Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

THOMAS FEARNLEY. ^^ THOMAS FEARNLEY GRINDELWALDGLETSCHEREN, blyantstudie 1835. Håndtegningsamlingen i Kunstmuseet, Kristiania. naturstudiet) var allerede gammeldags. Der var i tiden en anden trang, et forlangende om klassisk linje og strammere holdning, en vilje til forenkling og »stil«. Denne trang fik under naturlige forhold så noble udslag i formende kunst som hos Thorvaldsen og Ingres. Men den atmosfære, som omgav kunsthistoriker-kongen og hans kunstnerhof i München, var altfor meget lumret af docerende æstheticisme til, at skabende kunst i længden kunde få det fulde åndedrag i den. Hvad Fearnley angår, undgik han i de 2 år, han blev i München, hverken at komme i kongelig yndest eller at la sig imponere af den nye virtuositet i kompo- sitionskunst, som han her lærte at kjende. Han »spiser til middag hos Legations- secretairer og inviteres til Ministere«. Men med længsel sukker han rigtignok efter at sidde med malerne ved ølkruset, »hvor jeg nu engang befinder mig bedst«. Og i det hele tat øver hverken den ene eller den anden dragning, som han her var udsat for, nogen skjæbnesvanger virkning på hans kunst. Hans flakkelyst redded ham snart fra at gro fast i kunsthistoriker-kongens residens, og hans sunde øie og Dresdenerskole redded ham fra at bli hængende i det Rottmannske effektmaleris røde masker. 31