Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

FURUSKOGENS MALER. Når de er som bedst, har hans billeder først og fremst en pompøs prydvirkning. De er flot og saftig malt med djærvhed i strøget og kraft i koloriten. Han søger mod- sætningerne på bekostning af nuancerne, er den mest uvorne af diisseldorferne. Som tegner og formgiver vækker han ingen respekt, men som kolorist og kompositør im- ponerer han. Man har det indtryk overfor Morten Müllers produktion, at han engang for længe siden øiebliksvis har oplevet naturen stærkt og så siden stykket denne oplevelse ud til mangfoldige billeder. Han har engang med fryd og med megen opmærksomhed iagttat, hvorledes aftensolen kan gløde i den røde ved og den ru barli på en furustamme, og han har set, hvor eventyrlig en sollys furutop kan løfte sig over en skov af mørke kroner og prange mod en hvid sky, mod en dybblå kvældshimmel. Dette har han set og gjentat den vakre effekt i det uendelige i sine billeder. Han har engang følt sit sind i jag under en uveirshimmel, og han har i talløse billeder med aftagende lidenskab malt de mørke stormende skyer. Han har en anden gang følt freden ved at dvæle inde i skogtykket ved bredden af et sortblankt tjern — han har varieret denne fredelige stemning på en trættende måde i mange billeder. Han har kort sagt altfor sjelden fordybet sig i naturen og malt for meget udenad. Hans let arbeidende talent, som kjender lidet til de tekniske vanskeligheder, har i altfor høi grad trodd at kunne undvære den foryngelse, som der er i at strides med nye opgaver. Skulde man ordne de norske landskabsmalere efter deres indbyrdes slægtskab, måtte Morten Müller placeres mellem Gude og Cappelen. Han er mere virtuos og flottere kolorist end Gude, men grovere i al sin virkning. Og sammenlignet med Cap- pelen er han mindre fantast, mindre poet og i enhver henseende mindre som kunstner. Men de to maleres emnekreds grænser op mod hinanden, deres romantik har berøringspunkter i glæden ved ensomhed og storladen natur. Som før nævnt samarbeidede Morten Müller med Tidemand på det bekjendte billede Sinclairs landing i Romsdalen (1876), som var en bestilling af senere statsråd Astrup. Længe før den tid havde han malt de to store billeder, som findes i Kunstmuseet. Det ældste af dem Fra Omegnen af Kristiania (1855) er et billede fra skogtrak- terne, som de var dengang nær hovedstaden, med ulden tyk barskog over alle åser; et lidet ensomt tjern glimter mellem de sorte graner. Motivet er tat fra et eien- dommelig høit stade, og billedet mangler plastik i sin virkning. NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE — 28. 219