Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
108
JERNBANEBRO ELLER TUNNEL.
5. Juni 1918.
Beton indenfor den Plankeklædning, der i samme
Øjemed er anbragt paa Afstivningsrammerne. Ren-
den tilfyldes nu. Naar Betonen er ihærdnet, udpum-
pes Vandet, og den indvendige Jernbetonklædning
tidsløbes.
Tunnelens Længde vil blive .......... ca. 4800 m
og Ramperne tilsammen ............... ca. 2600 >m
saa at hele Længden bliver........... ca. 7400 m
Tunnelen maa forsynes med fornødent Pumpe-
anlæg for at holde den fri for det Vand, der altid frem-
kommer fra smaa Utætheder og fra Fortætning af
Dampen paa Tunnelvæggene. Saafremt man ikke gaar
over til elektrisk Drift, maa den forsynes med et Ven-
tilationsanlæg.
Efter Statsbanernes Overslag skulde Udgiften
ved en enkeltsporet Tunnel kunde anslaas Ifl 16,1
Mill. K r.
Foruden dette Projekt er der af flere, baade in-
den- og udenlandske Firmaer, fremsat Projekter til en
Tunnel:
1) Det første fremkom fra Ingeniørerne Saabye &
Lerche, der allerede i 1908 foreslog bygget en
Tunnel af 31 m lange Rørstykker af Jernbeton,
der støbes helt færdfge i Doik og svømmes ud
Lil Byggestedet, hvor de sænkes i en i Forvejen
gravet Rende. Tunnelen var forudsat givet en
Stigning af 1 : 100, og Overslaget var paa godt
9 Mill. Kr. I 1914 blev Forslaget atter frem-
sendt; men Udgiften var nu anslaaet til 13—14
Mill. Kr. Forudsætter man Stigning 1 : 125 i Ste-
det for 1 : 100 bliver Tunnelen længere, og Over-
slaget maa da forøges til omkring 16 Mill. Kr.
2) Ved den føromtalte Licitation i 1910 fremkom
Ingenfør Hoff i New York med Tilbud paa en
Tunnel omtrent som Statsbanernes. Tilbuds-
summen var 16^2 Mill. Kr., men ikke alle Ud-
gifter var medtagne og Stigningen var kun for-
udsat 1 : 100.
3) Ingeniør Holtermann, København, fremkom og
saa i 1910 med et Forslag til Tunnel fremstillet
af Rørstykker af Jernbeton ikun 25 m lange.
4) Et tysk Firma (Grim & BUfinger) kom med For-
slag til en dobbeltsporet Tunnel, men med Stig-
ninger af 1 : 40 eller 1 : 60.
5) Endelig har Firmaet Christianit & Nielsen i 1917
udarbejdet forskellige Projekter til Tunnelanlæg,
der alle forudsætter Jernbetonrør, men er ind-
byrdes forskellige ved de anvendte Stignings-
forhold.
Disse Forslag adskiller sig ikke fra Firmaet
Saaby & Lerches Forslag eller Ingeniør Holter-
manns Forslag ved væsentlig andet end, at Rør-
stykkerne er gjort meget lange, ca. 200 m.
For det af Forslagene, der ligesom Statsbanernes
har Stigninger 1 : 125, er Firmaets Overslagssum
godt 13 Mill. Kr. Tunnelen er inrdlertid efter Fir-
maets Forslag ikke ført saa langt indenfor Kystlini-
erne, som Statsbanerne efter de udførte Forunder-
søgelser maa anse for nødvendigt. Ændres dette
Forhold, vi] Overslagssummen ogsaa for Firmaet
Christian! & Nielsens Tunnel blive ca. 16 Millioner
Kroner. Skinnekolen ligger imidlertid efter dette
Forslag ca. 3 m højere end efter Statsbanernes For-
slag, saaledes at Tunnelen paa længere Strækninger
kommer højere end Bunden, hvilket maa anses for
lidet heldigt. En Ændrång af dette Forhold vil gore
Tunnelen længere og bringe Overslagssummen op
over den af Statsbanerne angivne Overslagssum, 16,1
Mill. Kr.
Man bør da efter alt foreliggende gaa ud fra,
at dette Beløb for en enkeltsporet Tunnel i hvert
Fald ikke er angivet for højt.
For en dobbeltsporet Tunnel udført som 2 Rør,
kan Overslagssummen herefter antagelig sættes til op
imod 32 Mill. Kr.
Naar man nu vil overveje Spørgsmaalet om,
hvilke af de 3 Løsninger — lav Bro, høj Bro eller
Tunnel — der bør foretrækkes, vil Spørgsmaalet ikke
kunne besvares, uden at den økonomiske Del af Sa-
gen tages med i Betragtning, og det vil da derved
være nødvendigt at gaa ud fra, at Forbindelsen selv
om den foreløbig tilvejebringes enkeltsporet dog se-
nere maa udbygges dobbeltsporet.
Den lave Bro maa da antages at ville medføre
en Udgift af ....................... 16 Mill. Kr.
Højbroen .................. ca. 23 å 25 Mill. Kr.
og Tunnelen .................... ca. 32 Mill. Kr.
Den lave Bro er i jernbaneteknisk Henseende
fordelagtigst, fordi den kan gennemføres med en
Stigirng af ikke over 1 : 200, medens Højbroen eller
Tunnelen kræver Stigninger af 1 : 125, eller i bed-
ste Fald 1 : 150. Dette vil sige, at Godstogene fra
Sjælland eller Falster kun over den lave’ Bro vil
kunne gennemføres i deres fulde Længde uden sær-
lige Hjælpemidler. Ved Højbroen eller Tunnelen maa
Godstogene enten deles eller forsynes med Hjælpe-
lokomotiv, hvilket i hvert Fald medfører en betyde-