Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

HANS GUDE — I NORGE. leiei eller på Rügen. »Fiskerne bor sammen i Landsbyer, skriver han om denne egn, og den brede Strand foran disse med den rene lyse Sand er derfor fuld af Liv, naar alle Baadene, for det Meste samtidig, kommer seilende med de maleriske, barkede og iode Seil, de stævner lige op på Sanden, og Kvinder og Børn strømmer ned for at tage bisken ud af Garnene. Det giver livlige, farverige Grupper mod en sommerlig Himmel og mod et skinnende Hav. De mørke Stemninger mod Høsten, med Havet i larige, hvidfraadende Brændinger med Uveirsluft over, kan dog være vel saa vakkert.« Gude fik her også med lethed fiskerfolket til at »stå« for sig, så billederne fra Rügens og Pommerns strande udmærker sig gjennemgående ved en fremtrædende og fortrinlig udført staffage — er halvveis figurbilleder. Allerede i 1872 bemærkede Jul. Lange Gudes overordentlige evner for figurteg- ningen. »Ja, vi mindes — siger han i »Nutidskunst« — neppe at have seet en Land- skabsmaler, som havde mere Talent for Staffagen end netop Gude — Gud ved, om der ikke har stukket Muligheden for en betydelig Genremaler i ham! Gudes staffage bliver maaskee en Gang imellem lidt vel »sød«, men altid beundringsværdig.« I senere år, særlig i 80-årene og begyndelsen af 90-årene, kom denne evne til endnu fyldigere udfoldelse i Gudes kunst. De betydeligste af disse billeder Fiskere på Rügen (1883) og På Kysten af Rügen (1885) er kommet til Breslauermuseet og Dres- denergalleriet. Fra 1887 begynder igjen de regelmæssige studiereiser hjem til Norge. Han maler skog og skjærgård på Hankø tre år i rad (1888—90), mens store bestillinger af en rig- mand i Melbourne et følgende år førte ham tilbage til fjord og fjeld i Sogn, hans ungdoms studiefelt, og til Moldefjordens pompøse scenerier. Men fia 1893 fandt Gude pa gården fæste ved Moss et tilholdsted, som hvert år lokkede ham tilbage til den milde og lune natur, han alt fra guttedagene var fortrolig med. »Fra denne Strand, skriver han i 1897, ser jeg nu hver Dag nye Billeder, enten med sommerlige Skyer svævende over en stille eller let kruset Havflade, eller med Storm og Uveir og hvide Brændinger om Strandens Stene, eller glødende Sol- nedgange med Speil paa bløde Dønninger, i stadig Afvexling og saa pas megen Gjen- tagelse, som er nødvendig for at faa det fæstet i Hukommelsen.« Her fra Jeløen til Bolærne med Hortenlandet i det fjærne fandt Gude sin alderdoms studiefelt, her vedblev han til sine sidste år at høste ind af sommerens naturliv for vinterarbeidet i Königin Augustastrasse. Og selv om ikke disse hans alderdoms arbeider altid vidner om, at lians kunstneriske kraft var lige usvækket, føler man dog, hvor denne lune og jevne natur lå hans begavelse nær. 186