Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Mens Tidemand aldrig kunde komme sig helt løs fia Düsseldorf og kunstretningen der, arbeided Gude med det langt smidigere talent sig i tide ud af skolens manér, og under skiftende livsforhold og forskjellig påvirkning gjennemgik han en rigere udvikling end Tidemand. Det var i 1862, at Gude, helt uventet for alle, hivillig opgav sin lærerstilling ved akademiet, solgte sit lins og forlod Düsseldorf for aldrig niere at vende tilbage dertil. Han reiste da med sin familie til Wales for at fæste bo i helt nye forhold. Det var ikke så lidet, Gude opgav, af ydre fordel ved denne raske beslutning. Han sad nu som akademiprofessor med nylig fordoblet gage, hans gude hans kunstnernavn og hans sociale anseelse var år öfter fotografi fra 1873. r o tr for ar blevet stærkere befæstet i Tyskland. Ved siden af Andr. Achenbach regnedes Gude uden sammenligning for Düsseldorfs første landskabs- maler. Medaljerne, udnævnelserne og ordenstegnene begyndte at indfinde sig, og Gudes billeder søgtes, til voksende priser, både af kunstmuseer og af private, ikke bare i Tysk- land, Østerrige og Skandinavien, men også i England og i Amerika. Alligevel opgav han det visse for det uvisse. I sine »erindringer« nævner Gude en ydre foranledning til denne uventede be- slutning: »Landsmændenes Antal voxede Aar for Aar, og blandt dem var der Mange, som ikke vilde underkaste sig nogen Lærers Ledelse; det var behageligere at voxe vildt op; men de vilde gjerne baade af Tidemand og mig engang imellem høre en Dom, især rosende, og paa den Maade var det en idelig Renden omkring paa Ateliererne. Naar jeg ved saadanne Leiligheder, hvor Meget skulde siges paa engang, maatte tage lidt 170