Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANS GUDE.
alder til Düsseldorf. Andreas Achenbach er født 1815, var altså omtrent på Tide-
mands alder, — og endnu lever den næsten nittiårige maler i Düsseldorf som ældste-
mand blandt tyske kunstnere.
Andreas Achenbach hører til de ganske tidlig udviklede og virtuost anlagte kunst-
nernaturer. Der findes tegninger af ham fra fireårsalderen, ti år gammel kom han
ind på akademiet, hvor han efter forskjellige gale streger og udvisninger blev Schir-
mers elev, seksten år gammel gjør han sin første studiereise til Nederlandene og Eng-
land — i 1839 reiste han i Norge med Fearnley — og da han er tyve år, er han
allerede en berømt maler, som i kystbilledet har fundet sit specielle område — det,
han snart behersker med blændende virtuositet.
Achenbachs talent har arbeidet utrolig let — tallet på hans arbeider, billeder og
raderinger, har sikkert nådd de to fusen — han har eiet den villige fantasi, den væl-
dige flid og den voldsomt udviklede færdighed.
Hans læremestere var først de gamle hollændere, som han i Düsseldorf har kjendt
og immiteret bedre end nogen anden. Men i et langt liv har han også tat påvirk-
ning andensteds fra, og med sin livlige ånd var han blandt de første til at bryde den
tyske kunstmur og søge lærdom hos franskmændene.1)
Fremfor nogen af düsseldorferne har Achenbacli den brede og fede pensel, når
han vil bruge den, fyrighed og kraft og glansfuld teknik. Men hans manér har været
vekslende som motiverne, undertiden omhyggelig og var med detaljen, men oftest
flot og feiende — altid med en kolorists syn og foredrag.
Og om end hans kunst i forhold til vor tids naturalisme ofte må synes tilbøielig
til de »skjønne løgne«, var han dog i sin tid en foregangsmand i realisme, som virked
næsten oprørsk i sine omgivelser.
Storm på sjøen, strandens brændinger og havet, som det bryder sig mod dyner
°S pælevolde, har han malt. Havneliv og fiskebrygger og værfter og sjømandssmug
med skumle taverner har han skildret. Han har gåt Nordsjøkysten rundt mellem
Ostende og Kiel efter motiver og endogså været over på den norske kyst og hentet
dem. Men også de hollandske landsbyer ved de blanke kanaler, den nordtyske Dorf,
som den ligger rødtaget og skutrygget midt oppe i grønne kjøkkenhaver, og den tyske
mølle ved møllebækken har han malt. Men altid frit legende med naturstudierne og
9 Bare som en mulighed skal jeg antyde en tidlig påvirkning af engelske kolorister som Bon-
nington. Åbenbart har derimod Achenbacli været optat af de franske koloristvirtuoser i Decamps’
folge, at marinemalerne Gudin og Isabey, livis ødsle kolorit og flydende og »perlende« malemåde
han har tilegnet sig; måske bør også Venezia-maleren Ziem tælles til disse franskmænd, som først
gjennem Achenbach gav impuls til den tyske kolorisme, livoraf igjen denne tids norske malerkunst
er afhængig.
150