Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JOHAN FLINTOE.
Johan Flintoe heder en tredje af de få malere,
som bodde fast i Kristiania i disse grundlæggende år
og var med om at gi form til et varigt kunstliv der.
Flintoe var ikke norsk født, men dansk holste-
ner, og han døde i Kjøbenhavn i 1870, 84 år gam-
mel. Men skjønt han også var uddannet ved det
danske akademi, tilhører lian dog Norge ved sin
virksomhed og ved sin kunsts motivkreds.
Før ham havde danske landskabsmalere som
Lorentzen og Pauelsen gjort reisen til Norge for
at samle, motiver, og ligesom den schweizisk fødte
Senn blev de senere i Kjøbenhavn ved med at re-
producere sine norske indtryk af fjeld og fos i en
temmelig gammeldags stuekunst. For Dahl har disse
malere vel ikke været uden betydning i hans grønne johan flintoe.
. .. ” Malt af Adolph Tidemand 1844.
ungdom som veivisere til norske motiver. For norsk Kunst- og håndværkskolen, Kristiania,
kunst forøvrigt har de ikke havt noget at betyde. Det har derimod Flintoe, som blev i
Norge og stadig vedblev at male Norge efter nye naturstudier. Men alligevel er det ikke
tørst og fremst ved sin maleriske produktion, at Flintoe har havt betydning, men ved den
gjerning, han gjorde som lærer gjennem mange år ved tegneskolen. Denne blev i 1819
oprettet i Kristiania, væsentlig på Munchs og Flintoes initiativ. Blandt de elever, som
med sympathi og taknemmelighed har erindret den lidt bidske, men redelige gamle
kunstner, var Hans Gude, som bl. a. i sine livserindringer gir et morsomt fortalt indtryk
af et møde mellem den gamle særling og byens mægtige kritiker, Welhaven.1) I Kunst-
foreningens styre har vistnok de to tørnet mere end en gang sammen. Om Flintoe,
som fra 12 års alderen blev hans lærer, siger Gude: »Han var en Kunstnernatur,
°g jeg skylder ham væsentlig, at jeg så tidlig fik en vis Sans for Formskjønhed.«
Flintoe var portræt- og landskabsmaler om hinanden, og Kristiania kunstforenings
gevinstliste viser, at han også prøved sig som genremaler, tildels med historisk motiv.
En del af hans landskaber med motiv fra historisk kjendte egne er gjengit i træsnit i
Aalls »Snorre-oversættelse«. Hans ligefremme og redelige landskaber, mest i gouache-
teknik, har uden tvil været ganske virksomme til at åbne sansen hos norsk publikum
for en senere og større kunst om norsk natur. Sit betydeligste arbeide har Flintoe
vel gjort i et værelse på slottet i Kristiania, som han har udsmykket med dekorative
landskaber med norsk motiv.
X) M Hans Gudes Liu og Værker, udgivet ved prof. Dietrichson 1899, side 31.
61