Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

JOH. NIELSEN - CARL NIELSEN - BARLAG. Også Johan Nielsen røber sig i sin produktion som Gude-elev. Han er en vel- havende kjøbmands søn fra Kristiansand, født 1836, og havde gjort landbrugstudier både ude og hjemme, da han i 26 års alderen reiste til Düsseldorf og begyndte at male. Men netop det år opgav Gude sin akademipost og drog til Wales. Da imid- lertid Gude to år derefter samled nye elever om sig i Karlsruhe, var Nielsen blandt de første. Siden har han bodd årevis i udlandet, snart i München, snart i Wien og i senere år hjemme i Norge, hvor sydkysten har været hans studiefelt. Teknisk er Johan Nielsen fremdeles afhængig af Gude, særlig i den halvt tegnende akvarelmanér, som også Gude brugte, og som er nærmest laveret pentegning. Derimod har karak- teren i Johan Nielsens kunst styrket sig i omgang med folk som Amaldus Nielsen og Collett, så han har afstreifet det tyske, som de fleste Gudeelever har. Med vindende ægthed og simpelhed skildrer han Sørlandets holmer og skjær, de små kystbyers havn og brygger eller et fattigt fiskerleie der sør. Hans trohjærtig beskedne kunst er da ånds- beslægtet med Amaldus Nielsens. Fra hans tidligere dage fins arbeider af ham i tyske og østerrigske privatgallerier, deriblandt Optrækkende uveir over Vestfjorden (hos fyrst Hugo Sohn, Mähren) samt en serie akvareller fra slottet Reiz med omgivelser. Videre var også hans navne Carl Nielsen, født i Kristiania 1848, Gudes elev i Karlsruhe, efterat han først havde gåt et par år på Morten Müllers malerskole i Kristi- ania. Hans tørt, men sirlig malte billeder henter gjerne motiv fra fjordene med de høie fjeld omkring som Hjørungavåg, der fra Kjøbenhavnerudstillingen i 1888 kjøbtes af statsråd Astrup, eller Odde i Hardanger, der var på verdensudstillingen i Paris det følgende år. Carl Nielsens bedste ting er de små billeder, han har malt direkte efter naturen, hvoraf et par (fra 1874 og 1884) fins i Kunstmuseet. — Da Frits Thaulow i 1882 fik istand kunstnernes første høstudstilling, blev Nielsen valgt til hans praktiske medhjælp, og da kunstnerne i 1884 fik statsbidrag til sine udstillinger, blev Nielsen ansat som udstillingernes faste sekretær. Siden 1890 har han været kunstforeningens inspektør og siden 1885 overlærer ved kunst- og håndværksskolen. Som mangeårig tegnelærer ved denne skole har også en ældre landskabsmaler virket, der forøvrigt ikke hører til Gudes skole — Philip Barlag. Barlag er født i Kristiania i 1840. Straks Eckersberg havde oprettet sin malerskole, blev han dennes elev, og hele Barlags videre udvikling bærer tydeligt præg af, at han er Eckersberg- elev. Han har som skildrer af høifjeld og skog lignende fortrin og lignende mangler som læreren, om end alt i alt en ringere begavelse. Et ophold i München synes ikke at ha sat synderlig mærke i hans kunst, og siden 1865 har han bodd hjemme. Barlag er fortrinsvis høifjeldsmaler; han vælger sine motiver med smag og er en solid og omhyggelig tegner. Men hans pilne, farveløse malemåde står i stærk kontrast til den kunst, som udvikled sig i SOårene. Han synes forøvrigt ikke at ha havt ,268