—25, og lader man Kriig®a&retn$ ude af Betragtning, saa kan man til den 8,848,500 - 1,110,330 = 7,788,170 Kr. eller rundt 7% Miilionjer. For nu at gøre Beregningen fuldstændig- sikker, vil rvi antage, at Ufhelld og' uforudsete Udgifter andrager 538,170 Kr. om Aaret, altsaa den samlede aarlige Drifts^ udgift 1,110,330 + 538,170 = 1,648,500 Kr., og Overskudet altsaa 8,848,500 — 1,648,500 = 7,200,000 Kroner. Renten af Aktiekapitalen kan da med Sikkerhed: forventes at blive X 100 = 8 pCt. 90 Millioner 1 Tekniske Synspunkter. M,an kun- d'e beifrygite, ia<t sielve Tunnelerne vil frembyde Vanskeligttieder at bygge. Dette vil dog med en til Vished grænsemde SaiMisynlå^hed ikke blå ve Tilfældet. Det er jo ikke første Gang, at man har boret TuiMiieler gennem Kalk og Kridt, og Tekniken er me- get vel i Stand til at hamle op me.d ulbettiagelige Vatoidiaairer. Da der paa intet Sted, hverken i E. J. Kunstnernes Bygnmg. Daglig 10—4. Hoved-BestHfingstontor i Danmart for nat- ligs ScwwogM-liwr til og igsaow fcfirtgs Dansk Rejsebureaus Lokaler Tølf. 8051 Telf. 41BS Svenske Statsbanen Soveplads-Central Bernstorffsgade 2 (PanopUkonbygninfen) Aarhuus Privatbank, stiftet 1871. Aktiekapital Kr. 9.000,000.— Reserver Kr. 2.500,000.— Alle almindelige Bank* forretninger. Incasso. Boksafdeling. Sparekasseafdeling. Hjemme sparebøsser. der IngeinaeurwJs'senschaften kun har kostet fra 640 til 970 Kr. pr. løb. Meter at fremstille. Regner man nu for Sikkerheds Skylid med 4000 Kr. pr. løbende m, saa kan de 2, tilsammen 14,4 km Jan* ge Tu.nnelistrækniniger, kun koste 57,6 Mill. Kr., hvidken Pris er saa liøj, at alle mulige Ulheld med Lethed dækkes. Derfra, og til 90 Mill. Kr. er der et ganske godt Spring til at dække alle Anlæg- paias LamidJ, Drifftlsimateriel, Uheld, Udgifter ved Kapitalis'eriaiigieii, Fortrenitiming i Byggeperioden etc.; s aa at ingen vel kan tvivle om Fo- retagieinidets Rentabilitet. Elektrisk Drift. Det er næsten en at en siaiadam bør væl- er for tdiet første noget for det andet undgå ar for det tredie kan main De forenede Gummi- og Luftringefabrikker (Schiønning & Arve). Generalforsamlingen i Gaar. den væ- faa det om fransk Kapi- maajke Krigen i dette Forhold, Selivfølge, ges. Den billigere, man Røg, vælge større Stigninger og altsaa billigere Anlægsomkostninger, for d&t fjerde maa diet paa Fomhaand antages, at det ikke møder sentlige Vanskeligheder at Strøm fra Sverige, og for femte kan man i Nødstilfælde al- li'^erveil griibe til at trække Togene åig’enjneini med Damplokomotiver. Foretagendets Realisation. Hvad nu Tilvejebringelsen af Kapital og Startninig alf Selskabet angaar, saa (tør Inigieiiiø'r Ohrt allierede i s'in Tid faaet Løfte tal. Har mi end gjort et Afbræk saa er vi paa den anden Side her iiNordeju ret kapitalkralftige ogiKa- pital&n vil saamæmd meg^eft godt kunne rejses her. Forarbejder. Men det vil blive nødvendigt at starte en Komite el- ler et Forselsikab, der skaffer saa mange Midler tilvej^ (nogle Hun- drede Tusind Kroner), at grundige Forarbejder kunne foretages nær- mest ved Sænkning af Skakter paa Amager, Salithoto og ved1 Drogden eller Flintereniden, findes Lim'hamn for at undersøge Kal- større DyMter i Tunnelliinieii end ken. færdig i Løbet af et Pa® Maane- der. Hyiad selve driftsregnskabet an- gaar, tillader jeg mig at henvise til det trykte Regnskab. Da fåelsikalbets Handelsomkost- ninger i det forløbne Aar til Trods for den (mindre Produktion har været omtrent uforandret, bliver Netto-Av’ancen ogsaa procentu|aæi'- ter mindre enid> det foregaaencte Aa.r, hvilket bevirker, at jNetto- Overskudet, der i F'jor var Kr. 1,557,958.56, i Aar kun udgør Kro- ner 664,738. Hvad angaar Selskabets Status, saa er Tallene paa AktivsMirø kun undergaaet en nævneværdig Forandring paa Kontoen y,Kaase- & Bankbeholdninger“, der er gjaaet ned fra Kr. 1,355,937.48 til Kr. 315,777.21. Differencen (skyl- des foruden de i Fjor udbetalte Beløib til Udbytte og Krigsskat (det sidste Beløb jca. Kr. 300,000) en Del forudbetalte Beløb for den nye Bygning, Maskiner og Varer. Hvad Passivsiden angaar, er nævneværdig Forskydning kun at bemærke i Posten „diverse Kredi- torer1 ‘, der er gaaet ned imed ca. Kr. 100,000, medens Reserve- & Fornyelsesfonden er gaaet op med Kr. 70,000. (Henlæggelsen til Stats- og Kommunesikat er gaaet ned med ca. Kr. 300,000, nemlig- det Beløb, som (i Mellemtiden /er udredet i Skat. Under Ledelse af Overretssagfø- rer H. H. S c h m i d t afholdt Aktieselskabet De for&nede \Gum-' mi- og Luftringefabriker (Schiøn- ning k£- Arvé) i Gaar ordinær Ge- neralforsamling. Bestyrelsens For- mand, /Grosserer Afax Lester, fremlagde Regnskabet og øfgav følgende Aarsberetning. Det forløfbme Driftsaar fra 1. September 1917 (til den 31. Au- gust 1918 udviser, at Selskabet i det sidste Aar har hlaft et (Netto- salg /af Kr. 2,225,615.55 (imod' Kr. 4,506,988.28 i Fjor), medens Sel- skabets Produktion, til Salgspris i samme Tidsrum har udgjort Kr. 2,131,156.89 (imod /Kr.4,608,284.37 i Fjor). D'riftsregnslkiajbet udviser altsaa en betydelig Nedgang til knapt det halve i Salg* og (Produk- tion i Forhold til det foregaaende Driftsaar. Dette illustrerer bedst, at idet . afsluttede Regnsklab^aar har været det vanskeligst© og mest brydsomme, røm Fabriken i ad- skillige Aar .har haft. JHabriten har saa godt som hele Aaret været uden Raagummi, ligesom -den kun med stort Besvær iog til meget høje Priser har kunnet anskaffe de ■ øvrige til fabrikationen nødven- j dige Raastoffer. 1STaar Fabriken ! alligevel Iran (fremlægge et efter ’ Forholdene nogenlunde ordentligt, ’ Regnskalb, kan dette tillægges .den ' Omstændighed, at Flaibrilkens tek- niske Afdeling — ved /Hjælp af Regenerator, som Fabriken (selv fremstiller — har kunnet holde denne i fuld Drift pg beskæftiget omtrent Halvdelen af sin Arbejds- styrke. Kirurgisk Afdeling har ved Hjælp fra Regeringens (Side kun- net arbejde med faa ’Arbejdere, hjvorimod Automoibilrin ge-Afdfojlin|- gen har været fuldstændigt stand- set og Cykleringe-Af delingen kun i kort Tid har virket med ind- skrænket Drift. Hvad angaar den til Udvidelse atf (Automobil- og Cykleringe Fa- b’rikationen paabegyndte Bygning, Diskussion Decharge for^Regnska- vil denne antagelig være fuldt bet og genvalgte .Apoteker \Alfr. Udbyttet bestaar af: Aarets Overskud Kr. 524,498.69, overført Saldo fra forrige Aar Kr. 140,239.31, ialt Kr. 664,738, deraf foreslaas henlagt til Reserve- & Fornyelsesfond |Kr. 94,411.11, ud- betalt i Tantiemer Kr.67,292.46, ti6 Aktionærerne 15 pCt. af Aktieka- pitalen Kr. 375,000, ialt Kr. 536,703.57. Rest iKr. 128,034.43 overføres i ny Regning. Jeg tillader mig endnu at be- mærke, at .de iidligpre Åars rige- lige Henlæggelse til Skat har be- virket, at der i Aar ikke behøves at ihenlægges •noget til Imødegaiael- se af saadan. Generalforsamlingen gav uden ■