Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt

År: 1937

Sider: 155

UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000210

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 155 Forrige Næste
108 JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. 5. Juni 1918. Beton indenfor den Plankeklædning, der i samme Øjemed er anbragt paa Afstivningsrammerne. Ren- den tilfyldes nu. Naar Betonen er ihærdnet, udpum- pes Vandet, og den indvendige Jernbetonklædning tidsløbes. Tunnelens Længde vil blive .......... ca. 4800 m og Ramperne tilsammen ............... ca. 2600 >m saa at hele Længden bliver........... ca. 7400 m Tunnelen maa forsynes med fornødent Pumpe- anlæg for at holde den fri for det Vand, der altid frem- kommer fra smaa Utætheder og fra Fortætning af Dampen paa Tunnelvæggene. Saafremt man ikke gaar over til elektrisk Drift, maa den forsynes med et Ven- tilationsanlæg. Efter Statsbanernes Overslag skulde Udgiften ved en enkeltsporet Tunnel kunde anslaas Ifl 16,1 Mill. K r. Foruden dette Projekt er der af flere, baade in- den- og udenlandske Firmaer, fremsat Projekter til en Tunnel: 1) Det første fremkom fra Ingeniørerne Saabye & Lerche, der allerede i 1908 foreslog bygget en Tunnel af 31 m lange Rørstykker af Jernbeton, der støbes helt færdfge i Doik og svømmes ud Lil Byggestedet, hvor de sænkes i en i Forvejen gravet Rende. Tunnelen var forudsat givet en Stigning af 1 : 100, og Overslaget var paa godt 9 Mill. Kr. I 1914 blev Forslaget atter frem- sendt; men Udgiften var nu anslaaet til 13—14 Mill. Kr. Forudsætter man Stigning 1 : 125 i Ste- det for 1 : 100 bliver Tunnelen længere, og Over- slaget maa da forøges til omkring 16 Mill. Kr. 2) Ved den føromtalte Licitation i 1910 fremkom Ingenfør Hoff i New York med Tilbud paa en Tunnel omtrent som Statsbanernes. Tilbuds- summen var 16^2 Mill. Kr., men ikke alle Ud- gifter var medtagne og Stigningen var kun for- udsat 1 : 100. 3) Ingeniør Holtermann, København, fremkom og saa i 1910 med et Forslag til Tunnel fremstillet af Rørstykker af Jernbeton ikun 25 m lange. 4) Et tysk Firma (Grim & BUfinger) kom med For- slag til en dobbeltsporet Tunnel, men med Stig- ninger af 1 : 40 eller 1 : 60. 5) Endelig har Firmaet Christianit & Nielsen i 1917 udarbejdet forskellige Projekter til Tunnelanlæg, der alle forudsætter Jernbetonrør, men er ind- byrdes forskellige ved de anvendte Stignings- forhold. Disse Forslag adskiller sig ikke fra Firmaet Saaby & Lerches Forslag eller Ingeniør Holter- manns Forslag ved væsentlig andet end, at Rør- stykkerne er gjort meget lange, ca. 200 m. For det af Forslagene, der ligesom Statsbanernes har Stigninger 1 : 125, er Firmaets Overslagssum godt 13 Mill. Kr. Tunnelen er inrdlertid efter Fir- maets Forslag ikke ført saa langt indenfor Kystlini- erne, som Statsbanerne efter de udførte Forunder- søgelser maa anse for nødvendigt. Ændres dette Forhold, vi] Overslagssummen ogsaa for Firmaet Christian! & Nielsens Tunnel blive ca. 16 Millioner Kroner. Skinnekolen ligger imidlertid efter dette Forslag ca. 3 m højere end efter Statsbanernes For- slag, saaledes at Tunnelen paa længere Strækninger kommer højere end Bunden, hvilket maa anses for lidet heldigt. En Ændrång af dette Forhold vil gore Tunnelen længere og bringe Overslagssummen op over den af Statsbanerne angivne Overslagssum, 16,1 Mill. Kr. Man bør da efter alt foreliggende gaa ud fra, at dette Beløb for en enkeltsporet Tunnel i hvert Fald ikke er angivet for højt. For en dobbeltsporet Tunnel udført som 2 Rør, kan Overslagssummen herefter antagelig sættes til op imod 32 Mill. Kr. Naar man nu vil overveje Spørgsmaalet om, hvilke af de 3 Løsninger — lav Bro, høj Bro eller Tunnel — der bør foretrækkes, vil Spørgsmaalet ikke kunne besvares, uden at den økonomiske Del af Sa- gen tages med i Betragtning, og det vil da derved være nødvendigt at gaa ud fra, at Forbindelsen selv om den foreløbig tilvejebringes enkeltsporet dog se- nere maa udbygges dobbeltsporet. Den lave Bro maa da antages at ville medføre en Udgift af ....................... 16 Mill. Kr. Højbroen .................. ca. 23 å 25 Mill. Kr. og Tunnelen .................... ca. 32 Mill. Kr. Den lave Bro er i jernbaneteknisk Henseende fordelagtigst, fordi den kan gennemføres med en Stigirng af ikke over 1 : 200, medens Højbroen eller Tunnelen kræver Stigninger af 1 : 125, eller i bed- ste Fald 1 : 150. Dette vil sige, at Godstogene fra Sjælland eller Falster kun over den lave’ Bro vil kunne gennemføres i deres fulde Længde uden sær- lige Hjælpemidler. Ved Højbroen eller Tunnelen maa Godstogene enten deles eller forsynes med Hjælpe- lokomotiv, hvilket i hvert Fald medfører en betyde-