Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

STUDIEKUNST. om ikke de røde holmer her snevred sig sammen til et trangt snnd og stængte for udsynet. Ikke en husk, knapt et græsstrå er at se noget sted, bare det nakne lave granitfjeld og et nymalt lodshus, som klænger sig op til det. En båd glider stilt over vandspeilet; åreslagene høres overnaturlig tydelig. Thi ingen anden lyd bryder stilheden her i denne blanke udhavn, mens morgensolen arbeider sig op over de røde stenåser og nattekjøligheden viger med de kolde skygger. Siden Amaldus Nielsen i 1883 havde sin første studieudstilling på den anden høstudstilling i »Handelsstanden«, har han med seig energi arbeidet videre i det samme spor. Følger man hans studiekunst i den kronologiske rækkefølge, fia 1862 til 1904, som man nylig på en separatudstilling har havt anledning til at gjøre det, vil man kunne iagtta, hvorledes han fra de mørke og ubestemte farvetoner har arbeidet sig fremover til større lyskraft, større friskhed og djærvhed i farven. Hans studier fra Terøen i Hergensstift (1897) med den knaldblå fjord, som under godveirsblæst stål ind mod de tangkransede knauser, vidner tydelig nok om, at denne Gude-elev tilhøiei en anden slægt end mesteren selv, og at friluftsynet allerede med ham er trængt igjennem i norsk landskabskunst. Men der er andre af hans studier, som er ham egnere, studier som er blidere i motiv, mildere i kolorit. Skoginteriør fra Ostøen (1880) hører til de aller skjønneste. Næsten barnlig ukunstlet er motivet, bare en vrimmel af ranke, smekre stammer, birl< som blander sig med gran, så langt blikket når og skogstien kan øines. boi en fornemmelse af fred og svaling at la øiet følge denne overskyggede sti, hvortil bare en enkelt solstråle har banet sig vei, og hvor ekornet hopper trygt over den nåle- strødde skogbund! En anden studie fra den samme tid (1881) er Mandalsbanken. En lav grå him- mel, en lang gul sandstrand, sparsomt klædt med fattig grå marehalm, strækkende sig indover mod lave, golde fjeldknauser. Resigneret dæmpet står de bleggule, grå- grønne og gråviolette farvetoner sammen, og sikkert falder den milde røde tone af tegltaget på et skutrygget hus ind i denne elegiske farveharmoni. (I malerens eie, gjen- tagelse hos Olaf Schou). En næsten staselig og flot virkning har Jæderstudien med de store rullestene (1894), som afbildes her, sammenlignet med f. eks. den umådelig beskedent malte stadie fra Rækefjord, som hænger i Kunstmuseet, denne næsten sønlig ømme og sand- færdige skildring af en fattig fjordkrog der sør, hvor han er kommen fra, omgit af nakne gråviolette knauser og set i gråveirsdagens melankolske skyggeløse lys. Velgjørende er det at se denne ubeskikkelige redelighed i synet og denne naive ægthed i måden hos en af dem, som begyndte i Düsseldorf. NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE 275