Matematikens Betydning og Anvendelse

148 nogensinde at nå til et, der ikke mere kan forstørres; og på den anden side, hvor lidet et rum end er, kan man dog stedse tænke sig et mindre og således i det uendelige uden nogen- sinde at nå til et udeleligt, som ingen udstræk- ning har. Det forholder sig på samme måde med tiden. Man kan altid tænke sig en større og større og en mindre og mindre uden at nå til et øieblik eller et absolut intet af tid. Heraf følger da, at hvilken bevægelse, hvil- ket tal, hvilket ruin, hvilken tid man end be- tragter, der gives dog stedse en større og en mindre, således at de alle befinde sig mellem intet og uendeligt, men dog stedse uendeligt bortfjernede fra disse ydergrænser. Alle disse sandheder kunne ei bevises; og dog ere de matematikens fundament og dens principer. Men, da årsagen til, at de ikke til- stede t>evis, ikke ligger i deres dunkelhed, men tvertimod i deres overordentlige klarhed, så er denne mangel på bevis ingen feil, men snarere en fuldkommenhed. Deraf indser man, at ma- tematiken ikke kan definere sine gjenstande eller bevise principerne; men af denne ene og gode grund, at de ere af en så stor naturlig klarhed, hvilken overbeviser langt mægtigere forstanden end nogetsomhels bevis formåede.