Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

J. C. FRICH. hans naturstudier, som er friskere og selvstændigere. En studie med et grønt fjeld- vand og dysterblå fjeld gjengives her. Det er vistnok en hård og uvillig dom, når en kritiker fra hans samtid taler om, hvorledes der i Kunstforeningen »hang et broget og stivt billede af Frich i hver krog«, og ærgred sig over Frich, »som gjorde sig bred deroppe med sine æggekage- billeder«. Men den hårde dom var neppe helt ubeføiet. Frich har ikke altid holdt høie mål for sin kunst, og som kolorist forfaldt også han til den kolorering i varme og brogede farver, som Dahl sigter til, når han taler om »slige falske Briller, som farver alt rødt og gult, uden at tage noget andet Hensyn end at behage den store Masse, der let lader sig blende af en koket Glands«.1) Hvor meget af Norges land Frich har set på sine reiser, derom vidner en lang række lithografier efter hans billeder og tegninger fra de forskjelligste egne af landet i det kjendte billedværk Norge i tegninger. Men han synes snarere at ha været på jagt efter »naturskjønheder« end at ha fordybet sig intimt i naturens skjønhed. Bedst passed kanske Østlandet for ham og i det hele den jævnere, mildere natur. Her friste- des han mindre til at komponere sine billeder med den slags kulisseagtigt arrange- ment, som minder om kunsten på scenen. Tre mindre billeder repræsenterer Erichs kunst i Kristianiamuseet; den her af- bildede studie findes i Bergens Billedgalleri. J) I et brev til Baade 1846, se Aubert, Prof. Dahl. s. 377. 52