Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

HANS GUDE. hver Vaar, saa længe Blomstringen stod paa, og det som allerede var færdigt, var fortryllende.« Det er diisseldorfermalerens første møde med den engelske præraf- faelisme. Var end indtrykket forbigående, var det dog vistnok ikke uden betydning. Engang længe efter — i 1890 — da disse linjers forfatter besøgte Gude, talte han om, hvormeget en maler kunde lære af at læse Ruskin, som han selv med stort udbytte havde studeret. Kunstmuseet i Kristiania har i det lille billede Efenbroen med motiv fra Hledr Valley et henrivende lidet arbeide fra hans Wales-ophold, en sart og moden frugt af natursans og smag. Som en prøve på hans klare og lethændte tegnekunst afbildes en af hans tonede pentegninger fra denne tid; den viser den landsby, hvor Gude i disse 2 år bodde. Men tiltrods for al flid og al ærlig stræben lykkedes det dog ikke Gude, således som han havde håbet det, at skaffe sine arbeider indpas i engelsk kunstliv. Han som andensteds havde havt ikke så få udstillingstriumfer, og som havde så mange senere tilgode, opleved, da han indsendte arbeider til udstillingen i Royal Accademi i London, t° gange at få sine billeder refuseret. Dermed syntes veien til at gjøre lykke i Eng- land stængt for ham. Tilbage til Düsseldorf vilde han ikke, i Norge havde han et pal- gange før forgjæves søgt at existere. Sine opsparede penge havde han brugt op. Familien var blit forøget. Hvor vendte han sig hen? Da hændte det en dag, mens han sad nede ved elven og malte på en studie med udoverhængende luerødt høstløv, at hans hustru kom ned til ham med et brev fra Tyskland. Brevet var fra Lessing, som meddeler, at gamle Schirmer var død og pro- fessoratet i landskabsmaleri ved akademiet i Karlsruhe ledigt — han spørger, om Gude vil overta stillingen. Intet kunde komme mere beleiligt for Gude, som så fremtiden nokså mørk imøde. Og da han i 1864 kom til Karlsruhe, viste det sig, at det var storhertugens mening, at Gude ikke alene skulde overta professoratet i landskabsmaleri, men tillige omorganisere hele akademiet og bli dets egentlige leder. I hele 16 år stod Gude i denne stilling som akademiets formand, og hans betydeligste virksomhed som lærer falder i disse år. »Mine landskabsatelierer var altid overfyldte, skriver han, i de 16 Aar, jeg var i Karlsruhe, og jeg fik da tilstrækkelig Anvendelse for den Lyst til at undervise, som jeg altid havde havt. Lidt efter lidt samledes der nemlig flere og flere Skandinaver, især Nordmænd paa Kunstskolen, og det var saa betydelige Talenter, at de gjorde Skolen den største Ære. Der var Chr. Krohg, Eilif Peterssen, Grønvold, Hans Dahl (Figurmalere), Finlænderne Kleineh, Munsterhjelm, Lindholm, Nordmændene Grime- lund, Sinding, Joh. Nielsen, Carl Nielsen, Thaulow, Hansteen, Ulfsten, Disen, 182