Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

110 JERNBANEBRO ELLER TGNNEL. 5. Juni 1918. tabe en af de Hovedfordele — nemlig Besparelse i Tid —, som man tilsigter ved hele Anlæget. Tunnelen er altsaa i Forhold til Højbroen baade langt dyrere i Anlæg og dyrere i Drift. Men hertil kommer, at selv om den, som Forslagene forudsæt- ter, bygges med samme Stigninger — 1 : 125 — som Højbroen, byder den »ikke i driftsmæssig Henseende det samme. Erfaringsmæssigt er der nemlig fugtigt i alle Tunneler; men naar Skinnerne er fugtige, for- mindskes Adhæsionen mellem Lokomotivets Driv- hjul og Skinnerne, eller med andre Ord: Lokomotivet kan ikke trække saa langt et Tog gennem Tunnelen som over Broen. Dels af Hensyn hertil og dels paa Grund af den i det smalle Tunnelprofil fremkom- mende Luftimodstand bør Stigningen i Tunnelen gø- res svagere end paa en Bro f. Eks. 1 : 150 i Stedet for 1 : 125, men Tunnelanlæget vil da blive yderligere meget dyrere end Højbroen. Da denne som det fremgaar af det foranførte er billigere end Tunnelen baade i Anlæg og Drift, er den fra Statsbanernes Side bleven foretrukket for Tunnel- anlæget, og man vil saa meget bedre kunne gøre dette, som Marincministeriet i 1917 har meddelt Statsba- nerne, at et Højbroprojekt, som det foreliggende, næppe kan antages at ville berede Skibsfarten større Van skel i gh eder. Forholdet er da d Korthed saaledes: 1) en lav Bro, der i driftsmæssig Henseende er den fordelagtigste Løsning, kan bygges for en saadan Sum ca. 16 Mill. Kr., at der vil kunne opnaas en efter Jernbaneforhold rimelig Forrentning af Anlægskapitalen. 2) en Højbro, der i driftsmæssig Henseende er noget ringere end den lave Bro, vil medføre omtrent l112 Gang saa store Anlægsudgifter; der vil endnu kunne opnaas en, om end ringere Forrentning af Aktiekapitalen, 3) en Tunnel vil medføre omtrent dobbelt saa store Anlægsudgifter, som den lave Bro og vil i drifts- mæssig Henseende give den mindst gunstige Løsning. Den vil derhos til Vedligeholdelse, Pumpning, Ventilation eller eventuel elektrisk Drift medføre saa store Udgifter, at der næppe vi kunne blive nogen nævneværdig Forrentning af den til Anlæget medgaaende betydelige Ka- pital. I mere end 30 Aar har denne Sag beskæftiget Statsbanerne; i 20 Aar har den været Genstand for offentlig Drøftelse, og det er nu snart 10 Aar siden,