Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brun|1®es udarbejdede et nyt Tid regne med en Tilvækst af
X7 11 Illlv vU* | Tunnelprojekt, der i 1867 gav An- mindst 60 pCt.; og Personantallet
| ledning til, at en emgielstk-franisk vil da andrage 1.470,000 X 1,6 —
Den store Verdenskrig er nu ’ Komité begyndte at arbejde paa 2.350,000.
forha.aben.tlig endt. En mægtig ■ Sagens Fremme og i 1872 opnaa-
Udvikling paa sociale og politiske die at starte det bekendte .Kaaual-
Omraader er i sin Vorden, og j
gennem al menneskelig Virksom-
LANGEeHEEGAflRDS iNGENrøRAFDElING
hed gasaer der mere end nogiein-j
»inde en kraftig rød Traad, der
med alle sine Variationer og Nu-i
ameer kan sammenfattes under •
Be.u5&vnel&e>n: ^Samfundets Ve,l“.
Et blandft mange andre talende
Beviser for denne Kendsgerning,
er den usædvanlig intensive Fore-
tagsomhed, der yttrer sig i Dan-
nelsen af nye store Aktieselska-
ber og Udvidelsen, af de forhaan-
deiprærende.
Paa de fleste industrielle Om-
raader giør en frodig Vækst sig
gældende, idlet ethvert Land er
bleven tvungm til bag egen Tær-
skel at frembringe Produkter,
som før hentedels udefra, og saa-
Tumiel-Selskab paa det aif Haiwks-
haw udarbejdede Projekt.
Tunn-elen skulde .glaa fra et
Punkt i Nærheden af Calais til
St. Margaret ved Dover, have en
Læmgidle af 34 km og ligge 100 m
under Havbunden. Den vilde
tomme til udelukkende at bores
igennem Kridt med ringe Vand-
føring og faa Revnier.
Man begyndlte i Aarene 1879 og
80 at sænke Skakter og bore Stik-
tunneler ved beigigie Bre d der, saa
at man i 1882 efter Sigende ialt
var kommen 2 km frem paa hver
Side, da Arbejdet af politiske
Grunde bleiv stamdiset af den en-
gelske Regering og i Aaret 1883
hørte op paa fransk Side, eifter at
main harvde anvendt ialt 4 Mill. Kr.
Godstrafiken var mad Statsbaner-
nes Færgier over Øresund i 1911—
12 — 318,500 Tons, -og med Øre-
sunid-Dalm/pskibisisieil'sIkaibet højst ca.
31,500 t (7 t pr. Tur), altsaa ialt i
Aaret 1911-42 318,500 + 31,500
= 350,000 Tons, som m-ed 60 pCt.
Tilvækst vil blive til 350,000 X 1,6
~ 560,000 Tons i 1924—25.
Taksterne. De danske Statsbaner
har i Driiftsiaiaret 1913—14 haft en
Indtægt af 2,98 Øre pr. Kilometer
for hver Rejsende og af 5,44 Øre
pr. Kilometer (for hver Ton Godls>.
Disse Takster har Statsbanerne
for ca. 1 Aar sidetn forhøjet meJ
25 pCt. og Forslag til yderligere
iFoirhøj'elise er forelaigt Rigsdaigen.
Man kan derifor roligt sætte
Taksten pr. Tarifkatometer fra Kø-
benliajvn til Malmø til 3 Øre for
liver Rejsende og 6 Øre for hver
ledes bliver Verdens saimlede Pro-
diuktiionsevTie kendelig-t højnet,
ihvoraif atter en livligrøie Varmd-
veksli-ng følger og maa følge.
I samane Grad maa iimiidleortid
BeforcLrinjg’smidleriie i Antal og
Omfang tage til for at holde
Skridt med Udviklingen.
Ikke mindst kunne vi her i Nor-
den og Skandinavien vente, at
.Satofærdlslen i Lølbet aif nogle faa
Aar vil udvise en gianske betyde-
lig Tilvækst.
En saadan kan ganske vist mø-
des paa nogenlunde fyldestgøren-
de Maade ved at bygge flere Skibe
og oprette endnu flere regelmæs-
sige Dainipfærgieruter.
Men det har vist sig, og er dog
vel ogsaia en ubestridt Kendsger-
ning, at naar diet ivaiaide Element
overspændes ad tør Vej, det vil
sige med direkte Jernbaneforbin-
delse, saa foreligger der en stor
(Forbedring, der atter vinker tilba-
ge paa Industrien og Landbruget.
En ,saadan — ma.n kunde sige
næsten nødvendig Forbedring er
en g^eninetnigaaendie Jernhanefor-
tripdelsf! mellem Svedig,o ag Data-
mark formieclelst .en Tun,n.&L
Vi våll8 i nærværende Artikel,
støttet paa den Trafik, der hidtil
liafr fundet Sted, bevise et Tunnel-
foretag'enidies Rentabilitet, samt
Rede for nogle af Tunnel-
tekniske Enkelthed'eav som
livor gunstigt Naturen har
ForthalderL-e til Rette paa diert
paa d'issie Undersøgelser. Indtil
inu er den altsaa ikke Mevein til
Virkøliigthetdi. Men. den vil komme
og- den (Vil sikkert blive en finan-
Cucces, ligesom ogisaa alt ty-
paia, at man kun. Vil støde paa
Vamkelii'gihedeir giennem Krid-
isiel
der
tfaa
tet.
gøre
vise,
lagtt
♦ Sted af øresumd, hvor den mest
behøves, nemlig mellem Køben-
havn og Malmø, og dernæst i kor-
te Træk peg.e paa d)en Vej, livilkrøi
det siandsynligivis vil væi'e lettest
at følge for at starte dette store
Foretagende, paa- hvis Realisation
vor LaiicLsmaiiid, Hr.
Øresundstunjneleiiis Rentabilitet.
Hvad enten denne nu bliver
iStatsejendom! for Sverige otg Dain-
miark tilsammen eller et pniivat
Selskabs Ejendom, som laar Kon-
cession paa Bygnimg og Drift, saa
iblør den først og fremmest tkiunne
forrente sig.
Aledens alle Broer, Viadukter og
Banerne paa Land tænkes hygget
dobbeltsporede, vil man meget vel
i en overskiuelig Fremtid kumnie
nøjes me,d.' enkelt Spor i selve Tun-
nels Iræknicagieirne.
Hele Forbinidelsen, der er tænkt
ført over KaJlvetbodlstrand paa
Dænnniingen ved FrederiksSholims
Teglværk videre over Aimagier,
derfra igennem en Tunnel unidler
Brodden over til Sialtholim, videre
over Saiuiijlm o® atter igennem
en Tunnel under Fliinterenden
over til Liimfaiamii, hvorfra den
saa over Land føres imd til Mal-
mø, vil me,d! niogenlfunide normalle
Priser som Grundlaig for Bereig-
nin.gien koste højst 90 Milk Kr.
incLusdve ailliø Omkostninger.
Fra Købemharvn til Malmø Ho-'
vedbaiiegaard vil der blive en
Banelængde af 50,7 km, hvoraf de
2 Tunneler k'un indtage 14,4
tilsaimimieii.
B-eregningpen støtter sig nu
følgende Tail:
Tarif kilometer. For d!en 30
Ton Gods.
En III Klasses Billet vil da kom-
me til at ko®t.e ca~ 2 Kr., en II
Klaisses ca. 3 Kr. og du I Klaislses
ca. 4 Kr., hvad Folk siklkert gem«
vil beitale, naiar man husker paa,
at iman ikke behjøjver at rende hel«
Vejen; eller køre i Sporvogn, eller
Droske til Havnegade og fra Mal-
mø Havneikaj op til Ba.neg'aarden
igen, at man ikke er udsat for
Vind og- Vejr, at man kommer
(hjurtigiere af Sted, oig at ten .sitw Del
af de Rejsende er nødt til at tage
Tunnelruten! for at faa Jerbanetil-
slutninig baade i Købenlhaivn og i
Malmø.
Man kan altsaa re^ne med en
Brutto-Indtægt af
£J
HAVNEGADE 37, KØBENHAVN «
i. Denne Komite, som foreløbigt
ansætter Ingeniører og Funktio-
nærer, vil saa siemere paa visse Be-
* tingelser kunne holdes skadesløs
for udlagt Kapital ved a4, overtage
Aktier i det
og så a
Maade.
Afslutning.
store Aktieselskab
paa and-en aftalt
Det vil være en i
11,3 in, kan man nøjes med at
sænke Tunnelens Yderkant ned
til 27 m under Havoverfladen, og
selv om man bliver nødt til paa
de vanidførende Steder at gøre
Brug af pnieuimatisk Skjold, saa
vil Arbejderne ikk^ bliv« udsat for eller
større Tryk end 2,7 Atmosfærer.
sMa.n kan. sikkert regine med en
Boreliastighed af mindst 10 m om Sandhed stolt Opgave at gøre det-
Dagen, og da man begynder ved store Foreitagende til Virkelig-
begge Ender af dien længste atf
Tunnelerne, neimligi den under
Fliiiterenden, som er ca. 9 km
lang, saa kan Tunnelanlægene
højst vare = 900 Da gie eller
rundt 3 Aar.
Den kortere Tunnel og de øvri-
ge Arbejder paa hele Strækning^in
.giøres samtidigt færdig.
Igennem Jurabjergene, som for
Størstedelen
ihed, et 'Flonetaigendie, som katn ka-
ste Glans over de nordiske Landes
tekniske og finansielle Skaber-
evne. Og vi betover saiidielig ikke
at giaa til Udlandtet. Vi kan selv
lave Tunnelen. Det maa. haabes,
* at ogsaa vore Peimgeimænd og Ban-
, ker vil forstaa, at det ei’ en Opga-
ve, der ikke alene kan blive til
; Ære for diens Forkæmpere, men
! ogisaa kan og vil give en rigelig
bestaar af kompakt; jtøs^ dem, som er forudseende
Kalksten, der sikkert ikke kan si-^ni0^ ^ro paa og fæste Lid til,
ges at være lettere genin emboirli'g} a[ er værd at saa.
Sal th olmkalk en,
end Saltholttnkalken, har man
hygget flere Tunneller, ogsaa en-
at
Tog | V-eltspored'e, der i Følge HandJbuch
100 '
= 8,848,500 Kroner
Driftsudgifter. Til at befordre
2.350,000 Personer om Aaret vil der
behøves højst 10 Tog ;i hiver Ret-
ning om Dagen, eller med hvert
Tog gieinniemsnitliiig
= 320 Personer og til
befordre 560,000 Tons Gods 5
i hver Relihiug i Dø^n<eit, eiier mea
hveirt Godstog gennemsnitilig
^§2929. = 153 Tons.
iO X305
Ialt maa man altsaa regne med
Driftsudlgilfter til 30 Tog- i Døgnet
eller med 30 X 50,7 X 365 =
5 5 5,1 6 5 T o g k i1 o m e t« r om
A a r es t.
Statisibanernes Draiftstudgilfter var
•i 1913—14 3,31 Kr., ja undertiden
f. Eks. i 1907—08 eoiidog kun 2,74
Kr. og de private Baners Udgifter
gennemis-nitlig højst 1,50 Kr. pr.
paa Togkiloimeter. Hvis Tunnelbanen,
der skal diriives elektrisk, drives af
km ’ et privat Selskab, saa bliver den
large Færgerute fra Frihavnen til i sikkert billigere at drive, og saa
Ingeniør । Malmø lægger Statsbianerne 50 vil 2 Kr. pr. Togkiloimeter fuld-
Heiiiudch Ohrt med utrættelig Iver । Tarifkilometer til Grund for sinie i stændig dække over alle Driftsfud-
Takster og Beregninger og paa! gifter. Følgelig bliver den samleldie
den 26 km lange Færgerute mel-1 aarllLge Driftsukigift 555,165 X 2 —
lean Korsør og Nyborg 40 Tarif- i 1,110,330 Kr.
kilo mieter. I samm.e Forhold kan Driftsoverskud. Dette bliver saia-
clen 50,7 km lange Rute fra Køben- Pe'des:
dia,vn til Malmø beregnes med 85
Tariifkilioiineter.
Persontrafiken. i Driftsaaret 1911
—12 befordrede Staten paa Damp-
færgerne over Ørosiuiiicl! lidlt oiver
470,000 Personer.
Endvidere maa det antages, at
Dampskibsselskabs „Øresiund“,
der i øvrigt ikke vil ud m-ed Tal-
lene, befordtrer ca. 1 Mill. Personer
om Aaret.
Trods Tunnel vil Befordring pr.
Dampskib maaske ikke helt høre
Ingeniør Thomé de' op, anen Tratfiktilivæksten vil, for-
og under store Omkostninger til
Projekter og For&rbejdler har ar-
bejdet i matnge Aar, ligesom lian
ogsa-a har fundet en trofast Kom-
pagnon i Våg- og Vaittnbyg’nads-
ingeniøren, Hr. Kaptén A. Qvist-
g'ård i Sverige. ■For’indan vi iimid-
1 erbid nærmere gør Rede herfor,
vi] vi kortelig omtale Projekterne
til idlen stor,© Tunnel under den
engelske Kanal, som Englænder-
ne i disse Krigs aar har isavmet saia
umaadeligt, og vil konime til at
sa<vne i Fremtadien.
TiMMi/elen unitter den engelske
t Kanal.
Allerede i Aaret 1834 foreslog
den franske
Gamond at bygge en saadan Tun-j liden den sædvanlige Tilvækst pr.
nel af Jørnrør, der skulde sænkes pAar paa allo Saimtfærdisiels'v&je,
ned paa. Havbunden, ligesom lian; sikkert mer end veje op mod die
ogsaa senere, nemlig i Aaret 1855, kaja Personer, som vælg© at sejle,
efter at have anstillet grundige'
Fci'un.Æersøg'elser, fremlagde et'
Projekt til en 33 km lang Tunnel!
foriKejsenNisupoleota. III,(hiviilkeii skul- <
de ligge fra 25 til 75 m under Hav-'
.bunden og giaa fra Kap Grismez d
Fr-aiiikrig til Folkestone i England.
Senere foretog Ingeniørerne Day
og Brunel videre Dybdemaalinger
og Boringer, paa Grundlag af hvil-
ke Ingeniørerne Hawkshaw, Low
Personbefordringen over Øre-
sund i 1911—12 androg altsaa
1.000,000 + 470,000 = 1.470,000.
Den laarligte Tilvækst i Person-
befordrinigen er overalt i Venden
gennemsnitlig 6 pCt., ikke mimdist
i Danmark.
Tænker man sig nu, at Tunnel-
en bliver færdig ij Aaret 1924—25,
og lader man Kriig®a&retn$ ude af
Betragtning, saa kan man til den
8,848,500 - 1,110,330 = 7,788,170
Kr. eller rundt 7% Miilionjer.
For nu at gøre Beregningen
fuldstændig- sikker, vil rvi antage,
at Ufhelld og' uforudsete Udgifter
andrager 538,170 Kr. om Aaret,
altsaa den samlede aarlige Drifts^
udgift 1,110,330 + 538,170 =
1,648,500 Kr., og Overskudet altsaa
8,848,500 — 1,648,500 = 7,200,000
Kroner.
Renten af Aktiekapitalen kan da
med Sikkerhed: forventes at blive
X 100 = 8 pCt.
90 Millioner 1
Tekniske Synspunkter. M,an kun-
d'e beifrygite, ia<t sielve Tunnelerne
vil frembyde Vanskeligttieder at
bygge.
Dette vil dog med en til Vished
grænsemde SaiMisynlå^hed ikke
blå ve Tilfældet.
Det er jo ikke første Gang, at
man har boret TuiMiieler gennem
Kalk og Kridt, og Tekniken er me-
get vel i Stand til at hamle op
me.d ulbettiagelige Vatoidiaairer. Da
der paa intet Sted, hverken i
E. J.
Kunstnernes
Bygnmg.
Daglig 10—4.
Hoved-BestHfingstontor i Danmart for nat-
ligs ScwwogM-liwr til og igsaow fcfirtgs
Dansk Rejsebureaus Lokaler
Tølf. 8051 Telf. 41BS
Svenske Statsbanen
Soveplads-Central
Bernstorffsgade 2
(PanopUkonbygninfen)
Aarhuus Privatbank,
stiftet 1871.
Aktiekapital Kr. 9.000,000.— Reserver
Kr. 2.500,000.— Alle almindelige Bank*
forretninger. Incasso. Boksafdeling.
Sparekasseafdeling. Hjemme sparebøsser.
der IngeinaeurwJs'senschaften kun
har kostet fra 640 til 970 Kr. pr.
løb. Meter at fremstille. Regner
man nu for Sikkerheds Skylid
med 4000 Kr. pr. løbende m, saa
kan de 2, tilsammen 14,4 km Jan*
ge Tu.nnelistrækniniger, kun koste
57,6 Mill. Kr., hvidken Pris er saa
liøj, at alle mulige Ulheld med
Lethed dækkes. Derfra, og til 90
Mill. Kr. er der et ganske godt
Spring til at dække alle Anlæg-
paias LamidJ, Drifftlsimateriel, Uheld,
Udgifter ved Kapitalis'eriaiigieii,
Fortrenitiming i Byggeperioden etc.;
s aa at ingen vel kan tvivle om Fo-
retagieinidets Rentabilitet.
Elektrisk Drift. Det er næsten en
at en siaiadam bør væl-
er for tdiet første noget
for det andet undgå ar
for det tredie kan main
De forenede Gummi- og
Luftringefabrikker
(Schiønning & Arve).
Generalforsamlingen i Gaar.
den
væ-
faa
det
om fransk Kapi-
maajke Krigen
i dette Forhold,
Selivfølge,
ges. Den
billigere,
man Røg,
vælge større Stigninger og altsaa
billigere Anlægsomkostninger, for
d&t fjerde maa diet paa Fomhaand
antages, at det ikke møder
sentlige Vanskeligheder at
Strøm fra Sverige, og for
femte kan man i Nødstilfælde al-
li'^erveil griibe til at trække Togene
åig’enjneini med Damplokomotiver.
Foretagendets Realisation. Hvad
nu Tilvejebringelsen af Kapital og
Startninig alf Selskabet angaar, saa
(tør Inigieiiiø'r Ohrt allierede i s'in
Tid faaet Løfte
tal.
Har mi end
gjort et Afbræk
saa er vi paa den anden Side her
iiNordeju ret kapitalkralftige ogiKa-
pital&n vil saamæmd meg^eft godt
kunne rejses her.
Forarbejder. Men det vil blive
nødvendigt at starte en Komite el-
ler et Forselsikab, der skaffer saa
mange Midler tilvej^ (nogle Hun-
drede Tusind Kroner), at grundige
Forarbejder kunne foretages nær-
mest ved Sænkning af Skakter
paa Amager, Salithoto og ved1
Drogden eller Flintereniden, findes Lim'hamn for at undersøge Kal-
større DyMter i Tunnelliinieii end ken.
færdig i Løbet af et Pa® Maane-
der.
Hyiad selve driftsregnskabet an-
gaar, tillader jeg mig at henvise
til det trykte Regnskab.
Da fåelsikalbets Handelsomkost-
ninger i det forløbne Aar til Trods
for den (mindre Produktion har
været omtrent uforandret, bliver
Netto-Av’ancen ogsaa procentu|aæi'-
ter mindre enid> det foregaaencte
Aa.r, hvilket bevirker, at jNetto-
Overskudet, der i F'jor var Kr.
1,557,958.56, i Aar kun udgør Kro-
ner 664,738.
Hvad angaar Selskabets Status,
saa er Tallene paa AktivsMirø
kun undergaaet en nævneværdig
Forandring paa Kontoen y,Kaase-
& Bankbeholdninger“, der er
gjaaet ned fra Kr. 1,355,937.48 til
Kr. 315,777.21. Differencen (skyl-
des foruden de i Fjor udbetalte
Beløib til Udbytte og Krigsskat
(det sidste Beløb jca. Kr. 300,000)
en Del forudbetalte Beløb for den
nye Bygning, Maskiner og Varer.
Hvad Passivsiden angaar, er
nævneværdig Forskydning kun at
bemærke i Posten „diverse Kredi-
torer1 ‘, der er gaaet ned imed ca.
Kr. 100,000, medens Reserve- &
Fornyelsesfonden er gaaet op med
Kr. 70,000. (Henlæggelsen til Stats-
og Kommunesikat er gaaet ned med
ca. Kr. 300,000, nemlig- det Beløb,
som (i Mellemtiden /er udredet i
Skat.
Under Ledelse af Overretssagfø-
rer H. H. S c h m i d t afholdt
Aktieselskabet De for&nede \Gum-'
mi- og Luftringefabriker (Schiøn-
ning k£- Arvé) i Gaar ordinær Ge-
neralforsamling. Bestyrelsens For-
mand, /Grosserer Afax Lester,
fremlagde Regnskabet og øfgav
følgende
Aarsberetning.
Det forløfbme Driftsaar fra
1. September 1917 (til den 31. Au-
gust 1918 udviser, at Selskabet i
det sidste Aar har hlaft et (Netto-
salg /af Kr. 2,225,615.55 (imod' Kr.
4,506,988.28 i Fjor), medens Sel-
skabets Produktion, til Salgspris i
samme Tidsrum har udgjort Kr.
2,131,156.89 (imod /Kr.4,608,284.37
i Fjor). D'riftsregnslkiajbet udviser
altsaa en betydelig Nedgang til
knapt det halve i Salg* og (Produk-
tion i Forhold til det foregaaende
Driftsaar. Dette illustrerer bedst,
at idet . afsluttede Regnsklab^aar
har været det vanskeligst© og mest
brydsomme, røm Fabriken i ad-
skillige Aar .har haft. JHabriten
har saa godt som hele Aaret været
uden Raagummi, ligesom -den kun
med stort Besvær iog til meget høje
Priser har kunnet anskaffe de ■
øvrige til fabrikationen nødven- j
dige Raastoffer. 1STaar Fabriken !
alligevel Iran (fremlægge et efter ’
Forholdene nogenlunde ordentligt, ’
Regnskalb, kan dette tillægges .den '
Omstændighed, at Flaibrilkens tek-
niske Afdeling — ved /Hjælp af
Regenerator, som Fabriken (selv
fremstiller — har kunnet holde
denne i fuld Drift pg beskæftiget
omtrent Halvdelen af sin Arbejds-
styrke. Kirurgisk Afdeling har ved
Hjælp fra Regeringens (Side kun-
net arbejde med faa ’Arbejdere,
hjvorimod Automoibilrin ge-Afdfojlin|-
gen har været fuldstændigt stand-
set og Cykleringe-Af delingen kun
i kort Tid har virket med ind-
skrænket Drift.
Hvad angaar den til Udvidelse
atf (Automobil- og Cykleringe Fa-
b’rikationen paabegyndte Bygning, Diskussion Decharge for^Regnska-
vil denne antagelig være fuldt bet og genvalgte .Apoteker \Alfr.
Udbyttet bestaar af:
Aarets Overskud Kr. 524,498.69,
overført Saldo fra forrige Aar Kr.
140,239.31, ialt Kr. 664,738, deraf
foreslaas henlagt til Reserve- &
Fornyelsesfond |Kr. 94,411.11, ud-
betalt i Tantiemer Kr.67,292.46, ti6
Aktionærerne 15 pCt. af Aktieka-
pitalen Kr. 375,000, ialt Kr.
536,703.57. Rest iKr. 128,034.43
overføres i ny Regning.
Jeg tillader mig endnu at be-
mærke, at .de iidligpre Åars rige-
lige Henlæggelse til Skat har be-
virket, at der i Aar ikke behøves
at ihenlægges •noget til Imødegaiael-
se af saadan.
Generalforsamlingen gav uden
■