Matematikens Betydning og Anvendelse

163 deligt og intet af tid. Heraf kan man lære at skatte sig selv efter fortjeneste og anstille vig- tige betragtninger, som ere af større værd end den hele matematik forøvrigt*). Jeg har troet at burde skrive denne lange betragtning for dem, som ikke forstå denne *) Pascal sigter her til religionen, og man finder i hans „Pønsøøs flere steder, hvor lian har gjort brug af betragtningen af det uendelige. Forat give en idé derom anfører jeg følgende (oeuvres compl. tom. II. pag. 224.). Der er tale om, hvorvidt mennesket kan erkjende at der existerer en gud eller ei; Pascal viser ved en sammenligning hentet fra aritmetiken, hvor falsk deres ræsonnement er, der mene, at man må opgive troen på gud, fordi, hvis gud existerer, det er umu- ligt for et menneske at begribe ham. „Enheden lagt til uendeligheden forøger den ikke, ligesaalidt som en fod tillagt et uendeligt langt mål iorøger samme. Endeligheden tilintetgjøres ligeover- for det uendelige og bliver til et rentintet. Ligeså vor ånd ligeoverfor gud; ligeså vor retfærdighed ligeoverfor den guddommelige retfærdighed. Der er ikke sa stort misforhold mellem enheden og uende- ligheden som mellem vor retfærdighed og guds ret- færdighed.“ „Vi vide, at der gives en uendelighed, men vi kjende ikke dens væsen og natur. Vi vide således f. ex , at det er falsk at antage tallene for endelige: altså er det sandt, at der gives et uendeligt stort tal. Men vi vide ikke, hvordan dette tal er. Det er ikke lige, men det er heller ikke ulige, thi, når man til- føier en ener, skal det ikke forandre natur; ikke 11*