ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…unsten I De Første 80 År

Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1904

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 316

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
THOMAS FEARNLEY. THOMAS FEARNLEY BADENDE KVINDER I DEN BLÅ GROTTE, 1840. Eies af bankchef Ihlen, Alesund. billeder med nordiske motiver. Somrene tilbragte han mest i egnen omkring golfen ved Neapel og på Capri, en natur, som stimulerte hans produktivitet i overordentlig grad. Derom vidner en lang række af naturstudier og blandt dem nogle sjelden deilige. Dahl havde ikke fundet sig rigtig tilpas under sit korte Italia-ophold, men alligevel bragt skjønne og åndfulde studier med hjem derfra. Men han fraregnet, er Fearnley den eneste norske kunstner, som har bryd sig om Italien, indtil Eilif Peterssen i 80- årene søgte derned. Først mod århundredets slutning fik Italien, som havde været som et glemt land for norske malere, atter betydning for norsli kunst, da den unge slægt i flok og følge valfarted derned, lokket af danske venner. Til de forskjelligste tider i det 19de århundrede har jo Italien f. ex. for dansk kunst været en vækker af skjønhedsglæde og skabertrang, lige fuldt for realister som for romantikere og klassikere. Italien har i det hele øvet en kultiverende indflydelse på kunsten i Danmark, som den skylder meget af sin sande fornemhed. Norske malere derimod fra Hans Gude til Chr. Krohg har ligesom indgåt en stiltiende over- enskomst om at sky Italien, og hvad derfra kom. Det var ligesom det eneste i verden, som norske »düsseldorfere« og norske »naturalister« kunde enes om. Vanskeligt at for- klare, er dette i norsk kunst et faktum, som karakteriserer og ikke netop til fordel. Derfor var det en fryd på Fearnley-udstillingen i 1902 at se, hvorledes der dog har 36