Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

En ydre omstændighed, som kom til at få afgjorende indflydelse på Gudes kunst, var det, at hans far omkring 1850 var blit forflyttet som embedsmand fra Halling- dal til Lillesand. Fra nu af gik reisen hjem til denne lille kystby ved det åbne hav. »Disse Besøg i Lillesand aabnede mine Øine for det Maleriske ved Sø og Kyst. Jeg kunde ogsaa der bekvemt g'jøre Skibsstudier og havde allerede i 1858 arbeidet mig ind i dettejVæsen.« Snart havde han så god greie på skrog og takkel og toug, at han syntes, han kunde sætte skib på sjøen. Hans reisers mål blev fra denne tid kysten, og han gav sig fra nu af alvorlig i kast med studiet af bølgernes spil, som han »begyndte at betragte som et af de inter- essanteste Problemer for en Landskabsmaler«. Det er bekjendt nok, at Gude er en fortræffelig fremstiller af sjø i bevægelse. Det er væsentlig som kystmaler, han har vundet sit udenlandske ry. Og med rette. I vor samtid gives der få, om overhodet nogen maler, der er kyndigere og sikkrere i at tegne bølgernes rythmiske spil, som de kruser sig for svag bris, som de vugger i frisk kuling, som de strækker sig indover langgrunden i træge dønninger. Men hvem tænker vel overfor disse korrekte og fortrinlige sjøbilleder — hvem tænker vel på, hvilke ihærdige, ikke bare kunstneriske, men også videnskabelige stu- dier der ligger bag denne virtuositet i fremstillingen af den bevægede vandflade, dens luft- og linjeperspektiv.1) i) Følgende parti af kunstnerens Livserindringer om denne specialitet i Gudes kunst er så lære- rigt og karakteristisk for manden, at det er værd at bli citeret i sin helhed: »Jeg havde længe vidst, og enhver Landskabsmaler ved, at den speilende som den oprørte Sø, foruden den symbolske Betyd- ning, som den har ved Ligheder med vore Sindsstemninger, ogsaa har sin egen maleriske Skjønhed derved, at Speilbillederne kommer til vort Øie i en anden Orden end de Gjenstande, som speiles; derved kommer Farvegrupper til at staa sammen, som ellers er langt fra hinanden. Gjentagelserne i Vandet, modereret og modificeret, tjener til paa den letteste Maade at anvende et af de virksomste maleriske Midler: Gjentagelser ved Gruppering af lignende Farver. Dette opdager man snart, og saa- længe man har med stille speilende Vand at gjøre, er det jo en let Sag, hvis man har studeret Per- spectivlæren, at construere et Speilbillede rigtigt — men overfor det bevægede Vand havde jeg som de Fleste nøiet mig med at vide, at de Farver og Former, som findes ret over Vandfladen, kommer igjen paa en eller anden Vis; men denne Kundskab hjalp blot til at faa et omtrentligt Virvar frem, og Skjønheden, som henrykkede os i Naturen, viste sig ikke — den kom ikke frem, mærkværdigt nok, og det var idelige Skuffelser. Nu vidste jeg af Perspectivlæren, saa godt som alle Andre, at en Straale fra en lys eller lysende Gjenstand paa en Speilflade springer ud i samme Vinkel, som den falder ind (paa samme Maade som 167