Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BRUDEFÆRDEN.
Saa drage de frem med lysteligt Spil
henover den blinkende Flade,
og Baad efter Baad sig slulter til
med Bryllupsgjæster saa glade,
det blaaner fra Kløft, det skinner fra Bræ,
det dufter fra blomstrende Abildtræ,
ærværdig staar Kirken paa Tangen
og signer med Klokkeklangen.
I dette bævende, flygtige Nu,
før Draaben af Aaren er trillet,
har Kunsten fæstet med kjærlig Hu
det hele straalende Billed
og løfter det stolt for Verden frem,
at alle kan kjende vort herlige Hjem
og vide de Eventyr klare,
som Norges Fjorde bevare.
Der gik vel en frysning af begeistring gjennem publikum. Motivets festlighed,
billedets farver, ordenes pragt og musikens vidunderlige velklang forened sig om at
overvælde og betage, og i denne rus af kunstnydelse blanded sig den varme bølge
fra fædrelandsfølelsens grunddyb.
Sikkert var dette det største øieblik i de to maleres kunstnerliv. Da jubelbølgen
slog ind over dem fra salen, følte de vel stærkere end nogensinde før eller senere i
sit liv, hvad det vil si for en kunstner at høre hjemme i et folk, at eie et fædreland.
Og mange stille løfter om trofasthed blev vistnok svoret i denne stund på begge sider
af scenetæppet.
Det var nu kunstnernes forsæt for ramme alvor at slå sig ned hjemme og friste
hjemmets kår. Og det var sikkert også publikums inderlige ønske og håb, at det
måtte lykkes dem.
Men håbene blev bittert skuffet. Norge var endnu økonomisk og kulturelt for
trangt til at rumme en forholdsvis talrig kunstnerskare. En for en måtte kunstnerne
søge tilbage til de tyske kunstbyer med brustne forhåbninger om nogensinde at samle
en norsk »malerskole« i Norge.
Før året var omme, drog Tidemand, og næste høst, efter en hård og vond vinter,
drog som den sidste af dem alle Hans Gude tilbage til Düsseldorf.
Men ligevel havde mødet virket styrkende på forholdet mellem folket og kunst-
nerne. Så ofte de kunde, vendte de fleste af dem tilbage til landet, som til kilden fol-
deres produktion. Det er kanske mest gjennem de raske studier fra snare sommer-
turer hjemme i Norge, at man hos düsseldorferne skal lære den oprigtige følelse at
kjende, som tiltrods for al deres tyskhed, alligevel knytted dem til Norge.
97