Matematikens Betydning og Anvendelse

141 nytter alle dem med samme sikkerhed og vished, som om de vare definerede på en måde fri for enhver tvetydighed. Naturen har selv uden ord, givet os forståelsen deraf klarere end nogensoin- helst menneskelig forklaring kunde give. Det forholder sig derimod ikke så, at alle mennesker have samme idé om de tings væsen, hvilke det er umuligt eller unyttigt at definere; tiden hører f. ex. herhen. Hvo kan definere den ? Og hvorfor forsøge derpå, da alle men- nesker fatte, hvad man vil sige, når man taler om tiden, uden at man nøiere behøver at forklare sig? Desuagtet gives der dog høist forskjellige op- fatninger af tidens væsen. Nogle sige, at den er bevægelsen af en skabt ting, andre, at den er et mål for bevægelsen osv. Det er heller ikke disse tings natur, hvorom jeg taler, der er bekjendt for alle; med hensyn til udtrykket tid, føres alles tanke mod samme gjenstand, hvilket er tilstrækkeligt forat ordet ingen nøiere defi- nition behøver, omendskjønt det viser sig ved nærmere undersøgelse, at meningerne ere høist forskjellige, om hvad egentligt tid er, og hvori dens væsen består. Definitionerne ere kun til torat betegne de ting, som man nævner ved navn, men ikke forat vise deres natur. Man kan meget vel kalde bevægelsen af en skabt ting tid; thi, som før sagt, intet er mere