Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

THOMAS FEARNLEY. I Stockholm, hvor han fremdeles blev støttet med bestillinger af kongehuset, var Fearnley elev af en rutineret landskabsmaler af den gamle idealiserende skole, Fahl- crantz, hvis påvirkning spores på en lidet morsom måde i Fearnleys ungdomspro- duktion, indtil han på en studiereise i Norge i 1826 træffer sammen med Dahl i Ber- gens stift. Studier efter den tid viser, hvorledes Fearnley holder på at arbeide sig ud af den akademiske jargon fra Stockholm, og høsten 1827 bryder lian op for at reise til Dahl, men blir syg på veien i Kjøbenhavn, og først nytårsdag 1829 står Fearnley i Dahls atelier i Dresden. Mellem Dahl og hans nye elev udvikled der sig snart et sympathiforhold, som var helt gjensidigt og blev af varighed. Længe efterat de skiltes, vedblev de at veksle fortrolige og betydningsfulde breve sammen. Rimeligvis helt fra guttedagene har Fearnley kjendt og beundret Dahls kunst. Det første billede, han udstiller på akademiudstillingen i Kjøbenhavn i 1822, er en kopi efter Dahl. Og efter mødet med professor Dahl på studiereisen i 1826 blir i hans egen studiekunst påvirkningen fra Dahl åbenbar. Der lindes fra Fearnleys tid- lige tid ikke en, men flere studier efter norsk natur, som lige godt kunde ha været signeret med Dahls navn, og for enkelte usignerede studiers vedkommende kan endogså Fearnleys authorskab være mere end tvilsomt. På den fængslende og lære- rige udstilling af Fearnleys kunst, som Kristiania kunstforening havde samlet til 100- års-dagen for malerens fødsel, og hvor man ganske særlig fik et dybt indblik i Fearn- leys overdådig rige og ofte helt deilige studiekunst, var der endogså tat med en, om ikke to studier, som vistnok tilhørte Dahl. Så nært er slægtskabet mellem deres kunst. Men under opholdet i Dresden har øiensynlig foruden Dahl også Caspar Friedrich øvet indflydelse paa Fearnley, som i det hele tat havde mere stof i sig til en rigtig romantiker, end Dahl havde1). Og denne påvirkning dukker frem i Fearnleys kunst endogså længe efter, at han har forladt Dresden, som i det lyrisk følsomme billede SUndebirken, der er malt hele 9 år senere. Thi selv ikke hengivenheden for Dahl og venskabet med Friedrich formådde at fængsle bearnley til Dresden længere end 1% år. Hele sit liv igjennem dreves Fearn- ley af reiselyst. Hans urolige blod frister ham uafladelig til at skifte opholdssted. Begjærlig higer han efter nye indtryk. J) Også dr. Aubert har nævnt dette forhold til Friedrich i den lille biografiske skisse om Fearnley til 100-årsudstillingen, hvori data fra Fearnleys liv er omhyggelig samlet og sammenstillet: Thomas Fearnley. En biografisk skisse av Andreas Aubert ved Kunstforeningens hundredårs-udstil- ling av hans værker. Kr.ania febr. 1903. 29