ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…unsten I De Første 80 År

Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1904

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 316

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
HANS GUDE. søgt til de schweiziske og østerrigske sjøer, malt studier ved Bodensø og malt et af sine berømteste billeder Fra Chiemsee.1) Men det er først og fremst ved havet, han har agtet på bølgernes liv, på storm og på stille og alle de luner, som sjøen har. Snart er det fra Syd-Norges stenede havkyst, snart fra skjærgården eller fra den lune Kristianiafjord — snart fra Skotlands klippekyst — snart på Rügens og Pommerens sandige strand, at han har gjort sine studier over havet. At regne op alle disse Gudes kystbilleder er der ingen mening i. Det får være nok at nævne enkelte af dem, som på udstillinger og museer har draget mængdens blik hen på sig. En Storm med skibbrud på den norske kyst (1861) havnede i Leipzigs museum, Brændinger (1862) i Nationalmuseet i Stockholm, Hjemvendende lods (1865), et i farven nokså uægte billede, hænger i Bergens Billedgalleri. Et af Gudes største billeder, Aftenro i en norsk iidhavn (1862), som var udstillet på verdensudstillingen i London, blev der indkjøbt af Mr. Carnegie og gik til Amerika, som senere så mange andre af Gudes billeder. Ligfærd på Sognefjorden (1866), som var på den skandinaviske udstilling i Stock- holm, gik til Gøteborgs museum, billedet Fra Chiemsee (1868) til Wienermuseet, Norsk kyst med fiskere (1870) til Nationalgalleriet i Berlin. En Nødhavn (1872), som vakte en så stor opsigt og indbragte ham den store guld- medalje på verdensudstillingen i Wien det følgende år, blev indkjøbt til Bremens museum, mens museet i Karlsruhe har valgt en stærkt varieret gjentagelse fra 1880 af det samme norske kystmotiv, det billede som er gjengit her (side 171). Men også som sjøens maler har jo Gude sin begrænsning. Stormens vælde og brændingens vilde drøn får han ikke rigtig til at tone i sine billeder. Der er over de oprørte elementer i Gudes billeder for meget af det, som Jul. Lange kalder »raseriets ynde«.2) Heller ikke har hans farve altid den kraft, som skal bruse os imøde fra skumsprøit og brænding. Et stort billede fra senere år i Trondhjem (1894) med motiv fra Østersjøen, som vælter sig brusende ind over Rügens strand, er en ligefrem uhel- dig repræsentant for Gudes kunst, stolløst og kridtet i farven. Gudes bedste marinebilleder er undfanget en vakker sommerdag ude på Kristiania- fjorden. En dag naar båden ligger og duver for en frisk formiddagsbris fra syd, som 9 Billedet vakte en så stor opsigt på udstillingen i Wien 1868, at det blev indkjøbt til Hofmuseum og gjorde ham til medlem af det østerrigske kunstakademi og til ridder af Franz-Josef-ordenen. a) I en klar og fordomsfri vurdering af Gudes kunst i anledning af Gudes deltagelse i den store skandinaviske kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872. Kritiken, som endnu er vel værd at læse, er optrykt i Nutidskunst. Kbh. 1873, side 387 ft. 172