Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

HØIFJELD. 1866. Her er kontrastvirkningen afgjørende mellem morgenglød på de fjerne tinder, som strålerne rammer, og alt det fremmenforliggende, som endnu er svøbt i dæmring. I det meget store Høi/jeldsbillede fra Jotunheimen (1866), som hænger i Kunstmuseet, forsmår kunstneren enhver skarp kontrast, men når alligevel den imposanteste virkning: Høit over trægrænsen, badet i det blonde morgenlys, strækker sig livløse vidder ind mod den hvide kjæde af fjeldtopper omkring Glittertind. Dyrs og menneskers puslen nede i dalrifterne aner man bare, skjult bag tågeflag. Heroppe i den klare lyse dag ligger skodden bare som en lys røg om de høieste topper. Luften er tynd og sval og ren, velsignet for et par syge lunger! — Et mægtig tænkt, et mandigt og skjønt billede er det, påfaldende langlinjet i kompositionen for den tid, som gjerne stykked ud masserne for effektens skyld. Og koloristisk er det også ganske frit for falske virkninger og for den gjængse manierisme i penselstrøget — ædrueligt, blondt, lidt tyndt og hvidligt i farven.1) Eckersberg er som høifjeldsskildrer ganske selvstændig og står ikke i noget direkte afhængighedsforhold hverken til Gude eller Dahl. Snarere kan man kanske si, at hans kunst på en lykkelig måde forbinder gode egenskaber hos hver af disse det norske høifjelds opdagere. Et meget værdifuldt og indtrængende studeret billede er også det her afbildede fra Næs i HallingdaRf den sommerfrodige bjærkeli med udsigten over den flade frugt- bare dalbund og de steile skyggende fjeld. Tiltrods for ensformigheden i løvbehand- lingen er billedet fængslende ved god, frisk opbygning og ren, nobel tegning. Men det er let nok at se, at det tusenfoldige bjærkeløv har voldt maleren større vanskeligheder end den golde ur. Et større, farveblast, men fortrinlig tegnet billede eier Trondhjems Galleri; det som afbilder Romsdalshorn med Veblungsnæs ved foden (1867). Nogen figurtegner var Eckersberg ikke, forøvrigt er de norske bønder i national- dragter, som han tegned for Tønsbergs værk, så slet lithograferet, at de ikke kom- mer ind under kunstsynspunkt. Eckersberg døde i Sandviken ved Kristiania den 13de juli 1870. Hans malerskole fortsattes efter hans død først under Morten Müllers ledelse og siden under Bergslien, som fremdeles har sit lille statsbidrag for at holde den oppe. i) Rimeligvis er det det samme Høifjeldsbillede af Eckersberg, som Jul. Lange så på Kjøben- havnerudstillingen i 1872 og som han i Nutidskunst priser i stærke ord. Det der nævnte årstal 1869 er da en feil for 1866. 2) Billedet i Kunstmuseet, er ikke dateret, men skriver sig rimeligvis fra 1860 eller 1861. 215