Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

JOHAN FLINTOE. Johan Flintoe heder en tredje af de få malere, som bodde fast i Kristiania i disse grundlæggende år og var med om at gi form til et varigt kunstliv der. Flintoe var ikke norsk født, men dansk holste- ner, og han døde i Kjøbenhavn i 1870, 84 år gam- mel. Men skjønt han også var uddannet ved det danske akademi, tilhører lian dog Norge ved sin virksomhed og ved sin kunsts motivkreds. Før ham havde danske landskabsmalere som Lorentzen og Pauelsen gjort reisen til Norge for at samle, motiver, og ligesom den schweizisk fødte Senn blev de senere i Kjøbenhavn ved med at re- producere sine norske indtryk af fjeld og fos i en temmelig gammeldags stuekunst. For Dahl har disse malere vel ikke været uden betydning i hans grønne johan flintoe. . .. ” Malt af Adolph Tidemand 1844. ungdom som veivisere til norske motiver. For norsk Kunst- og håndværkskolen, Kristiania, kunst forøvrigt har de ikke havt noget at betyde. Det har derimod Flintoe, som blev i Norge og stadig vedblev at male Norge efter nye naturstudier. Men alligevel er det ikke tørst og fremst ved sin maleriske produktion, at Flintoe har havt betydning, men ved den gjerning, han gjorde som lærer gjennem mange år ved tegneskolen. Denne blev i 1819 oprettet i Kristiania, væsentlig på Munchs og Flintoes initiativ. Blandt de elever, som med sympathi og taknemmelighed har erindret den lidt bidske, men redelige gamle kunstner, var Hans Gude, som bl. a. i sine livserindringer gir et morsomt fortalt indtryk af et møde mellem den gamle særling og byens mægtige kritiker, Welhaven.1) I Kunst- foreningens styre har vistnok de to tørnet mere end en gang sammen. Om Flintoe, som fra 12 års alderen blev hans lærer, siger Gude: »Han var en Kunstnernatur, °g jeg skylder ham væsentlig, at jeg så tidlig fik en vis Sans for Formskjønhed.« Flintoe var portræt- og landskabsmaler om hinanden, og Kristiania kunstforenings gevinstliste viser, at han også prøved sig som genremaler, tildels med historisk motiv. En del af hans landskaber med motiv fra historisk kjendte egne er gjengit i træsnit i Aalls »Snorre-oversættelse«. Hans ligefremme og redelige landskaber, mest i gouache- teknik, har uden tvil været ganske virksomme til at åbne sansen hos norsk publikum for en senere og større kunst om norsk natur. Sit betydeligste arbeide har Flintoe vel gjort i et værelse på slottet i Kristiania, som han har udsmykket med dekorative landskaber med norsk motiv. X) M Hans Gudes Liu og Værker, udgivet ved prof. Dietrichson 1899, side 31. 61