Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
STILLEBEN — FRANTS BØE.
billede, han solgte til kristianiaforeningen, var det billeder
med blomster, frugter, konkylier og perler eller andre
døde ting — leilighedsvis også dyr — ban sendte hjem.
1 1845 vendte Bøe tilbage til Bergen, hvor han de
næste 4 år slog sig igjennem med at male portrætter
ved siden af stilleben. Sammen med sin ven, stilleben-
maleren Losting reiste han da til Paris, hvor han i
1851 udstilte på salonen en drueklase, som blev kjøbt
af den franske stat, og hvor han forøvrigt blev boende
en årrække og malte sine bedste ting. En øiensygdoni
gjorde ham imidlertid arbeidsudygtig i over to år, i
hvilken tid han nød en statsunderstøttelse af 300 spd.
I 1855 var Bøe jurymand på verdensudstillingen i Paris,
og først efter 8 års ophold i verdensbyen vendte han
i 1857 over Düsseldorf og Kristiania tilbage til Bergen.
FKANTS BØE.
Årene 1858--62 tilbragte Bøe i Nordland først hos sin ven presten og maleren Jensen
i Vesterålen og senere i Lofoten, en tid som særlig bar frugt for hans kunst i studier
af fuglelivet. På verdensudstillingen i London i 1862 udstilte han sit store Fuglebjærg,
som for en høi pris blev solgt i England.
Fraregnet et nyt Lofotophold og en længere udenlandsreise i 1874 blev Bøe
boende i Bergen fra 1864 til sin død i 1891.
Bøes flittig og samvittighedsfuldt udførte billeder stod i almindelig yndest hos
publikum og årstøt fra 1847 til ud i 70årene leverte Bøe et eller flere stillebensbille-
der til Kristiania kunstforening ligesom også jevnlig til foreningerne i Bergen og i
Trondhjem. Imidlertid synes øiensvagheden at ha havt eftervirkninger for hans kunst,
som i senere år gik meget tilbage. Dog må Bøes evne ikke bedømmes efter den grelt
røde rose med en glasagtig dugdråbe på, som han i sin svækkede alderdom gjentog
med utrættelighed, men efter et solid gjennemarbeidet billede som det i Kunstmuseet,
der fremstiller en dames smykker henslængt efter en fest på toiletbordet i skjær fra en
farvet natlampe, Et boudoir (1865). — Til Oscarshal har Bøe ligesom Siegw. Dahl
leveret billeder af »død natur« for enkelte af vægfelterne.
Sammen med Bøe bør også en anden bergenser, som dyrked stillebenmaleriet
J. L. Losting (født 1810 — - død 1876) nævnes. Han begyndte som medhjælper på
kaptein Prahls »Lithografiske Officin« med at tegne prospekter af Bergen og andre
egne i Norge. Senere vandt han et teknisk ry ved sine fortræffelige farvelithograferede
plancher til Danielssens og Boecks lægevidenskabelige arbeider. Losting var« — skriver
Johan Bøgh i sin bog om Bergens kunstforening — »en mand med interesse for alt,
241