Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
JERNBANEBRO ELLER TUNNEL.
5. Juni 1918.
Række Tal, hvorledes Forholdet stillede sig imellem
Trafikken over Gedser i Sammenligning med Trelle-
borg og udtalte, at det var et overordentligt vigtigt
Spørgsmaal for Landet at komme til et Resultat, hvis
man endnu ret længe blev staaende ved de nuværende
Tilstande, vilde Gedserruten, som ikke var bleven for-
bedret siden 1903, snart blive fuldstændigt konkurre-
ret ud af Trelleborg-Ruten.
Ingeniør Marstrand, mente, at Statsbanerne saa
noget ensidig paa Spørgsmaalet, naar de kun betrag-
tede det ud fra et baneteknisk Standpunkt. Over-
ingeniøren havde anslaaet Tallene ved Lavbro, Høj-
bro og Tunnel til henholdsvis 16, 24 og 32 Mill. Kr.,
men efter hans Mening fik man ikke det samme for
Pengene ved disse tre Forslag. Det vilde sikkert ikke
være nødvendigt at bygge dobbeltsporet straks, og
Statsbanerne saa meget pessimistisk paa en Tunnel.
Ingeniør Ohrt syntes, at Billedet af Højbroen
var overordentlig smukt, men han troede, at Isen vilde
tage alle Pillerne. Der var talt om Fugtigheden paa
Skinnerne i Tunnelen, men paa Broen og den frie
Skinnestrækning havde man dog baade Sne og Regn,
som jo ogsaa fremkaldte Fugtighed her. Han mente
nu, at Vedligeholdelsen ved en Tunnel blev langt bil-
ligere end ved en Bro. Man havde desværre her-
hjemme en vis Animositet imod Tunneler.
, 1 ' . \ ‘
Ingeniør Christiani udtalte, at han havde fore-
lagt Spørgsmaalet om enkelt eller dobbelt Spor i en
Tunnel for det norske Trafikdirektorat og herfra
modtaget det Svar, at man aldrig i Norge vilde bygge
en enkeltsporet Tunnel paa en dobbeltsporet Bane.
Hvis man gik til Tunnel, kunde imidlertid de to Tun-
neler bygges ganske uafhængigt af hinanden, men
Udgifterne blev jo sikkert større en for en Højbro.
Foredragsholderen, Overingeniør Flensburg,
skulde til de forskellige Bemærkninger anføre, at Pri-
serne jo ikke var rene Overslagspriser men Tal, der
støttede sig paa reelle Tilbud, som var indhentet ved
de forskellige Licitationer. Angaaende Pillernes Sta-
bilitet vilde han indrømme, at selv om man ikke
kunde beregne dem rigtigt, saa vilde man naturligvis
gaa den Vej at se, hvad man havde anvendt andre
Steder under lignende Forhold og saa drage sine
Slutninger heraf. Det var jo rigtigt, at man ogsaa
havde Fugtighed paa Skinnerne paa Broen, men man
maatte ikke glemme, at man i en Tunnel ingen Blæst
havde til at tørre Skinnerne igen. Til Ingeniør Voigt
skulde han endelig bemærke, at Pillernes Tykkelse
netop svarede til det af ham opgivne Maal.
Formanden, Fabrikant Aage Hassel, udtalte en-
delig en Tak baade til Foredragsholderen for det ud-
mærkede Foredrag og til de Herrer, som ved at del-
tage i Diskussionen havde bidraget deres til at gøre
denne Aften saa interessant. Han vilde slutte med
at udtale Haabet om, at dette vigtige Spørgsmaal snart
maatte blive løst paa en for Landet tilfredstillende
Maade.
Mindre Meddelelser.
Stort Skibsfartskanal-Projekt i Skotland.
En sejlbar Forbindelse mellem Floderne Forth og
Clyde har længe været betragtet som ønskelig, og den ved
Krigstilstanden stærkt forøgede industrielle Virksomhed
og Godstransport har yderligere skærpet Kravet derom.
Der har imidlertid været stærkt delte Meninger, om man
skulde vælge den korteste Rute, eller om den saakaldte
Loch Lomond-Rute burde foretrækkes. De interesserede
Parter overdrog da det ansete Ingeniørfirma W. G. Arm-
strong, Whitworth & Co. at udarbejde detaljerede Planer
og Overslag til begge Projekter, og disse er nu naaet saa
vidt i Arbejdet, al Regeringen og de øvrige interesserede
Parter kan lage Stilling til Sagen. Da det er bleven for-
langt, at de største Krigsskibe skal kunne passere Ka-
nalen, er mindste Vanddybde fastsat til 13,7 m og
mindste Bredde til 150 ft. (45,7 m). De fornødne Slu-
ser vil blive større end de, der findes i Panamakanalen, og
altsaa de største i Verden. Den samlede Længde af den
direkte Rute bliver kun 50 miles (80 km); men denne
maa til Gengæld næsten hele Vejen udføres som gravet
Kanal, nemlig paa 48 miles (77 km). Udgifterne ved at
følge Loch Lomond-Rulen er beregnet til 38 Millioner
Pund Sterling og ved at følge den direkte Rute til 52
Millioner Pund Sterling.
(The Engineer, 4. Jan. 1918.)
Bidrag til »Teknisk Tidsskrift« modtages af Redaktørerne Ingeniør H. K. Holm (Den tekniske Forenings Tidsskrift), Mosehøjvej 8,
Charlottenlund, Telf. Ordrup 340, og Docent E. v. Holstein Rathlou (Elektroteknikeren]. Eleanorsvej 7, Charlottenlund, Telf.
Ordrup 1690. — Originale Artikler honoreres med 64 Kr. Arket, andre Artikler efter Aftale Abonnementet tegnes i alle Boglader
og ved Postvæsenet. Abonnementsprisen er 2,50 Kr. pr. Kvartal i Indlandet; i Udlandet betales Portoen ekstra.