Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

DYRMALERE. Med den samme livlighed, men uden indgående karakteristik fortæller han om de rødlivede sæterjenter og de raske smågutter, som jæter dyrene — hans staffage er altid i farverig nationaldragt — og om skogen og tjernet og sætervolden. Askevolds maleriske middel er afgjort farven fremfor tegningen. Han har den senere diisseldorferskoles bastante, fedt pålagte, varme og glinsende farve. Ofte lar han et rødt aftenskjær falde over de iforveien nokså brogede optrin, og resolut flækker han kraftige lys og dybe skygger ind i sine billeder. Som Morten Müller og andre samtidige i Düsseldorf er han yderst rutineret i sit håndværk. Men man fristes til at si med Dahl: »en større uskyldighed vilde være at ønske«. På Stockholmsudstillingen i 1866 udstilte Askevold Aften ved en norsk Skov- sæler og Hjemkomst fra sæteren, på Kjøbenhavnerudstillingen i 1872 tre billeder, hvori- blandt Sæterfærd på fjorden. Også på Wienerudstillingen i 1873 var han fordelagtig repræsenteret og vandt sin medalje. Et af hans større billeder Afsked fra sæteren kjøbte keiser Wilhelm I. Kunstmuseet har af Askevold Aften ved elven (1870) og Sommerdag ved tjernet (1876). Bergens Billedgalleri eier en liden vinterstndie af tunet på den bondegård, hvor maleren blev født (1860) samt Biiskap, der skal færges over Elven (1884). Trondhjems kunst- forenings galleri har et landskab med kjør (1866), et tidligt landskab uden staffage, en vemodig aftenstemning, samt en frisli og ægte natnrstiidie. En anden düsseldorfer dyrmaler Chr. Aug. Printz, født på Fredrikshald 1819 og død i Eidsbjerg 1867, kom til Düsseldorf i 1853. Et billede i Kunstmuseet Ræven i hønsegården (1860) vidner om et nokså middelmådigt talent. En tredje, betydeligere norsli dyrmaler, Siegwald Dahl, hører ikke til düssel- dorferskolen og omtales først i det følgende. NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE — 29. 227