Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 109 lig aarlig Udgiftsforøgelse. Der kan saa mod den lave Bro indvendes, at den kræver Udgifter til Løfte- brofagets Betjening. Denne Udgift andrager dog ikke over 8—10 000 Kr. aarlig og opvejes ved del for- øgede Kulforbrug, der udkræves for at slæbe To- gene over det Bjerg, som maa tilvejebringes for Høj- broen, eller ned gennem Tunnelen. (For Højbroen maa Merudgiften til Kulforbruget anslaas til ca. 16 000 Kr. aarlig.) Saa kan der anføres, at den lave Bro kræver store aarlige Udgifter til Bugserfijælp; ja, det gør den. Udgiften herved anslaas til 45 å 50 000 Kr. aarlig. Men den lave Bro er kun halv saa langt som den (høje Bro. Hvis Broerne bygges af Jern, kan den aarlige Udgift til Vedligeholdelsen af den lave Bro anslaas til ca. 50 000 Kr., medens Udgiften til Vedligeholdelsen af Højbroen maa anslas til ca. 100 000 Kr. Vedligeholdelsesudgiften for Tunnelen kan næppe anslaas synderlig lavere end for Høj- broen. Det vil altsaa ses, at den lave Bro er langt den billigste baade i Anlæg og Drift. Den er derhos at foretrække i jernbaneteknisk Henseende. Endelig har Fællesrepræsentationen for Dansk Skibsfart i 1910 givet den sin Tilslutning, naar der tilvejbringes en Læmole og Bugserhjælp, hvad jo tilsigtes. Den store Modstand, der nu er rejst mod den, virker der- for noget overraskende. Skulde man ikke desto mindre vilde forlade Tan- ken om en lav Bro, staar Valget altsaa mellem Høj- broen og Tunnelen. Den sidste maa da antages at være henimod 10 Mill. Kr. dyrere end Højbroen. Men det maa herved erindres, at medens Overslaget for en Bro hviler paa en lang Række Erfaringer, og saaledes maa anses for at være ret sikkert, foreligger der næsten ingen Erfaringer for Bygning af en under- søisk Tunnel paa den Maade, hvorpaa den heroni- handlede maa bygges. Det er jo som fornævnt en Sænketunnel, der nedlægges i en gravet Rende, men ingen Boretunnel, af hvilke der er udført mange. Som Forbillede haves egentlig kun Tunnelen under Detroitriver, altsaa en Tunnel kun halv saa lang som den her omhandlede og bygget under en Flod, me- dens denne skal bygges under helt andre Forhold, nemlig under en aaben Havarm i et ret udsat Far- vand. Overslaget for Tunnelen er derfor langt fra saa sikkert som for Broen. Erfaringer fra andre Tunnelaiilæg viser, at man hyppigt har haft Skuffel- | ser med Hensyn til Overslag for den Slags Arbejder Alene det at grave den dybe Rende i den haarde Bund er ikke let, men kræver særlige Maskiner. Men saa skal Renden i den Tid, den ligger aaben, holdes fri for Sand og lign. Naar saa Røret er lagt og skal understøbes med Belon, gælder det om at holde Ren- den fri for Slam. Det maa ske ved Dykkere, men er et yderst vanskelig Arbejde. Blander Slammen s<:g med Beton, opstaar der Mulighed for, at Røret ikke bliver understøttet, men svæver frit paa saa store Strækninger, at det knækker under Togbelastningen. Man hører ikke sjældent anført, at naar Tunne- len først er tilvejebragt, da kræver den ingen eller saa at sige ingen Vedligeholdelse. Dette er dog ikke helt rigtigt. Det vil i allerhøjeste Grad være afhængigt af, hvor godt og fuldstændigt det lykkes at faa Rø- rene understøbt, og det maa huskes, at dette nødven- digvis maa ske under Vand. En Svaghed i Betonen mulig i Forbindelse med en ringe Sætnling af Bunden vil kunne give Anledning til Revner eller Utætheder i Rorene. Hel tæt maa man under alle Omstændigheder ikke vente at faa Tunnelen. De mange Samlinger mellem Rørstykker- ne, hvis Tætning skal udføres under Vand, er og bliver svage Steder. Selv med den pinligste Omhu vil det næppe undgaas, at der dannes Rfdser ved Samlingerne, om ikke paa anden Maade, saa ved de uundgaaelige Spændinger, der opstaar i Betonen (Hærdespændinger eller Temperaturspændinger). Og saa er der den meget store Ulempe ved Tunnelen, at Tilsynet med dens Tilstand er meget vanskelig, ja umulig for Yderdelens Vedkommende, hvor alt er dækket, li Modsætning til en Bro, hvor man kan føre Tilsyn med hver enkelt Del. En eventuel Beskadi- gelse af Tunnelen ses ikke før Gennemslag af Vand er sket. Endelig kommer hertil Røgulempen, hvis man da ikke gaar til den dyre Foranstaltning at trafikere Tunnelen elektrisk. Røgen angriber som bekendt ikke blot (i høj Grad Jernkonstruktioner, men ogsaa Beton. Der opstaar fine Ridser, hvori Røgen kan trænge ind og angribe det indenfor liggende Jern. Det vil derfor være nødvendigt at føre nøje Tilsyn med Rørets Tilstand og øjeblikkelig tætne mulig op- staaede Ridser. Foruden Udgifterne til de egentlige Vedligehol- delsesarbejder kommer Udgiften til Pumpning for at holde Tunnelen tør og Udgifterne til Ventilation; disse Udgifter maa regnes at blive ret betydelige. De vilde kun kunne undgaas, hvis man gik over til elektrisk Drift af Tunnelen, men i saa Fald vilde de aarlige Driftsudgifter blive overordentlig stærkt for- øgede, foruden at man ved Maskinskiftningen vilde