Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 111 at det første Lovforslag om en fast Forbindelse mel- lem Masnedø og Falster blev forelagt Rigsdagen. lali er der forelagt 4 Lovforslag om et Broanlæg mel- lem Masnedø og Falster. Endelig i Fjor vedtog Folke- tinget, at Spørgsmaalet skulde løses ved Bygning af en høj Bro over Farvandet. Lovforslaget har der- efter i Vinter været til Behandling i Landslrnget, og det Udvalg, hvortil Sagen var henvist, har i de aller- sidste Dage afgivet Betænkning, hvorefter der ikke synes at være Stemming for nogen Bro, knap nok for en Tunnel. I hvert Fald mener Udvalget det rigtigt, at Spørgsmaalet om Færgefartens Udvidelse pauny tages op til Drøftelse, uanset at der derved ikke kan tilvejebringes nogen rationel Forbedring af den paa- gældende Hovedrute, men i det højeste — ved An- vendelse af flere Millioner lr.1 Færger samt Havne- og Slationsanlæg — kan opnaas at udskyde Spørgsmaa- let om et Bro- eller Tunnelanlæg i en Del Aar. Vi staar da i Virkeligheden paa omtrent det samme Standpunkt, hvor man stod i 1887, de forløbne 30 Aar synes ikke at have bragt Sagen ret mange Skridt videre. Skibsfarten har ganske vist ikke mange Repræ- sentanter i Rigsdagen, men de faa, der er, synes til Gengæld at være indflydelsesrige og at vurdere Ulem- perne ved en Broforbindelse — selv om det er en Højbro — meget højt. D i s ,k u s s i o n. Ingeniør Christiani udtalte, at hans Firma i de sidste Aar havde beskæftiget sig meget med Spørgs- maalet, undersøgt de forskellige Løsninger og gen- nemarbejdet nogle og tyve Forslag. Hele Sagen var bleven meget grundigt forelagt af Overingeniøren, kun var det ikke omtalt, at det ikke var let senere at gøre Højbroen dobbeltsporet, eller rettere Tallene vilde stille sig lidt anderledes, hvis man lavede Broen dobbeltsporet. 1 Henhold til de af Overingeniøren anførte Tal var Udgifterne til Tunnelen ansat til 16 Mill, enkeltsporet og Højbanen til c. 20 Mill. Der er her i begge Tilfælde regnet med en Stigning paa 1 : 125, men han vilde anse det for rigtigt paa Grund af Fugtigheden i Tunnelen at regne med 1 : 150 for denne i Sammenligning med 1 : 125 for Højbroen. Herved vilde Udgifterne for Tunnelen mindst komme op paa 18 Mill, eller op i Nærheden af Højbroen. Han vilde gerne høre nogle Udtalelser om Generne for Skibsfarten fra den Sagkundskab, som lian saa var saa stærkt repræsenteret ved dette Møde, idet han ikke kunde indse andet, end at Høj- broen i baneteknisk Henseende maatte være at fore- trække, idet Trafikken ved den lave blev hindret, hver Gang Broen blev aabnet. Ing. Voigt udtalte, at for ham spillede Skønheds- momentet en stor Rolle. Han syntes, at det forelig- gende Projekt fra Christiani og Nielsen opfyldte disse Krav. Dog burde det midterste Tag sikkert gøres lidt større end de 100 in, ligesom Pillerne ikke burde være mere end af Buens Længde. Oberstløjtnant Rambusch udtalte, at han ikke var Medlem af Udvalget i Landstinget, men vilde gerne stille et Spørgsmaal til Foredragsholderen, nemlig an- gaaende Isgangen. Hvorledes var det muligt al be- regne det Tryk, som Isen kan komme til at udøve paa Pillerne ved en Opskruning i Forbindelse med en Vandstandsvariation? Ligeledes var Strømmen meget stærk. Han havde selv flere Gange iagttaget den paa Stedet. En- delig forstod han ikke rigtigt det med de fugtige Skinner i Tunnelen; var det ikke noget, man havde regnet sig til, i alt Fald var det da sikkert, at man ikke ved Broerne kunde undgaa, at Skinnerne blev fugtige, naar det regnede. Vi har søgt Forbindelse med Skibsfarten, som ganske frit stillet nærer Betænkeligheder ved Høj- broen. Dog troede han, at Sagen i Øjeblikket var meget nær ved sin Løsning. Docent Munch Petersen udtalte, at det havde væ- ret ham en stor Skuffelse at læse Landbrugets Be- tænkning. Spørgsmaalet havde to Faser, Bro eller Tunnel. For 10 Aar siden spurgte man Skibsfarten, som udtalte, at man maatte have en Løftebro. Saa udarbejdede man Løftebro; men saa vilde man have Højbro. Da man dernæst fik projekteret Højbroen, blev der lavet en Adresse imod denne, fordi den, som enhver anden Bro, havde Piller, som kunde genere den frie Skibsfart. Naturligvis vil Fiskerne helst være fri for Pillerne, og det kan man let faa dem til at skrive under paa. Der var talt om den rivende Strøm, men den var dog ikke mere end c. 2—3 Knob, og det havde man jo mange Steder haft med at gøre før. Arbejdsudvalget mente, at man ikke kunde faa Arbejdet udført paa Grund af Vanskeligheder ved Materialernes Fremskaffelse, men der var dog et Jordarbejde paa flere Millioner Kubikmeter, som dog kunde paabegyndes. Han oplyste endelig med en