Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

ERIK BODOM. Erik Bodom, født i Vestby 28de september 1829, blev Gudes elev under hans ophold hjemme i Norge i 1848, mens han malte på Fridtjof-billederne til Oscarshal og Brudefærden. Senere fortsatte han sine studier i Düsseldorf, hvor han blev boende til sin død 1879. Som udpræget romantiker fulgte Bodom nær- mest i Cappelens spor og opsøgte i naturen helst det vilde og ødslige. 1 1848 forekommer hans navn første gang på Kristiania-kunstforeningens indkjøbsliste med en skisse til 10 spd., senere næsten hvert år med et eller flere billeder til stigende priser. Snart er det et Componeret landskab, snart et Strandparti eller et Høifjeldsbillede. I 1866 udstiller han i Stockholm et stort billede Baulastene ved stranden, som vakte opsigt ved sin sagatone og sin dramatiske lysstemning (i statsråd Astrups samling), i 1873 Høifjeld, erindring fra ødemarken under Folgefonden, i 1878 Ensomhed, norsk kystbillede. Men oftest er det billeder, som henter motiv fra skogensomheden med titler som Skovtjern (1855), Stille i skoven (1863), Motiv fra Østerdalen (1865), Norsk skov- landskab med måneskin (1879). Skal noget område nævnes som Bodoms specielle, må det vel nærmest være skil- dringen af skogtjernet, det blanke stille vand, som speiler en krans af dystre graner og en trist himmel derover. En slig stemning maler billedet Fra Nordmarken (1857) i Kunstmuseet. Karakteristisk er et motiv som Efter Sortedøden. Der er direkte gjen- klang af Welhavens melankolske naturromantik i Bodoms kunst, men i regelen større ægthed i billedets tænkte indhold end i det malte. Også hans kunst forfaldt efter- hånden på grund af manglende omgang med naturen, og hans senere billeder viser en kolorist på afveie. 221