Matematikens Betydning og Anvendelse

149 Thi hvad er vel niere indlysende end denne sandhed, at et tal, hvilketsomhelst, kan forøges, at man kan fordoble det, at en bevægelses ha- stighed kan fordobles, og at et rum kan gjøres dobbelt så stort? Og hvem kan tvivle på, at et tal, hvilketsomhelst, ikke kan deles i to halvdele? Thi kan denne halvdel være et in- tet? Men hvorledes kunde isåfald disse to halvdele, som begge skulle være et nul, ud- gjøre et tal? Ligeså, en bevægelse, hvor langsom den end er, kan der ikke være en, som er halvde- len så langsom, således at gjenstanden gjennem- løber det samme rum i dobbelt så lang tid? Thi er det muligt, at denne hastighed skulde være hvile? Men hvorledes kunde isåfald disse to hastigheder, der hver især er hvile, tilsam- men kunne frembringe den første hastighed? Endelig, et rum, hvor lidet det end er, kan det ikke deles i to halvdele og disse halvdele atter deles? Thi hvorledes skulde det gå an, hvis disse to halvdele vare udelelige og uden nogen udstrækning, at de tilsammen kunde danne det førstnævnte rum? Der gives ingen naturlig erkjendelse i men- nesket, som går forud for denne, og som over- går den i klarhed. Ikke destomindre, forat der skal gives exempel på alt, så finder man mænd,